Sponsoreret: Mia har fået kjolen som gave af Tricotage
I dag får Mia ordet – og hun har mange ord. Sammen sørgede vi for at hun fik en sej økologisk kjole, som hun kan bruge når hun underviser i økologisk madlavning – derfor bad jeg hende skrive om sammenhængen mellem netop det:
Hej alle sammen! Jeg er Mia, og har madbloggen Mia-mad.dk. Min blog er først og fremmest et sted hvor jeg kan dele min begejstring for plantebaseret, økologisk og bæredygtig mad med andre.
Jeg er meget glad for at have fået muligheden for at skrive et gæsteindlæg på søde Johanne’s geniale blog. Det er hende, der har inspireret mig til at blive mere bevidst om mine tøj- og skoindkøb. Før var jeg sådan en der brugte H&M ret meget og jeg gik ikke målrettet efter tøj af økologiske eller bæredygtige fibre eller af genbrugte materialer.
Nu ejer jeg både smukt undertøj fra Underprotection, bløde sweatpants fra Basic Appeal, min ynglings yogatop fra Under the Same Sun, en varm og smart vinterfrakke fra Skall Studio, shorts jeg bruger hele tiden og en uldcardigan fra The Baand, som blev gennembrugt i vinters. Og så selvfølgelig min skønne, økologiske bomuldskjole fra Tricotage. Jeg shopper stadig lidt hos H&M, men nu i mest i Conscious afdelingen. Tricotage kjolen fortjener en fremhævelse, fordi det er en af blødeste, pæneste og mest velsiddende stykker tøj jeg nogensinde har jeg ejet.
Det kan undrer mig meget, at de bæredygtige paralleller mellem mad og mode ikke tidligere fremstod tydeligere for mig. Min baggrund er blandt andet, at jeg har spist plantebaseret i godt 19 år af mit 31 år lange liv, og at jeg har gået op i økologi og kemifri mad cirka lige så længe. Jeg er vokset op på landet, på et nedlagt landbrug hvor vi hentede mælk på en nabogård, hvor vi opdrættede vores egne høns som gav os æg og kød, og hvor stort set alle dyr havde et navn. Jeg så de dyr som jeg spiste vokse op, så at de blev behandlet med respekt.
Da vi flyttede fra gården, blev det for svært for mig at bære, at jeg ikke havde en forbindelse til de dyr som havde været det kød som jeg spiste. Jeg anede ikke hvordan deres liv havde været.
Min beslutning om at spise vegetarisk og økologisk tog også udgangspunkt i, at jeg synes det var forfærdeligt at tænke på alle de stoffer som min krop blev udsat for, igennem råvarer fra konventionelle landbrug. Mine tanker kredsede også om de mennesker der arbejdede med sprøjtegifte og kunstgødning, og hvad det betød for deres sundhed og velbefindende. Der var mange ting, jeg ikke havde det godt med direkte og indirekte at bidrage til igennem mine kostvalg.
De tydeligste paralleller som jeg ser imellem mad og mode er, at tøj og sko jo også er produkter af råvarer fra landbrug. Det kan være lavet af planter, der er blevet sprøjtet eller ikke er blevet sprøjtet, eller af animalske produkter, som silke, læder, uld, fra dyr der kan have levet et godt liv eller et knapt så godt liv. Tøj og sko er ikke noget som jeg indtager, men det er noget som alligevel er i kontakt med min krop fordi jeg iklæder mig det, og lader det være tæt på min hud. Om natten er min hud igen i kontakt med tekstiler, når jeg ligger under min dyne og med hovedet på min pude.
Den forbindelse som jeg savnede at have mellem mig og de dyr, grønsager, frugter og bær, som jeg valgte at spise, er også en forbindelse som jeg er kommet til at savne i forhold til de sko og det tøj som jeg køber. Jeg vil gerne vide hvem der har strikket min uld cardigan. Der er også giftige stoffer involveret i fremstillingen af tøj og sko, lige som der er i fremstillingen af råvarer og madvarer, hvis ikke endnu mere giftige stoffer.
Jeg vil gerne leve et liv hvor jeg ikke bidrager til andres lidelse, til nedbrydning af jorden uden opbygning, til forurening af grundvand, jord, luften og havene. Ja jeg vil gerne leve et så bæredygtigt liv som det er mig muligt.
Derfor glæder det mig enormt, at jeg er blevet bevidst om, at mode også har en enorm indvirkning på klodens tilstand, og jeg er taknemmelig over at der findes gæve kvinder som Johanne, der arbejder seriøst, intenst og målrettet, med, at gøre det nemmere for mig at leve et liv, hvor mit tøj og mine sko, er af den bæredygtige af slagsen.
Hvilke paralleller ser du imellem bæredygtig mad og mode?
Namaste!
1 kommentar