Purløg og Persille – bæredygtigt tøj til kvinder og mødre

Purløg og Persille – bæredygtigt tøj til kvinder og mødre

Purløg og Persille – bæredygtigt tøj til kvinder og mødre 3456 5184 BedreMode.nu

Reklame – Ditte var så sød at give mig et par bukser med hjem til at teste

Ja, det er længe siden jeg har skrevet noget her på bloggen, men nu savner jeg det. Og så har jeg været forbi en fin lille butik som jeg fik lyst til at tippe jer om.

Jeg synes nemlig det er vigtigt at tippe jer om de fysiske bæredygtige butikker, fordi der er så få af dem. Det er let at finde webshops, men ikke fysiske butikker. Men her er der tale om begge dele.

Besøg Dittes fine univers på Islands Brygge

I en baggård på Islands Brygge ligger Dittes lokaler hvorfra hun både driver webshoppen og showroomet til butikken Purløg og Persille. Det hele startede egentlig med ventetøj da Ditte selv blev gravid og ikke kunne finde et godt udvalg.

Nu er hendes søn 6 år, og selvom ventetøjet stadig fylder lidt, er det det “almindelige” tøj der interesserer Ditte. Og især det bæredygtige. Hun er ved at skifte hele sortimentet over til mærker der er tæt på at være 100% bæredygtige, og det synes jeg er sejt. Selvfølgelig er det en process, men jeg kan mærke at Ditte går oprigtigt op i det. Hun har styr på certifikater, materialer og producenter.

Og så har hun nogle varer i butikken der bare sælger godt, og er gode produkter, hvor hun leder efter et mere bæredygtigt alternativ. Men det var ikke dem vi snakkede om, det var alle de andre fine mærker.

Køb Amov, Lanius og Jan ‘n’ June hos Purløg og Persille

Jeg synes Ditte har fået et virkelig fint udvalg hjem – nogle af de fine danske mærker som fx Skall Studio, Amov og Grobund. Men også flere af de fine tyske som Lanius og Jan ‘n’ June. Da jeg var på besøg havde hun kun pakket en lille del af efterårsvarene ud, men du kan se det hele på webshoppen, og kommer forbi og prøve det i showroomet.

Faktisk har shoppen et virkelig solidt udvalg til både gravide og alle os andre. Jeg kunne selvfølgelig godt ønske at Ditte havde et klart værdigrundlag så alle kunne se hvilke værdier der bliver opereret med.

Læs også: Hvad er en bæredygtig butik?

Men tilgengæld er der fuld åbenhed og ærlighed om hvad der er bæredygtigt og hvad der ikke er. Og ærlighed tæller altid højt i min bog.

Showroom er åben tirsdag og torsdag 13-18

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
1 kommentar
  • Dejligt med et blogindlæg! Og dejligt med fysiske butikker der bevæger sig i en bæredygtig retning