#29 Fremtidens tøjkultur og forbrug

#29 Fremtidens tøjkultur og forbrug 2560 1707 BedreMode.nu

Denne episode er sponsoreret af Miss Dotty

Har du tænkt over, hvorfor tøj og beklædning ofte bliver behandlet i medierne som noget flygtigt og som noget der skal skiftes ud ofte? Hvorfor taler vi ikke om tøj, som vi taler om arkitektur, gastronomi og kultur? I dag har vi paneldebat om fremtidens tøjforbrug i Bedre Mode. Du kan møde journalist Sine Gerstenberg, politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Vibeke Myrtue Jensen, tøjnørd, forsker og lektor Else Skjold samt mig din vært Johanne Stenstrup – jeg er i dag ordstyrer og til hverdag er jeg Bæredygtig modeblogger, foredragsholder, iværksætter og økonørd.

Hvor skal vi hen hvis fremtidens tøj skal være mere bæredygtigt, have et mindre CO2-aftryk og der skal produceres meget mindre men meget mere kvalitetstøj? I dag kigger vi i krystalkuglen og diskuterer forskellige scenarier for tøj, både når det gælder fremtidens trends, politiske løsninger, forretningsmodeller og mediernes rolle. Og til slut får deltagerne lov til at lufte deres største håb og deres største bekymring i forhold til den bæredygtige omstilling i modebranchen. Velkommen til paneldebat og fortæl os dine tanker om fremtidens tøj i kommentarfeltet.

Du kan møde:

Sine Gerstenberg, journalist og har altid været fascineret af mode. Oprindeligt er hun Cand Mag. i moderne litteraturvidenskab og moderne kultur og skriver nu for Eurowoman, Berlingske Tidende, Alt for Damerne og Euroman om mode. Signe er vildt begejstret for tøj, og har alt for meget tøj i sit klædeskab. 

Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, hvor hun blandt andet arbejder med bæredygtighed. De har netop lavet en større kampagne om tøjspild kaldet ”Tøjet Længe Leve”. Så er hun uddannet Miljøplanlægger og skrev for seks år siden speciale omkring deleøkonomi inden for tøj. Vibekes tøjforbrug har ændret sig en del siden hun skrev sit speciale og fik sin uddannelse. Hun har været en af dem, der har købt rigtig meget tøj men er nu blevet meget mere bevidst om, hvad hun køber. 

Else Skjold er Cand. Mag i moderne kultur og kulturformidling. Og så er hun med egne ord mega ”nørd” og forsker inden for design og bæredygtighed. Hun er LektorDet Kongelige Akademi (tidligere ”Designskolen”). Hun er drevet af en kæmpe passion for tøj, som hun har haft så længe hun kan huske. Hun har også stilikoner, hvis tøjstil hun er fascineret af og så træner Else sin kræsenhed og går stort set kun på jagt i genbrugsbutikker, fordi hun synes at nyt er kedeligt. 

Du kan også høre om:

Fremtidige trends – for eksempel at:

  • Vi ikke behøver at have noget nyt, men at genbrugstøj også kan være guld
  • Vi har lyst til at betale mere for kvalitetstøj, og vi tænker kvalitet i stedet for kvantitet
  • Vi får mere lyst til at låne eller leje tøj
  • Der kommer mindre tøjspild (det samme som er sket for madspild)
  • At vi flytter fokus på indtjening fra salg af nyt tøj til at holde tøjet i brug

Fremtidens politiske løsninger? 

  • Hvilke tiltag der skal til politisk for at påvirke vores tøjforbrug? Afgift på det der forurener i tøjproduktionen? Take-back schemes? Belønninger for at reparere egne produkter? Regler for hvor meget tøj, man må producere og hvor billigt det må produceres? Og hvornår får vi en beklædningsminister i Danmark?

Fremtidens forretningsmodeller? 

  • Gensalgsmarkedet – og at virksomheder sælger de samme stykker tøj til deres kunder flere gange. 
  • At tøj bliver ”genfortryllet” – at tøj bliver gjort eksklusivt igen og får den ”rigtige pris” fra starten, hvor vi ikke går og venter på, at det bliver sat ned eller kommer på lagersalg

Mediernes rolle i fortællingen om tøj i dag og i fremtiden?

  • Der er allerede sket en stor udvikling fordi magasiner og livsstilsmedier taler meget mere om bæredygtighed, fokuserer på genbrug og lærer læserne at elske det tøj, de har
  • Avisernes fokus lader dog stadig meget tilbage at ønske. Åndelighed, kultur og gastronomi er blevet ”fortryllet” i måden det bliver dækket på, mens tøj og mode stadig er en fortælling om tal og en branche
  • Et ønske til redaktører er, at de bringer stof som folk ikke kun beder om men også trænger til

Og endelig kan du høre interview med Line fra Miss Dotty, som er sponsor på denne episode. Hop ind og skriv dig op til hendes nyhedsbrev hvis du vil have besked når nye kollektioner kommer til salg.

Nævnt i episoden:

FØLG MED & GIV LYD

Du kan abonnere på Bedre Mode Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser.

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find Bedre Mode på Facebook eller Instagram eller kontakt mig her.

Jeg vil blive virkelig glad, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver den stjerner. Det hjælper mig til at nå endnu længere ud med det bæredygtige tøjbudskab.

OM BEDRE MODE

Bedre Mode er produceret af mig, Johanne Stenstrup for Sustain Daily. Forsker i design og bæredygtighed på KADK Else Skjold er medtilrettelægger og sammen har vi udgivet bogen “Klæd dig bedre” på Gyldendal. Podcasten er klippet af Anette Hallstrøm.

DAGENS SPØRGSMÅL:

Hvordan tror du fremtiden kommer til at se ud for tøj, tøjproduktion og mode?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne