Nogle gange kan det godt lyde som om at mikroplast er det største problem i hele verden. Sådan “verden går under hvis vi ikke undgår det” farligt !?!
Mikroplast er et problem, og hvis du har læst bare en lille smule om emnet (eller en stor smule), så ved du også at der er bund i bekymringerne.
En læser sendte mig fornylig et link til denne artikel omkring plastik i havet – og forbindelsen til vores tøj. Derfor har jeg i dag valgt at dele mit syn på plastik, mikroplastik og syntetiske materialer.
Er mikroplast virkelig farligt?
Ja det tror jeg på det er, og forskerne rundt omkring virker til at være enige. Det er et problem, og jeg har da ligesom alle mulige andre også skiftet mine karklude ud.
Hvorfor kommer mikroplast fra tøj fra?
Mikroplast er – modsat i nogle beauty produkter – ikke noget der tilsættes tøjet. Det er altså ikke en ingrediens som vi kan undgå. Men når tøj af syntetisk oliebaseret materiale bliver slidt, kan det der slides af blive nedbrudt så meget at det kaldes mikroplast.
Det sker fx når vi går på vejen med vores sneakers, vasker vores tøj eller når vores sweater fnuldrer.
Kan man undgå mikroplastudledning fra tøjet?
Ja det kan man strengt taget godt – hvis man undgår 100% at gå i syntetiske materialer. Det valg har jeg ikke selv truffet, og anbefaler det faktisk ikke til nogen. Der er nemlig nogle gange hvor et syntetisk materiale kan noget andet end de naturlige materialer, og er at foretrække.
Det bedste eksempel er vores sportstøj. Jeg tror de fleste der har prøvet begge dele, vil give mig ret i at syntetiske materialer kan noget helt andet – både ift komfort men især tørretid når man sveder i det. Derfor har jeg stadigvæk en del sportstøj i syntetisk materiale. Når jeg vasker det (for det skal jo til) så er der en chance for at det udleder mikro partikler i vaskemaskinen.
Hvad kan vi gøre ved det?
En ting du kan gøre, er at minimere de syntetiske materialer til steder, hvor det faktisk giver mening. Jeg ejede førhen flere polyester kjoler og toppe, men har faktisk fundet ud af at det gider jeg ikke gå i. Det samme skete for akrylsweatrene. På den måde er min hverdagsgarderobe langsomt og naturligt blevet mere og mere fri for syntetiske materialer.
Der er mange andre argumenter for at undgå polyester og akryl end lige mikroplast. Men hvis du har brug for en god grund, så tænk på skildpaderne og vælg et andet materiale til dine striktrøjer og sommertoppe.
Men mht de ting som jeg ikke vil skifte ud, så vælger jeg at stole på vandrensningsanlægene og vaskemaskine producenterne. Jeg mener at de også har en stor del af ansvaret. Og hvis jeg skulle skifte min vaskemaskine ud, ville jeg stille spørgsmål til dens filter.
Summar sumarum: Jeg har ikke overskud til at gå og føle mig skyldig over den smule mikroplast jeg måske udleder. Mine cykeldæk og mine sneakers skal have lov til at ramme så meget natur som de vil, og jeg har kun et ønske ift mit sportstøj; at bruge det mere, fordi det vil betyde at jeg dyrkede mere motion. Det hele er en balance.
Tak for et virkelig godt og aktuelt emne! 🙂