Jeg så dig på en blog, og blev helt forelsket. Ihh hvor er du fin, og koster så lidt. Du kunne blive min i morgen.
Jeg går på nettet og kigger på dig. Du ryger i min virtuelle shopping kurv, og jeg tænker på hvor hurtigt du kunne komme hjem til mig.
Nogle dage går, og jeg har dig stadig i hovedet – hvorfor vil du ikke ud? Jeg tænker på hvilke sko der går til dig, og hvilken underdel du vil elske mest i mit skab. Jeg ser os to på strøget, gående, løbende, cyklende sammen.
I weekenden ser jeg dig i virkeligheden. Jeg går ind i din butik, og der hænger du. 120 sølle kroner står i mellem mig og min fantasi. Du har enda flottet dig med et fint brunt skilt, hvor der står “økologisk bomuld” – du ved lige hvordan du skal ramme mit bløde punkt. Som du hænger der på bøglen er du perfekt.
Men på vej i prøverummet sker der noget – jeg husker tilbage på andre perfekte t-shirts lige som dig. De tog mig med storm, og jeg lagde gladeligt de håndører, der skulle til for at vi kunne blive ét. Den første gå-tur var en drøm, den næste var okay, men den tredje ikke så meget.
Min vaskemaskine elskede dem ikke, og de elskede ikke den. Måske du også bliver vind og skæv, og ender nederst i bunken af t-shirts. Min grå bedsteven, som et øjeblik følte sig forbigået, kommer på igen. Den vil hovere hver gang du prøves på, men bliver fravalgt. Den elsker min vaskemaskine.
Du billige t-shirt, med dine flotte farver og sæson-appel. Det bliver ikke os to i dag – eller i morgen. Jeg elsker drømmen om dig, og det rush du kunne give mig for kun 120 kroner. Jeg vidste ikke at jeg havde brug for dig, før jeg så dig, og derfor ved jeg at jeg også lever fint efter at jeg har glemt dig.
Men du bliver ved med at friste mig. Denne gang var jeg stærk, men måske går det ikke lige sådan når jeg møder din frække fætter. Måske leder han mig i fordærv…
JA! Fedt indlæg! Jeg kommer til at tænke på intro-sangen til the Minimalists podcast: “Every little thing you think that you think that you need, every little thing that’s juste feeding your greed, oh I bet that you’ll be fine without it”.
Jeg synes også det hjælper mig at tænke, at modebranchen LEVER AF, at vi skal forelske os i nyt tøj hver uge, og det vil jeg ikke støtte.