Mindre garderobe: Det har jeg lært so far

Mindre garderobe: Det har jeg lært so far

Mindre garderobe: Det har jeg lært so far 900 1200 BedreMode.nu

mindre garderobe 3

mindre garderobe 1

I får lige lidt flere billeder af mit so-far ynlingdsoutfit fra denne lille garderobe udfordring. Jeg er helt klart en nybegynder når det kommer til at have en lille garderobe. Ikke fordi mit skab flyder, men fordi jeg altid har været fortaler for at en bæredygtig garderobe kan have alle størrelser. Og jeg gerne ville gøre op med antals-tyraniet som jeg syntes at finde nogle steder på nettet.

Men når det kommer til stykket, så er det at begrænse sine indkøb en vigtig del af den bæredygtige rejse. Begrænsning som gerne skulle føre til at købe mindre men bedre. Og derfor har jeg også virkelig nydt denne udfordring, fordi den har allerede sat fokus på nogle ting som jeg godt kan tage med mig:

Spar en vask ved at tage tøjet af, når du kommer hjem

Men en mindre garderobe, er ofte let at komme til at vaske tøj hele tiden. Og det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for min tid, miljøet eller mit tøj. Derfor har jeg lagt mærke til at jeg kan strække meget af tøjet længere hvis jeg tager det af når jeg kommer hjem fra arbejde.

Det er dog nogle gange lidt en udfordring for mig, da jeg hver eftermiddag arbejder hjemme, og godt kan lide at være ordentligt påklædt så jeg er produktiv. Men hjemmetøj forlænger helt klart levetiden på mit ude-tøj, så derfor prøver jeg at huske det.

Mindre garderobe betyder hurtigere påklædt

Jeg har hørt denne 1000 gange, men det er alligevel først nu jeg virkelig føler det. Jeg kigger ind i skabet, og der hænger måske max 15 ting (resten er jo til vask) og derfor er det bare at vælge en underdel og en overdel der passer til vejret.

Der er en frihed i, at jeg allerede har valgt at alt det tøj som hænger der, er udvalgt til denne periode. Jeg overvejer seriøst at fortsætte det system bagefter; altså kuratere et udvalg af min garderobe for et bestemt tidsrum – baseret på mit humør, min stil inspiration og vejret.

mindre garderobe 2

Mine sko skal først og fremmest være behagelige

Jeg bruger meget få sko. Jeg kan fx allerede nu se at jeg kun får brugt 4 ud af 5 par – og at det er de samme to som går igen hver dag. Det vigtigste hver morgen er nemlig at skoene er behageligt og let at stikke i. Derfor vil I også se mine sandaler blive brugt allermest, og det tror jeg er et argument for at købe et par mere.

Sko er noget af det jeg har sværrest ved at bruge mange penge på, da jeg synes de holder så kort tid. Max to år hos mig. Når jeg endelig har et par som jeg elsker, så går jeg ikke i andet i en hel sæson. Så er der jo ikke noget at sige til at de slides. Det er fedt med pænere sko at skifte mellem, men hverdagsskoene er klart et sted hvor jeg skal investere!!

Hvis du også har et område hvor du synes at det er svært at få pengene op ad lommen, så kan sådan en lille udfordring være god. Den hjælper til at sætte fokus på hvor meget du går i nogle få ting. Og det er jo der pengene burde lægges.

mindre garderobe 4

Generelt har jeg opdaget at selv med en mindre garderobe, går jeg i de samme ting, og har nok ikke brug for heelt så mange gengangere. Fx har jeg med mit ene byt nu tre par jeans – mens jeg savner en løsere buks/et par shorts. Og jeg har to blå skjorter med, og tænker at det er mærkeligt, at jeg har tre andre hængende når det er disse to jeg bruger mest.

Men der er helt klart også ting jeg savner; en cardigan fx. Jeg savner også flere variationer ift toppe, så dem glæder jeg mig til at finde frem. Begge dele har jeg i min garderobe. Jeg savner dog også en virkelig sej kimono.. Sådan en har jeg ikke i min garderobe, og så må man jo ud og lede. Men måske kan nogle andre ting så få pause i juli?

Det er sjovt at der skal en garderobe udfordring til, før at en bæredygtig modeblogger virkelig overvejer sit forbrug. Hvad skal der til for dig?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
2 kommentarer
  • Selvom jeg sagtens kan følge din tanke omkring det at bruge mange penge på sko, så er jeg bestemt af den holdning at det er pengene værd. En klog en sagde engang til mig, at man “skulle lægge pengene hvor man lægger kroppen” – med det menes, at man skal bruge penge på de ting, hvor man belaster kroppen. Derfor skulle man bruge penge på en god seng og ordentlige sko. For begge dele ville give en fysisk velværde.
    Derudover er jeg selv kommer til den konklusion at hvis jeg har et par sko, bruger den 200 dage om året, og de holder 2-3 år, dvs. 400-600 dage. Så er dagsprisen ret lav, sammenlignet med noget jeg kun kan gå med 2-4 gange om måneden (f.eks. en t-shirt)