I dag skal det handle om noget så u-sexet som hang-tags. Eller på godt dansk: Prismærker. På fashion-sprog hedder de altså hang-tags, så det kalder vi dem også her. Man er vel modeblogger?
Hang-tags er de mærker som hænger i nakken af tøjet, og deres fornemmeste opgave er at holde et prisklistermærke. Men de kan i virkeligheden så meget mere, og jeg elsker når nogle udnytter det, og bliver ked af det når andre ikke gør.
Kære mode-firma. Giv mig nu lidt historie sammen med mit tøj!
Fortæl mig hvad der gør denne bluse bedre end den som hænger lige ved siden af.
Siden jeg startede bloggen har jeg samlet på hang-tags fra bæredygtigt tøj. Det er blevet til en del. For ikke at gøre det for pinligt for mig selv, har jeg ikke beholdt alle de H&M conscious mærker som er kommet til i løbet af årene.
Nogle tags er virkelig gode til at fortælle en historie, og det kan gøres på forskellige måder; nøgternt som Filippa K, story-telling agtigt som Aiayu, hyggeligt som Braintree eller faktuelt med fokus på certifikater som hos Granit.
Andre har bare deres logo. Det kan jeg godt føle er en missed opportunety, for det er dette lille stykke papir som ALLE læser på. Personligt er jeg nok mest til en blanding af nøgternt og storytelling. Jeg tror de fleste skal have en kort fact som fx på Filippa K mærket. Og så måske noget længere storytelling på den anden side. Eller noget visuelt. Aiayu her en tegning af en lama – det er da afkodeligt.
Du gav mig lige et flashback tilbage TekoCenter Herning i slutningen af forrige årtusinde.
Når vi fik opgaver, der var hangtags en meget vigtig del af den samlede vurdering af opgaven/projektet.
Om jeg selv læser/ser hangtags. Jeg holder meget af historien bag priduktet. Hangtags kan få et billigere produkt til at virke mere eksklusivt. Men bestemt også få et dyrt og eksklusivt produkt til at virke meget lidt lækkert.