Jeg lod min kæreste vælge mit tøj i en uge

Jeg lod min kæreste vælge mit tøj i en uge

Jeg lod min kæreste vælge mit tøj i en uge 900 1200 BedreMode.nu

Reklame: Dette indlæg indeholder tøj jeg har fået i gave

I denne uge har jeg ikke selv valgt tøj. Ikke en eneste gang faktisk. Det var meget mærkeligt, men også skønt at slippe for at tage beslutninger. Grunden var, at jeg ville lade mig kæreste vælge mit tøj. For at jeg (og I) kunne lære lidt mere om hans stil.

Grunden er faktisk ganske glædelig. Han har nemlig friet, og jeg har sagt ja. Så vi er vel det man kalder forlovede, men vi bliver bare ved med at bruge ordet kærester. Men når nu jeg har sagt ja, tænkte jeg at det ved tid til at jeg hørte hans sande holdning til min stil – og fandt ud af hvad han helst ville se mig i.

Mandag

min kæreste vælge outfit_dag 1_1

min kæreste vælge outfit_dag 1_2

Vi startede godt ud, nemlig med min yndlingssweater. Det er et godt tegn. Det er faktisk lidt sjovt med Brigida sweateren, for da jeg kom hjem med den, var han ikke glad. Men det blev hurtigt en favorit og ofte når jeg er i tøj krise, siger han at jeg bare skal tage den på.

T-shirt fra The Baand (modtaget i gave)
Sweater fra Aiayu
Jeans fra Piezak (modtaget i gave)
Støvler & halskæde gamle

Tirsdag

min kæreste vælge outfit_dag 2_2

min kæreste vælge outfit_dag 2_1

I kommer ikke til at se mig i meget sort denne uge – kærsten elsker nemlig farver og print. Og meget klassiske ting. Derfor var disse bukser noget af det første han fandt frem. Heldigvis synes jeg også rigtig godt om kombinationen som jeg sagtens selv kunne have valgt.

Skjorte fra Aiayu
Bukser fra River and Raven
Sko fra Ecco (og nej, jeg kan desværre heller ikke finde dem online, beklager)
Smykker fra genbrug

Onsdag

min kæreste vælge outfit_dag 3_1

min kæreste vælge outfit_dag 3_2

Onsdagens outfit kalder vi “Hellerup” looket. Jeg prøvede at sige at den sweater ikke var sommerlig, men han insisterede. Og jeg endte faktisk med at have den på en hel del da vi gik rundt om eftermiddagen. Det var ham der fandt mine boyfriend jeans frem, og det er faktisk rigtig skønt. De har været på “bænken” i noget tid nu, men kommer helt sikkert mere på i August.

Skjorte fra Aiayu
Jeans fra Nude Jeans (gammel model)
Sko fra Ecco (og nej, jeg kan desværre heller ikke finde dem online, beklager)

Torsdag

min kæreste vælge outfit_dag 4_1

min kæreste vælge outfit_dag 4_2

En af de ting kæresten gik meget op i, var at vælge smykker til hvert outfit. Han elsker smykker, og faktisk er de fleste af dem jeg bruger gaver fra ham. Og så tror jeg godt han kan lide det feminine i det. Så derfor skulle det fremhæves her. Jeg kan ikke huske hvor nogle af disse smykker er fra, men det er et af hans yndlingssæt.

Og så en sko-note. Det viste sig ret hurtigt at min kæreste ikke kan lide min sommer-skosamling. Det var netop skoene han havde sværrest ved hele ugen, men da vi skulle i cirkusrevuen en regnfuld torsdag aften, tog han mine blomstersneakers til nåde…

Skjorte fra H&M Conscious
Bukser fra Sissel Edelbo (modtaget i gave)
Sneakers fra Veja
Taske fra Aiayu

Fredag

min kæreste vælge outfit_dag 5_1

Han kan åbenbart godt lide mig i farven grøn. Outfittet ligner egentlig ret meget det fra i mandags, men alligevel er jeg meget mindre glad for det (på trods af det brede smil). Det har nemlig vist sig at denne bluse kradser. Sømmene er ikke lavet super godt, og pga det billige, stive materiale så kradser den i hals og ærmer. Så det bliver ikke en keeper, hvilket kæresten er ret ked af.

Bluse fra H&M Conscious
Jeans fra Piezak (modtaget i gave)
Taske fra Aiayu
Sandaler fra kavat

Lørdag

min kæreste vælge outfit_dag 6_1

min kæreste vælge outfit_dag 6_2

Uden make-up og med hjemmesko. Sådan så min lørdag ud, og det føles virkelig godt. Jeg bad kæresten om at vælge et pænt hjemme-arbejdsoutfit og fik dette stukket i hånden. Det er perfekt til en regnfuld sofa dag hvor jeg også har skulle arbejde en del.

Han begyndte at føle sig lidt begrænset af min garderobe – den består jo trods alt af ting jeg har valgt og ikke han. Så derfor har vi aftalt en shoppetur hvor han får lov at style et helt outfit efter hans hoved…

Sweater fra Aiayu
Bukser fra H&M Conscious
Sutsko fra Glerups

Søndag

min kæreste vælge outfit_dag 7_2

min kæreste vælge outfit_dag 7_1

Jeg tror inspirationen var ved at rinde ud den sidste dag, for det her er et outfit jeg havde på så sent som i sidste uge. Men det fungerer, og jeg fik også komplimenter da jeg tog det på. Nogle ting virker bare.

T-shirt fra Tricotage (modtaget i gave)
Jakke fra H&M Conscious
Jeans fra Nude Jeans (gammel model)
Sko fra Ecco (og nej, jeg kan desværre heller ikke finde dem online, beklager)

Hele ugen i video

Jeg har lavet en lille video omkring ugens forløb. Bonus materialet kommer til sidst hvor jeg slæbte kæresten med ud at shoppe så han virkelig kunne vise hvad han gerne så mig i.

Ps. Jeg ved godt at dette indlæg ikke har så meget med bæredygtighed at gøre, men jeg håber at I også synes det er sjovt at lære mig (og min kæreste) lidt bedre at kende.

Ved du hvad din partner egentlig synes om dit tøj?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
9 kommentarer
  • Fin ide at lade din kæreste vælge tøj en uge. Og vildt sjovt og hyggeligt at se din lille film. Synes dog ikke kæresten er sååå meget med:-)

    Jeg vil i øvrigt også lige sige tusind tak for dit tidligere blogindlæg om sommerudsalget. Det blev jeg meget inspireret af og fik også øje på nye mærker og butikker, så tak for det. Mit syn på tøj og tøjindkøb har udviklet si en del efter at jeg er begyndt at følge din blog her, især er jeg blevet meget mere bevidst om materialevalg.

    • Nej ham får vi ikke foran kameraet. Kun i meget små doser på instagram 😉

      Ih hvor dejligt at du kunne bruge det. Det er altid godt at kunne inspirere til nye brands – det er btw stort set de samme brands som er på min shoppe guide, så den kan du altid vende tilbage til 🙂

  • Marina / cand.mor 31/07/2017 at 12:08

    Aj, sikke en skøn nyhed med frieri. Tillykke med det! Og super sjovt at lade ham vælge dit tøj. Min kæreste (mand reelt set) lader jeg også tit vælge, hvis vi skal ud uden børnene.

    Ha’ en rigtig dejlig uge.

    • Tusind tak 🙂
      Jeps han synes også det var lidt sjovt – indtil han indså at der ikke var så meget nyt at vælge imellem 😉
      Også dejlig uge til dig.

  • Den blå blondekjole var da super praktisk til efteråret! Får du så også en ny meget stor, tyk frakke, så du ikke dør af kulde 🙂

    Spurgte lige min kæreste, og han kan godt lide det, der er i mit skab, pyha ….

    • Ja total praktisk. 🙂
      Jeg tror nu også han synes om det meste der hænger der – men ville ofte vælge noget andet selv.
      Glemte helt at spørge om hans stil-ikon, det var ellers en god idé

  • Min mand har også ret klare meninger om mit tøj. Vi havde engang en rimelig lang diskussion (man må faktisk godt kalde det et skænderi ;-)) om hvad en “varm farve” er, for han insisterede på at jeg skulle gå med mere varme farver og jeg insisterer på at de ikke klæder mig. Han mente så mere “glade farver” og ikke så meget blå (som jeg elsker), haha, og jeg talte mere om farcens nuance eller udtryk, der jo kan være i kolde, neutrale eller varme toner. Så blev vi så meget klogere, haha.
    Jeg synes i øvrigt den blå blondekjole var rigtig flot!!

  • Hvordan er Sissel edelbos bukser? Tynde eller til at bruge udenfor sommeren?

    • Hej Hope. De er meget tynde. Jeg tror ikke jeg kommer til at bruge dem udenfor sommeren. Men jeg fik ikke brug for shorts denne sommer, fordi jeg meget hellere ville have disse skønne tynde bukser på.