Personlig

For mange fine ting, for lidt penge

I dag vil jeg dele en frustration som jeg tror vi alle kender. Verden er fuld af smukke ting; endda smukke bæredygtige ting. Men budgetet matcher ikke ønskerne.

Netop fordi jeg er gået igang med Capsule konceptet, så tillader jeg mig selv at kigge lidt ekstra, fordi jeg også har sat budget af til et par køb. Men det budget er begrænset og det samme kan man ikke sige om mængden af pænt tøj jeg finder. Tøj som jeg endda tror vil være helt perfekt og opfylde mange “behov” i løbet af efteråret.

I dag gik jeg så ind i en af yndlingsbutikkerne, Res Res, for at prøve to af tingene. Og Ih hvor er de smukke begge to. Det gjorde ikke tingene lettere.

Her er nogle af de ting jeg drømmer om at tilføje til min efterårsgarderobe:

efterårs ønsker 3

Skjorte fra Skall Studio

Den smukke skjorte kan noget helt andet end de andre i mit skab, og så synes jeg den smalle hals og anderledes manchetter er så fin og feminin. Tror den ville bo på mig hele efteråret.

efterårs ønsker 2

Pinatex støvler fra Bourgeous Boheme

Jeg har længe haft et crush på materialet Pinatex, altså “læder” lavet af ananas blade. Jeg ved ikke hvordan det holder efter mange år; det er der ingen som gør da det er et nyt og innovativt materiale. Men netop derfor MÅ JEG prøve det, og disse støvler vil have lige den kant som jeg søger i min garderobe.

efterårs ønsker 4

Caramel farvede sneakers fra Veja

Jeg ønsker mig også nye sneakers, og disse smukke ruskinsbasser ville passe SÅ godt til min efterårs farvepallette. Prøvede dem hos Res Res i dag, og de er også behagelige. Men to par sko er måske overkill – både forbrugsmæssigt og budget mæssigt.

efterårs ønsker 1

Sorte Culotte bukser fra Armedangels

Jeg har har flere varianter af culottes i garderoben det seneste år, men ikke fundet den perfekte. Jeg tror disse fra Armedangels godt kunne være dem… Men samtidig har jeg ret mange bukser.

efterårs ønsker 5

Smukke prints fra People tree

People tree har overgået sig selv med prints denne sæson, og jeg føler mig utrolig tiltrukket af dem. Dog er der kommet et andet print ind i garderoben, så jeg tror måske godt jeg kan modstå denne kollektion…

efterårs ønsker 6

Hverdagstaske fra O My Bag

Lidt mere end et net, og alligevel ikke en stiv dametaske. Jeg tror at lædershopperen ville være perfekt til min hverdag, og kun blive pænere med tiden. Derfor forbliver den på ønskelisten.

Jeg laver ikke denne liste for at brokke mig. Jeg tror på at det er klogt at prioritere, og der skal nok komme masser af nyt ind i min garderobe dette efterår. Her er bare et lille udsnit af de ting jeg virkelig går og sukker efter. For det vil jeg give mig selv lov til; at drømme om smukt bæredygtigt tøj, fra firmaer som tager ansvar for mennesker og miljø.

Har du spottet noget du drømmer om for tiden?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

2 kommentarer

  • Besvar
    Anne
    01/09/2017 at 08:15

    De er super fine de der støvler. Men hvordan holder materialet i længden?

  • Besvar
    Trine
    04/09/2017 at 09:19

    Åh, Skall Studio har jo også min størrelse! Jeg er en str. XS og synes nogle gange det er svært at finde bæredygtigt tøj jeg kan lide i min størrelse. Og sikke pæne ting de har… Ellers sukker jeg helt vildt efter noget lækkert strik fra Aiayu. Der har jeg dog nogle gange samme problem, da de ikke laver alle deres styles i str. XS, og det er selvfølgelig de fleste af mine favoritter, der kun laves ned til en S. 🙁 Så er spørgsmålet, om man skal tage chancen og gå efter et lidt oversized look (jeg har ingen steder i nærheden jeg kan prøve det på), eller bare acceptere at det ikke var meant to be og lede efter noget lignende andre steder – eller strikke det selv, men det strikker jeg for langsomt til, ha!

  • Skriv en kommentar