Jeg er på en kort ferie i Jylland, og husker pludseligt hvorfor det er dejligt at bo sammen med damer som man deler tøj med. Dette outfit indeholder to ting fra min søsters skab, og lånet var mest af nød, fordi jeg ikke havde pakket varmt nok tøj.
Men hvor må det altså være dejligt at have en skøn kvinde i ens nærhed, som man kan dele tøj med. Da jeg boede hjemme, kørte min mor, søster og jeg tit kjoler og jakker, og tørklædesamlingen groede nærmest sammen. På den måde gav det også mening at købe dyrere ting, fordi vi vidste at de ville blive brugt mere.
Jeg ville blot kigge forbi og ønske dejlig weekend på en efterårs kold sommerdag. Selvom det er koldt, så går jeg stadig i sandaler – som jeg dog overvejer at skifte ud. De er nemlig begyndt at “svuppe” fordi læderet har udvidet sig for meget. Dumme dumme sko altså – og her gik jeg og troede at de var perfekte. So coming up: Sandaler, one year after.