#9 Da vi glemte at reparere

#9 Da vi glemte at reparere 2560 2560 BedreMode.nu

På under 100 år har vi smidt alle vores gode tøjvaner overbords! For hvis du reparerer dit eget tøj eller benytter en skrædder, så tilhører du et mindretal af danskerne. Langt de fleste køber nyt – fordi det er vi vant til. Og viden om tøjreparation er forsvundet fra skolebænken og fra generation til generation. Men måske er der ved at ske noget nyt og noget godt, i form af noget gammelt. Du får forhåbentlig ændret dit syn og din viden om tøjreparation og skræddere, efter du har lyttet med til denne uges episode af Bedre Mode.

Modeindustrien vil gerne producere og sælge nyt tøj. Hele tiden. Så tøj og kvaliteten af tøj er ikke hvad det har været. Samtidig er vi forbrugere også blevet vant til at købe nyt i stedet for at reparere. Vi lærer ikke selv at reparere, vi ved ikke at man kan få tøj repareret og vi smider det ud eller giver det videre, fordi vi tror det ikke kan repareres. Lyt med når jeg taler med Frederik Larsen, som er forsker inden for bæredygtighed og mode og medstifter af Konsulenthuset In Futurum, og når jeg køber knapper og forsøger at sy dem i en genbrugsjakke.

Du kan høre om:

  • Hvornår vi holdt vi op med at reparere tøj og hvorfor holdt vi op
  • Hvorvidt det er feministernes skyld, at vi ikke reparerer tøj mere
  • Hvordan det er med skræddere og skrædderfaget i Dagens Danmark
  • At det at reparere tøj næsten ved at blive et nyt statussymbol
  • Hvorfor reparerede og lappede stykker tøj har fået et dårligt ry
  • At det tit er tanken om det du skal reparere noget, der er mere uoverskuelig end selve reparationen
  • Frederiks håb for reparationskulturen i fremtiden: at den vokser, og at tøj bliver dyrere/af bedre kvalitet, så vi får lyst til at reparere igen og at det kan betale sig at reparere igen

Nævnt i episoden:

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Bedre Mode Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser.

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find Bedre Mode på Facebook eller Instagram eller kontakt mig her.

Jeg vil blive virkelig glad, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver den stjerner. Det hjælper mig til at nå endnu længere ud med det bæredygtige tøjbudskab.

OM BEDRE MODE

Bedre Mode er produceret af mig, Johanne Stenstrup for Sustain Daily. Forsker i design og bæredygtighed på KADK Else Skjold er medtilrettelægger og sammen udgiver vi til august bogen “Klæd dig bedre” på Gyldendal. Podcasten er klippet af Anette Hallstrøm.

Dagens spørgsmål:

Reparerer du selv dit tøj? Og hvis ikke: Bruger du en skrædder?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne