10 ting i Marts + spørgerunde

10 ting i Marts + spørgerunde

10 ting i Marts + spørgerunde 4576 3056 BedreMode.nu

P1390651

Det her bliver en mere personlig omgang af 10 ting end normalt. Selvfølgelig er der nogle nyheder som er værd at fremhæve, men der er også nogle ting der trykker mig og går ud over bloggen.

Så lad os bare komme igang. 10 tanker fra måneden der snart er slut. Overskriften har nok været lidt dårlig samvittighed over for jer – for jeg føler ikke at jeg har været den sprudlende, inspirerende modeblogger som jeg ønsker at være. Derfor tænkte jeg, at jeg vil prøve en spørgerunde – det har vi aldrig gjort herinde, så er der noget I vil vide?

  1. Jeg har været lidt fraværende her fra bloggen, og det skyldes at jeg har kastet al min energi i Sustain Yearly.
  2. Min umiddelbare fremtid er lidt rodet. Den der freelance plan var ikke helt gennemtænkt, og A-kasse systemet er heller ikke helt let at finde rundt i. Så lige nu søger jeg faktisk jobs. Lidt af et nederlag, men jeg vil hellere skrive omstillingsparat end stædig på CV’et.
  3. Man kan nogle gange godt blive i tvivl om ens egen øko t-shirt gør en forskel. Men hvis alle sygeplejeskers t-shirts bliver købt økologisk gør det en kæmpe forskel. Det er en forsimpling af et nyt forslag fra Alternativet. Ja tak.
  4. Politikken råber også op omkring tøjet med kampagnen Stop Tøjspild. De vil gerne have at vi har et skab kun fyldt med yndlingstøj. Lyder det bekendt?
  5. Mit yndlingstøj er efterhånden en sjov blanding, omend farvepaletten ofte er det som bringer det sammen. I marts har jeg både haft behov for dage med festlig fredag og gentagelser tre dage i træk.
  6. Når det kommer til stil inspiration er min pinterest lige nu lidt flad, men jeg elsker ligesom Marie at kigge på gamle damer som bare gør deres egen ting.
  7. Selvom jeg ikke er så meget her på bloggen, er jeg stadig på insta. Og mit største crush lige nu er en kvinde fra Nord England. Jeps, ikke bæredygtigt eller noget bare kæmpe personlighed og kreativitet.
  8. Jeg ville sådan ønske min egen kreativitet blomstrede noget mere, men tror det er svært når der er rod på arbejds og økonomifronten. Så er malebøger en god redning.
  9. Signe Wenneberg fandt anemoner igår. Jeg vil også – hvor skal jeg gå hen på Nørrebro, eller bliver jeg nødt til at tage et tog til dyrehaven?
  10. Foråret leger med os. 4 dages sol og jeg tror det er for evigt. Dagens regn giver dog dejlig meget tid til at arbejde med projekt fra punkt 1.

Og nu til en spørgerunde

Hvis I har lyst altså?

Men så står kommentarfeltet i hvert fald åbent til alle slags spørgsmål og ønsker. Det kan være alt mellem himmel og jord, det kan også være et link til et outfit du gerne ville have jeg fandt bæredygtige alternativer til. Jeg er åben og lover at svare på alle spørgsmål og ønsker omkring indhold.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
9 kommentarer
  • Hej Johanne!

    Jeg er vild med din vending om at skrive omstillingsparathed på CV’et. Det giver så meget mening. Hvilken type jobs søger du?
    Jeg er selv på en tidsbegrænset kontrakt og søger job fra juli inden for kommunikationsverdenen og meget gerne med fokus på miljøformidling og bæredygtighed. Den slags jobs hænger bare ikke på træerne. Jeg er dog stadig optimistisk, og håber den helt rigtige stilling dukker op, inden jeg står uden job.

    Vh. Louise

    • Det svarer jeg lige på med det samme. Lige nu søger jeg kun deltidsjos, og de hænger heller ikke på træerne. Derfor er jeg slet ikke kræsen med type og har både søgt hotel jobs, tekstforfatter og butiksjobs samt et enkelt inden for min uddannelse.
      Jeg håber meget at du finder drømmestillingen. Der bliver forhåbentlig brug for endnu flere af den type folk i fremtiden.
      Held og lykke og stort kram i processen
      /Johanne

  • Ej et fedt forslag fra alternativet! og de har da helt ret, vi går så meget op i økologisk mad (også i det offentlige – kantiner, børnehaver osv) så tøj er da et naturligt næste skridt.

    • Ja det ville nemlig være det naturlige næste skridt. Dog nok ikke billigt, men hvis fx lærlingekrav kan skrives ind i udbudsmateriale så kan disse krav det også.

  • LIVING WITH LESS 30/03/2017 at 19:58

    1. Hvor er du født og opvokset?
    2. Kommer du fra en familie, hvor man er bevidst om det bæredygtige?
    3. Hvem er du mest inspireret af ift. bæredygtig livsstil?
    4. Hvad synes du er den største udfordring ift. at leve bæredygtigt?

    KH Maria 🌿

  • Kære Johanne

    Tak for en rigtig inspirerende og informativ blog!

    Jeg ved ikke, om du stadig søger et deltidsjob, men jeg så et opslag i vinduet hos tú a tú på Jægersborggade i søndags. Måske det kunne være noget for dig?

    Mvh. Rosa

    • Hej Rosa. Tusind tak
      Jeg er faktisk lige på nippet til at få et, tusind tak. Jeg har godt set dette, men 10 timer er svært at leve af. Jeg håber de finder en anden sej genbrugsglad dame!

  • Så er det bare om at krydse fingre 🙂