I dag skyder vi gang i 1 års jubilæet for denne serie af 10 mere eller mindre random tanker fra mit liv. Jeg er personligt meget glad for denne serie, og håber at I er ligeså. Nogle tanker er ikke store nok til et indlæg, men derfor er de jo ikke mindre vigtige. Instagram fungere for mig som en slags mini-blog og derfor viser jeg i dag de seneste små glimt der fra. I kan følge med her.
Denne måned har været præget af et stort projekt som jeg er ved at boble over med, et studie der suger livet ud af mig, og en årstid der er virkelig smuk.
1. Uld er en kæmpe del af min efterårs/vinter garderobe, men jeg er to gange i løbet af den sidste måned blevet gjort opmærksom på at det ikke udelukkende er et godt materiale. Sagen er jo at får prutter og derved udleder drivhusgasser. Ligegyldigt om de er øko eller ej.
2. Noget andet der er omdiskuteret blandt “bæredygtighed-folk” er H&M, som har fået en del kritik på det seneste. Det viser sig (måske ikke så overraskende) at de ikke har total styr på arbejdsforholdene alle steder.
3. Det bedste denne måned har været turen hjemme i Jylland. Min mors have er smuk i alle årstider, og det lægger man ekstra mærke til når man kun besøger 4 gange årligt.
4. Oktober har også været måneden hvor jeg har spist meget mindre kød. Det hænger nok en del sammen med at jeg har brugt meget tid sammen med smuksakkerne Ditte og Emma, som lever kød-frit. Jeg ved ikke om det er målet for mig, men det går i hvert fald i den rigtige retning.
5. Jeg har besluttet mig for at køre shoppe-stop i November og December. For at forpligte mig fuldt ud til min eksisterende garderobe, men også for at spare op til Januar udsalget.
6. Podcast er virkelig blevet en del af mit liv, og denne fra Sproglaboratoriet er den nyeste favorit. Denne fra The Guardian omkring klimaforandringer fik det hele startet. Også podcast omkring kreative forretninger og sociale medier er et hit.
7. Tekstilgenanvendelse er det helt store lige nu, eller closing the loop som det også kaldes. Jeg har længe tænkt at man jo bare skulle bruge bomuld til at lave lyocell, og det er nu muligt ifølge svenske videnskabsfolk. Et nørdet emne jeg glæder mig til at følge meget mere.
8. I sommers cuttede vi vores tv-pakke, og det kan godt ærge mit lidt nu, hvor programmet Trendsætterne kører over skærmen på TV3. Det er en slags dansk udgave af projekt runway, bare udelukkende med genbrugs tøj.
9. Som jeg har nævnt laver jeg også lidt frivilligt arbejde for noget der hedder Unfair Fashion. Senest har jeg lavet dette interview omkring bæredygtige materialer. Hvis du nogle gange undrer dig over hvad der er fup og fakta inden for den verden, så læs med.
10. Kan I huske at jeg flirtede med tanken om en capsule wardrobe tilbage i September. Det var der også mange andre der gjorde, og nu begynder nogle af de bloggere jeg følger at falde fra… Så meget for den trend. Og ja der findes også trends inden for bæredygtig mode, og en af de store lige nu er alt omkring minimalisme og forskellige former for kapsel-garderober.
Hav en dejlig weekend der ude.
Du kan følge Trendsætterne ganske gratis på tv3play.dk.
Jeg har brudt mit shoppestop for at købe en til af den nye sweatshirt fra Filippa K, der allerede er blevet en absolut yngling. Jeg fik den med 25% rabat, så det er bare tidligt udsalg:-)
Og den nederste pointe er jo sjov nok. Jeg forstår ikke ideen med at sortere på den måde. Det med at lægge det “værste” sommer- eller vintertøj væk uden for sæsonen giver mening, men det der med et givent tal, det giver ikke mening for mig.