Så går vi igang med udfordringen.
Jeg har tænkt mig at prøve at vurdere hvert outfit på tre kriterier:
- Hvor godt passer det til min hverdag?
- Hvor tilpads føler jeg mig i det?
- Hvor smart føler jeg mig i det?
Outfit 1
Jeg er rigtig glad for denne styling, så det er dejligt at skyde udfordringen igang med. Lige siden jeg havde næsten det samme på, på min fødselsdag, har jeg tænkt at overdelene ville passe endnu bedre til mine nye flare-jeans. Det føles lidt sådan hygge-on-top og boss-down-under.
Det passer godt til min livsstil denne uge, som i starten står på lidt arbejde hos Aiayu (beholder mit studiejob lidt endnu) og her er det jo godt at være klædt i “firma tøjet”.
Jeg føler mig også både smart og mega tilpas i det her outfit. Jeg ville kun være mere tilpas hvis jeg havde flade sko på, men hælen gør at jeg føler mig mega smart, så det er jo et trade-off.
Outfit 2
Her kommer et hygge-outfit som jeg virkelig også synes om. Jeg må nok hellere sige at det er okay at tage diverse tilbehør med i udfordringen, og fordi man ikke kommer uden om tørklæder i januar, kom det med.
Det her outfit gemmer også på en anden lille usynlig tilføjelse – nemlig en langærmet uldundertrøje. Ellers ville den stribede bluse slet ikke være varm nok.
Outfittet passer også virkelig godt til min hverdag. Jeg kan tage et par strømpebukser under de her jeans, hvilket gør dem varme nok til en dag med forskellige møder og Sustain Daily arbejde.
Om jeg føler mig tilpas? Det kan du tro! Jeg elsker striber, jeg elsker de her bukser som slet ikke strammer nogle steder, og synes farverne er så fine. Jeg føler mig præsentabel men ikke smart, og det er fordi de her jeans ikke er konventionelt flatterende og jeg er lidt bange for at de giver mig camel-toe… Men rare er de altså.
Jeg er vild med begge outfits! Jeg er især vild med hvordan camel-farven på tørklædet i outfit to lige bryder looket lidt og gør det mere spændende 🙂