Glædelig fredag. Hvad er bedre at fejre weekenden med, end en flot rød sweater.
Denne er en af de mere “larmende” stykker tøj i min efterårs capsule, men jeg er så glad for at jeg skiftede fra sort til rød i sidste øjeblik.
Min favorit pasform fra Aiayu
Det er lidt sjovt med den her sweater, for jeg har den faktisk i flere versioner. Først faldt jeg for den korte Brigida model, som jeg både har i grøn og sort. Så lavede de den i en langærmet model, og den lysegrå Juna model blev sidste vinters favorit. I år kom den så i endnu en version, nemlig med rullekrave og slidser i siderne og ærmerne. Jeg var solgt! Og overvejede det sikre valg i sort. Men endte på rød – og den er faktisk lettere at style end først forventet. Den hedder Nayana og er i 100% baby lama.
Styling 1
Denne styling er taget direkte ud af mit pinterest board. Her får den røde sweater virkelig lov at shine, og de sorte detaljer skaber lidt kant. Jeg har allerede haft det på til loppemarked, og følte mig super smart. Dog ærgerligt at hatten ikke duer til hverdag (jeg kan ikke cykle i den)
Styling 2
Dette sæt var det første jeg prøvede da jeg fik sweateren hjem. De fine grå bukser var et genbrugsfund min mor gjorde – med mig i tankerne. De passer ganske perfekt, og får alle mine sweatre til at se ekstra fine ud. Det her vil være et klart møde outfit for mig.
Styling 2
Hvis en sweater skal have lang levetid hos mig, så skal den kunne bruges sammen med skjorter. Og den kan den røde sag godt, selvom det ikke er mit favorit outfit af de tre. Men det er faktisk en ganske varm sag, og derfor er det fedt med muligheden for bare at bruge den om skuldrene. Og når det bliver koldere, så kan den kommer udenover skjorter – her er mit bedste tip at lade manchetterne være u-knappede så man får fin volumen på ærmerne.
Hvad er dit favorit outfit i dag?
Den er så sindsyg flot den sweater, men også sindsyg dyr. Men farven er virkelig god til dig!