3 enkle skridt til at tage bedre billeder af dit tøj – om tøj-bytte-sider

3 enkle skridt til at tage bedre billeder af dit tøj – om tøj-bytte-sider

3 enkle skridt til at tage bedre billeder af dit tøj – om tøj-bytte-sider 500 700 BedreMode.nu

Du har fundet en lille bunke tøj som du er blevet træt af. Og så har du fundet en side på nettet hvor du kan låne andres tøj. Det eneste du skal gøre er at lægge dit tøj op siden, og så kan du komme igang. Det burde ikke tage så lang tid, og du vil gerne bare have det overstået og videre med dit travle liv.

Men vent lige et øjeblik. Gør dig selv; og andre brugere af siden den tjeneste at gøre lidt mere ud af de billeder af dit tøj. Det kan godt være at du er træt af det, og hurtigst muligt vil prøve noget nyt, men hvis alle tænker sådan, så bliver siden ikke særlig indbydende.

Det er ca virkeligheden idag på tøj-bytte siden Share Your Closet. De fleste billeder er dårligt oplyste, uinspirerende og repræsenterer ikke tøjet særlig godt. Netop derfor var jeg også usikker på, om jeg overhovedet havde lyst til at snakke om det her på bloggen.

Men det behøver jo ikke at være sådan; med et par enkle skridt kan alle tage lidt bedre billeder af deres tøj, og siden, hvis grund-ide er super god, kan blive drastisk forbedret. Ingen af disse skridt kræver et bedre kamera end det din mobil har.

DISCLAIMER: jeg er ikke proff fotograf, og mine før og efter billeder er ikke vildt repræsentative (for hvad der ligger på siden nu), men jeg har ikke ville hænge nogen ud ved at tage billeder fra siden som andre har taget. Jeg håber det giver en ide.

15.01.29 godt og dårligt lysSkridt 1: Vent på en dag med sollys.
Det kan godt være at du tænker at dit hjem er ganske fint oplyst, men med mindre du har specielle lamper vil billeder taget i kunstigt lys ikke gengive farve korrekt. Vent; også selvom du skal vente to uger fordi du kun har tid i dagstimerne i weekenden, og den første weekend var overskyet. Læg tøjet til side, men hav det klar.

15.01.29 baggrundSkridt 2: Find det sted hvor du har en neutral baggrund,
og der kommer mest dagslys ind. De fleste kan finde sådan et sted i deres hjem. Bonus point hvis du faktisk går udenfor. For at fotografere et stykke tøj behøver du egentlig ikke særlig meget plads, så selvom der er meget rundt om, så bare zoom ind på det der er vigtigt. Ellers bliver billedet rodet.

Skridt 3: Få en anden person til at tage billedet, af dig, med tøjet på.
Hvis du bor helt alene er det måske en udfordring, men hvis ikke, så kom over blufærdigheden og få en til at tage dit billede. Du kan altid klippe dit hoved ud bagefter. Hav noget neutralt på til, og prøv et par naturlige poses af. Hvis du vælger at klippe dit ansigt ud, kan opsat hår være en god ide.

Så; nu har du nogle fine billeder af tøjet som helt sikkert vil få andre til at klikke ind på det; og måske endda have lyst til at låne det. Læg dem op på siden og begynd at lån noget andet tøj som du er faldet for. Du kan allerede i dag låne 

Dr Denim skjorte

Andre gode tips til at få dit tøj til at fremstå bedst på låne siden.

  • Stryg tøjet inden, det får det til at fremstå mere indbydende
  • Hvis du ikke kan passe det, så hæng det på en bøjle og tag billede forfra og bagfra. – stadig på det lyse spot og den neutrale baggrund.
  • Hvis tøjet har en detalje så prøv at tage et billede af den.
  • Kig i tøjets label og se hvilket materiale det er lavet af; skriv det på siden.

Jeg er en stor fan af dele-koncepter – som koncepter. Jeg er stadig mest fan af kjole-bytte-butikken; fordi det er en rar oplevelse at komme ned i butikken, og selvom jeg ikke finder en kjole jeg kan lide hver gang, så er det en lækker butik og præsentation. Sådan noget betyder meget for mig. Det mangler internetsiderne; både Share Your Closet og Resecond’s app. Men hvis det handler om at give før man kan tage; så lad os da give hinanden nogle bedre billeder.

Betyder den visuelle præsentation også noget for dig, eller kan du godt se igennem?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne