#8 Vis mig dit klædeskab

#8 Vis mig dit klædeskab

#8 Vis mig dit klædeskab 900 1200 BedreMode.nu

Episoden er sponsoreret af Dilling

Vis mig dit klædeskab og jeg skal sige dig hvem du er!

For indholdet af dit klædeskab, og endda også indretningen af det, siger utroligt meget om dig, om din stil, hvor du er i livet og måske også om dit forhold til orden, rod, vasketøj og farver. Vi prikker også lidt til din ”glæde ved at købe nyt” og prøver at få drejet den over til ”glæde over det, du allerede har i skabet”! Og så ser vi på selve skabet og måden at opbevare tøjet på. Og hvis du tror, at alle andres garderobeskabe ligner et IKEA-katalog, så kan du godt tro om igen.

Lektor, PHD og garderobeekspert Else Skjold og jeg går helt ind på hylderne i garderobeskabet og analyserer på de ting, som de fleste mennesker har i garderoben. Men vi kigger også specifikt på garderoben hos tre kvinder, der har været så venlige at sende os billeder af deres klædeskab. Hør resultatet, når Else leger ”kender du typen”  – og hør hvordan du også kan sende et foto af din garderobe til os i denne uges episode af Bedre mode.

De modige kvinders ægte klædeskabe:

Du kan høre om:

  • Opbevaring og om hvordan du passer godt på dit tøj
  • Hvad skal der til for at etablere en god garderobe?
  • Hvordan Else analyserer billeder af nogle af lytternes garderober
  • Gode råd fra Dilling omkring luftning af uldtøj og mølangreb
  • Hvordan du kan kortlægge dine tøjbehov og arrangere det i kategorier, så du ved, hvor du skal finde det
  • Om vasketøj og hvordan du kan organisere det
  • Hvordan vi skal væk fra at se vores garderobe som en stor masse af tekstiler og i stedet have luft til at se hvert enkelt stykke tøj
  • Hvordan du bør se din garderobe som et bibliotek fuld af enestående skattefund
  • Organisering af tøj, hvilket vil give dig, overblik, mere glæde af det du har, luft til tøjet og systemer, der er defineret efter dine egne behov
  • Hvorfor Else Skjold er en lille smule sur på Marie Kondo

OM BEDRE MODE

Bedre Mode er produceret af mig, Johanne Stenstrup for Sustain Daily. Forsker i design og bæredygtighed på KADK Else Skjold er medtilrettelægger og sammen udgiver vi til august bogen “Klæd dig bedre” på Gyldendal. Podcasten er klippet af Anette Hallstrøm.

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Bedre Mode Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser.

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find Bedre Mode på Facebook eller Instagram eller kontakt mig her.

Jeg vil blive virkelig glad, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver den stjerner. Det hjælper mig til at nå endnu længere ud med det bæredygtige tøjbudskab.

Dagens spørgsmål:

Hvordan ser der ud i dit klædeskab?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne