Hjemvendt fra folkemødet og det føles allerede som en anden verden. I dag vil jeg skrive lidt om de debatter jeg var så heldig at deltage i, og hvorfor jeg synes det er vigtigt netop at deltage i debatten.
Hver gang jeg bliver inviteret til en debat, tænker jeg over hvad min rolle er. Jeg vil ofte gerne give folk noget med hjem, et tip, et opråb eller et håndgribeligt råd. Debatten om bæredygtig mode er nogle gange på et meget højt plan som ikke handler om forbrugeren. Hvis det er tilfældet vil jeg gerne snakke om hvad branchen kan gøre for at gøre det lettere for forbrugeren. Andre gange handler det kun om hvad vi som enkeltpersoner kan gøre – så vil jeg gerne snakke om at det ikke behøver at være så svært, eller overvældende.
De to debatter jeg var i, havde hver sit fokus. Den første var arrangeret af Omstilling Nu og Information, og jeg sad i rigtig godt selskab mellem DAFI, H&M og Ecouture. Her er mine to vigtigste pointer fra debatten
Bedremode i debat
Brands skal tale meget mere om hvad de gør “bedre”
Jeg synes, at brands skal fortælle meget mere om, hvad de gør for at være mere grønne. Det er H&M jo rigtig gode til, og selvom de får en del kritik, så tror jeg på at gennemsigtighed er vejen frem. Jeg efterspurgte flere forklaringer på hangtags, flere brands som fortæller om processen og flere ærlige fortællinger. Jonas fra Danish Fashion Insititute kunne godt se at det kunne hjælpe forbrugeren, men det er ikke deres fokus desværre.
Vi bør alle tænke lidt mere over, hvornår det er nok
Både brands og forbrugere bliver nødt til at overveje vores forbrug. Som forbrugere, kan det betyde at sove på det inden du shopper. Som brand kan det betyde at man overvejer hvor mange kollektioner der skal ud om året, og hvor store de skal være. Har jeg brug for denne sweater? kan du spørge dig selv. Har Verden brug for denne sweater? bør brands spørge sig selv.
Uden at takle hele forbrugs/overforbrugsdelen tror jeg simpelthen aldrig, modebranchen bliver mere bæredygtig, ligegyldig hvor meget de formår at være innovative, spare vand og genbruge tekstiler.
Mit andet panel var arrangeret af Altivisten, og også her var jeg i godt selskab. Makershirt, Foresight og Fanny fra Alternativet sad i sofaen mens jeg fik stolen. Debatten blev også sendt live på facebook. Det betyder også at du kan se det i dets fulde længde lige her – men hvis du ikke har en time, så kommer mine vigtigste pointer.
GOTS er det eneste label der dækker miljø og socialt
Jeg måtte desværre lige rette mine med-panelist da han sagde at der ikke fandtes et label som dækker både miljø og arbejdsforhold. For det er netop hvad GOTS certifikatet gør. Jeg gav deltagerne og facebook en lille gennemgang som minder om denne. Vi skal stole på det lille grønne label, fordi det er et af de bedste redskaber vi som forbruger har.
GOTS certifikatet er selvfølgelig ikke perfekt, og dækker langt fra nok produkter, men det er et god og stærk pejlemærke hvis man vil købe bæredygtigt.
Ting skal produceres der hvor det giver mening – derved minimeres transport samlet set
Der kom et rigtig godt spørgsmål fra publikum, om vi ikke skulle hive mere produktion hjem til Danmark. Til det måtte jeg bare svare “jeg ser det ikke ske”. Når man kigger på en livscyklusperspektiv, så er transport ca 3% af den samlede miljøpåvikning. Men det giver stadig mening at minimere transporten i processen. Derfor skal tøj laves der hvor det giver mening. Hele processen omkring fx Aiayus bløde lama sweatre laves i Bolivia. Dyrene bor i Bolivia, ulden klippes, spinnes, farves og strikkes på samme sted, og kun det færdige produkt sendes så til Danmark. Det samme ser man andre steder i verden.
Vi har hverken kapacitet eller knowhow til at producere ret meget i Danmark, og slet ikke forhold for at dyrke råmaterialerne, og derfor er det mest transport besparende at lave hele processen i det land hvor materialerne kommer fra.
Jeg var vildt glad for at være inviteret til de her debatter, og jeg håber det er noget jeg kan gøre meget mere af. Jeg føler at jeg kan bidrage med noget andet, fordi jeg hver dag snakker direkte til forbrugere – dvs dig der læser med, mine veninder og andre kvinder der ønsker at shoppe mere bæredygtigt.
Pointen fra den øverste debat med at sove på det er en god en. Jeg sover mellem en uge til 3 mdr. før jeg køber et stykke tøj. Det har givet en utrolig sammenhæng i min garderobe og en nogenlunde lige høj kvalitet hele vejen igennem. Og som sagt tidligere fandt jeg selv debat nummer to, som jeg lyttede til. Og du fik din CSR eller Corporate medpaneldeltager nærmest klædt af 😉