Update: Joli har valgt ikke at køre videre med dette koncept 🙁
I samarbejde med Joli: Jeg har testet smykke abonnomentet gratis i to måneder
Jeg holder meget af smykker, og går med dem næsten hver dag. Helst noget i ørene, men også gerne om halsen eller armen. Derfor passede det rigtig godt, da Joli skrev og spurgte om jeg ville teste deres smykkeabonnement.
Man kan nemlig nemt blive lidt træt af sine egne gamle smykker. Eller det kan jeg i hvert fald, for jeg har måske 4-5 ting som jeg altid går med. Med Joli’s abonnement kan man få lov at prøve noget nyt hver måned, og så kan det komme videre til andre skønne kvinder.
Det er i det cirkulære at bæredygtigheden ligger – tanken om at vi i fremtiden skal købe os adgang til ting frem for at eje dem hver især.
Jeg har lavet en video omkring konceptet samt min første måned.
Videoen er lidt længere end I plejer at se, men jeg håber I stadig har lyst til at se med, og som altid give konstruktiv feed-back på mine video forsøg. Man kan også altid abonnere på min lille kanal her.
Hvis I har lyst til at opdatere jeres julefrokost outfits med fine smykker, ligesom jeg viste i mandags, så kan I også leje smykkerne fra Joli.
Jeg synes det her lyder spændende. Måske ikke så meget abonnementsdelen, men man kan også “bare” leje smukkerne derinde enkeltvis, og DET kunne jeg sagtens se mig selv gøre. Især hvis man skal til et eller andet “særligt”, så kan man leje en 2000 kr-halskæde (som man nok ikke ville købe selv) og så føle sig lidt speciel. Måske endda til et bryllup, hvor man har den samme kjole på som sidst, haha 😉 Det er i hvert fald en meget nem måde at ændre sit outfits udtryk på, og det er jeg fan af!