“Bedre Nyheder” – modebrancen tager skridt i den rigtige retning

Så er det igen blevet tid til at kaste et blik ud mod modebrancen og se hvordan det (meget langsomt) går i den rigtige retning. Det er den retning der betyder; mere hensynstagen til miljøet, bedre vilkår for ansatte i brancen og mere dyrevelfærd.

• Lad os starte hos dyrene. Nu er det blevet koldt, og mange går igang med at tænke på dynejakker. Patagonia har lavet en lille tegnefilm der viser hvor skrækkeligt det at gæs bliver plukket levende, en praksis der desværre er normal. Men nu skal et nyt kodex være med til at sikre at andre sportsmærker også kan undgå dun plukket af levende fugle. Det er en god nyhed for både dyr og mennesker der gerne vil have ansvarlige dynjakker.

• Som bekendt er børnetøj som regel længere fremme end andet, men selvom alt det bagvedliggende er i orden skal tøjet og det bæredygtige også appelere til børn. Derfor har et børnetøjsmærke skabt 5 superhelte som hver har en evne; fx repair bear. Der er nok mange børn (og forældre) som allerede er vandt til at gå i arvet eller lånt tøj, da tøjet ofte holder længere end det passer. Derfor har den tidligere ejer af Katvig, Vigga Svenson startet et koncept hvor man løbende får bæredygtigt designer tøj stillet til rådighed til sit barn, og bytter det når det ikke længere passer.

• Et andet eksempel på at tøj gives videre er i Sydafrika hvor der skal startes en butik med overskuddet fra 7 Danske brands. Samtidig med at det fremmer dansk design skal overskuddet gå til at give teenage mødre en uddannelse. Det skal ikke være et genbrugskoncept, men nærmere en design butik. Initiativtageren mener selv at det bidrager til en mere bæredygtig tekstil industri i Skandinavien ved at tøjet ikke går “til spilde og i sidste ende måske bliver brændt” – om en anden løsning kunne være at firmaerne producerede mindre må være et åbent spørgsmål.

Der er også dukket en del ny teknologi og metoder op som kan være med til at skabe bedre tøj i fremtiden.

• Det Schweiziske mærke Freitag har lavet en kollektion hvor alt tøjet er komposterbart. Så er der huller eller er det ikke fedt mere kan alt tøjet nedbrydes i et bioanlæg. De er ellers mest kendt for at lave farverige tasker ud af lastbil presseninger. Hvis man læser mere om materialet lyder det næsten for godt til at være sandt, men kollektionen kan nu shoppes.

• Novozymes har udviklet en teknologi til at blege jeans på en miljøvenlig måde. Det går både super stærkt og kan gøres i koldt vand. De var faktisk nogle af de første der for 20 år siden lavede enzymer til blegning så man kunne gå væk fra klor. Hvornår den ses i jeans på markedet – og om forbrugeren nogensinde bliver informeret er desværre uvidst.

• Flere af de helt store shopping sites har nu skrevet under på at de ikke vil bruge træfibre fra truede skovarealer. Asos er blandt andet nu hoppet på, og lover at tjekke at blandt andet deres viscose ikke kommer fra regnskoven. Et problem som helt sikkert er usynligt for forbrugerne der ikke ved at deres yndlings t-shirt er lavet af træer; men viscose industrien er en stor trudsel mod truede skovarealer og de nuttede dyr der bor der.

• Jeg har ført kort nævnt det, men det er stadig relevant; Der er lavet udregninger på hvor stor miljøregningen er på vores tøj. Dvs miljøpåvirkningen er blevet omregnet til kroner og ører, ift hvad det ville koste at genoprette den negative påvirkning. I den perfekte verden ville nogen betale den regning, men det sker ikke i dag. På den måde er informationen også svær at bruge som forbrugere, men den kan måske være med til at belyse hvorfor bæredygtigt tøj er dyrere.

• Et sted hvor de dog begynder at betale mere er i Cambodia, hvor mindstelønnen hæves med 28 % hver måned. Det er en god nyhed, men stadig langt fra hvad det koster at leve ordentligt i landet.

Det blev en lang bunke nyhedder denne gang, men når jeg først går igang synes jeg jo alt er spændende. Mine bedste kilder til nyheder inden for emnet er; Fashion forum, Ecouterre og dmogt.dk.

Og i afdelingen for ikke-nyheder; Esprit’s chef udtaler at “bæredygtig mode er stadig ikke en ting for masserne” – nej tak for den oplysning, det vidste vi godt.