Er jeg den eneste der er helt vild med den slags film hvor man ser hvordan ting er lavet? Jeg kan sidde i timevis og surfe på youtube bare efter “how stuff is made” videoer. Især omkring stof. Heldigvis kan jeg jo fortælle mig selv at det er relevant at vide både i forhold til uddannelse og bloggen.
Den seneste jeg er forundret over er den komplicerede proces i at få plastikflasker til at blive til lækkert materiale som det er tilfældet med genbrugt polyester. Jakken som Anton så fint viser er lavet af netop det. Denne jakke føles lidt som en tynd vind/regn jakke, og har en lækker strikket kant i halsen samt en flot lynlås. Nårh ja den er også fra Armoire d’homme og koster 2000 kroner. Det smarte ved polyester er 3 ting; 1 – det er utrolig stærkt, 2- det kan formes til næsten alt 3 – det kan omsmeltes til nyt materiale
Og så er vi tilbage til hvordan ting er lavet, for tanken om at denne jakke er lavet af genbrugt polyester, altså gammelt plastik er så fantastisk og ufattelig. Derfor har jeg valgt at I skal få lov til at se den video som jeg lige har faldet i svimer over. Forvent ikke en flot og sjov video. Jer der kender til “how stuff is made” videoer kender formatet, men hvis man ser den til ende bliver man fascineret af teknologien bag processen.
Det er selvfølgelig detaljerne der gør denne jakke ekstra lækker, men skulle den være endnu lettere at genanvende igen, ville man have sat en polyester lynlås på. På den måde kunne jakken gå direkte tilbage i genanvendelses møllen. Skal det ske nu, må disse detaljer blive klippet af. Det er et stort problem i forhold til genanvendelse på stor skala; netop at meget tøj ikke kun består af et materiale, men flere, fordi det meste tøj jo også har ting som knapper, tråd og lynlåse.
Kan du blive begejstret over hvordan ting er lavet eller er du ligeglad?
1 kommentar