3 umiddelbare måder at få færre kemikalier i din garderobe.

3 umiddelbare måder at få færre kemikalier i din garderobe.

3 umiddelbare måder at få færre kemikalier i din garderobe. 150 150 BedreMode.nu

indlæg 3

Fredagseksperten holder pause (fordi Tina er syg) og derfor tænkte jeg, at jeg ville hoppe ind og give mit syn på kemikalier i vores tøj.

Der var nemlig en god grund til at vi startede med kemi – det har længe været mit blinde punkt når det kommer til den bæredygtige garderobe. Men sådan skal det ikke være længere.

Ved at læse Tinas to første indlæg, er det gået op for mig at 1) der er grund til at bekymre sig for kemikalierne der bruges i tøjet og produktionen. Og 2) selvom der er regler, er de ikke super svære at bryde.

Men det er også gået op for mig, at jeg allerede gør mange ting for at undgå de værste kemikalier i min garderobe, og dem kan du let kopiere.

Vælg økologisk bomuld og gerne certificeret

Jeg vælger næsten udelukkende økologisk bomuld, og når jeg kan, så også GOTS certificeret! Det gør at jeg for det første undgår pesticidrester fra bomuldens tid på marken, men også at jeg vælger produkter hvor der er strenge krav til kemikalier i hele processen

Jeg vælger genbrug til de mere “sjove items”

Jeg ved godt, at man ikke kan få alt inden for de bæredygtige mærker. Det er farver, overflader og materialer der ikke bruges af hensyn til miljøet. Hvis jeg alligevel vil have noget som larmer, så køber jeg det i genbrug. Så støtter jeg ikke ny-produktion af disse ting.

Jeg ser oeko-tex som en minimum standart

Som Tina lærte os i sidste uge, findes der en europæisk kemikalielovgivning som hedder REACH. Det er de minimumskrav som alle der sælger i EU skal overholde. Derfor griner jeg også altid når et brand skriver følgende på deres CSR sider: “Vi overholder regler og guidelines for brug af kemikalier som bestemt af REACH” – så tænker jeg altid – ja det håber jeg da virkelig, det er lovgivning 🙈

Derfor giver det også først point i i min bog når et brand tager skridtet videre; og det første skridt der er oeko-tex certifikatet.

indlæg 32

Bonus tip:

Hvis du gerne vil undgå overflødige kemikalier fra fx farvestoffer, så vask altid dit tøj inden brug. Det er et gammelt husmoder tip, men jeg var en af dem som ikke altid syntes det var så vigtigt. Nyt tøj falder jo bare så pænt. Men nu vasker jeg altid for en sikkerheds skyld!

Salon aften eller webinar?

Nu ville jeg egentlig reklamere for vores salon for tøjnørder. Men jeg vil i stedet bruge jeres opmærksomhed på at spørge om det er noget I overhovedet finder relevant. Indtil nu har en købt billet (hvilket jeg er dybt taknemmelig over) og vi overvejer at aflyse.

Men måske gøre det til et webinar i stedet?

Vil du vide endnu mere om kemikalier i tøjet, og i så fald hvordan?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne