Finders Keepers – små bedre mærker

Finders Keepers – små bedre mærker

Finders Keepers – små bedre mærker 700 517 BedreMode.nu

Jeg var til Finders Keepers i sidste weekend, for at lede efter inspiration og måske opdage nogle nye mærker. Generelt synes jeg at hele markedet var rigtig fedt. Til dem der ikke kender Finders Keepers er det et indendørs design- og modemarked der afholdes i både København og Århus. De har en stor afdeling for designere der viser deres egen ting så som smykker, illustrationer, tøj, interiør og møbler m.m.

Der var virkelig mange fine ting, og jeg fik købt både lidt illustrationer og nogle gamle arkiv kasser. Og så spottede jeg nogle “bæredygtige” mærker som jeg tænkte, at jeg ville dele lidt om. Nej jeg fandt ikke mit nye yndlings mærke, og faktisk heller ikke noget jeg rent faktisk havde lyst til at købe, lige med det samme. Der var dog et enkelt mærke jeg fandt ret genialt og som jeg lidt fortryder at jeg ikke fik fat i. Heldigvis har alle disse mærker webshops, så det kan stadig overvejes, og det er altid rart at se hvad der findes der ude. Tid til en lille gennemgang.

14.09.12 best behaviourBest Behavior – Et meget farverigt mærke som producerer børne og kvindetøj i Oeko-Tex certificerede stoffer. Mest bomuld. Det er nogle meget farverige ting, men jeg kunne godt se mig selv i en cardigan eller to fra dem.

Det er efterhånden ikke det første mærke jeg ser der laver børne tøj og dame tøj af de samme tekstiler – og de samme prints. Jeg ved ikke hvor vellykket det er, men jeg er heller ikke mor. Til gengæld virker det til at de har super styr på deres produktionsforhold; i hvert fald hvad der er at finde fra hjemmesiden, så det er fedt.

14.09.12 sissel edelbo

Sissel Eddelbo. Lille bitte firma der laver ting ud af gamle indiske sarier. Upcycling om du vil. Når udgangspunktet, nemlig stoffet, er så sindsygt flot, så skal der ikke meget til for at det bliver godt. Nogle var syet om til cool bomber jakker, andre til seje lange skjorter. Og så tørklæder i massevis. Jeg er faktisk lidt vild med det. Ikke at det ikke er set før, men hvis det er gjort godt, så er det fedt. Desværre er der lidt for meget en DIY nørd gemt i mig til at ville bruge mine penge der, men vil måske genoverveje det næste sommer hvis kimono-trenden holder fast.

14.09.12 co craft

Co-craft er en samling smykker og assecories lavet i samarbejde mellem danske designere og marrokanske kvinder. De fokuserer på at bruge lokale materialer og teknikker som kvinderne allerede kender, men med stærk design indflydelse fra de Danske kvinder bag. Jeg syntes egentlig der var nogle fine ting, men pludselig kan jeg ikke finde nogen webshop 🙁 Det synes jeg er rigtig ærgeligt, for den måde som jeg mest brugte finders keepers markedet på var, at samle inspiration, blive begejstret og så vende tilbage senere når jeg faktisk har brug for små lækre designer varer. Og jeg ved lige hvem der har brug for sådan en fin flettet key-chain.

14.09.12 uro socs

Uro Socks – solo socs. Fordi strømper kommer i par – eller nårh nej det behøver de jo ikke. Hos Uro socks laver de 7 strømper der alle er en smule forskellige, men alligevel passer sammen. Og så er de alle sammen lavet i det blødeste økologiske bomuld. På den måde gør det ikke noget om vaskemaskinen æder en, eller man ikke lige fik vasket et lige antal. Det her var helt klart dagens bedste, og det jeg fortryder mest at jeg ikke fik med hjem. Er det bare mig der synes at det er en fed ny-tænkning? Jeg siger ikke at det vil revolutionere strømpeverdenen, for folk der ikke gider at forholde sig til par køber nok bare 10 ens par. Men det har noget over sig. Og jeg skal helt klart have fat i en pakke. Og så vil jeg ikke udelukke at der lander nogle under juletræet hos noget familie. Jeg håber ikke de læser med her.

Flere af de her er også at finde til Finders Keepers i Århus som er lige om lidt, men ellers findes der som jeg skrev først, en masse webshops. Ha en god weekend.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne