Sweater og jakke modtaget i gave
Der opstår sød magi, når et nyt stykke tøj får et gammelt til at spille helt rigtigt igen. Det er hvad der er sket med min Önling sweater efter at læderjakken flyttede ind i skabet. De to sammen spiller bare.
Jeg var begyndt at blive lidt træt af den stribede sweater. Også fordi den desværre var begyndt at fnuldre ret meget under armene. Og så var formen måske også lidt for løs de fleste dage.
Men da jeg første gang tog den på under læderjakken, var det ligesom om noget klikkede. Dens længde var perfekt, dens lange ærmer ligeså, og lynlåsen spillede bare sammen med jakkens knapper.
Nu har jeg altså fået en ny yndlingskombination som er perfekt her i det tidlige forår. Og således var jeg heller ikke i tvivl om at det var dét jeg skulle hoppe i, da jeg mødtes med Marie til søndagskaffe.
Har du også prøvet det; At et nyt stykke tøj ligesom “reder” et gammelt?
Og hvordan kan vi så bruge den oplevelse, når vi prøver at skabe en mere bæredygtig garderobe? Jo netop ved at kigge efter ting som måske kunne spille perfekt op ad eksisterende ting. Jeg valgte specifikt denne jakke fordi jeg tænkte at den ville være cool ud over strik. Jeg vælger fx også kun jeans som går godt sammen med skjorter.
Det spiller SÅ godt sammen! 🙂
Men, men, men – hvor er de fede bukser fra?