Når man har en capsule garderobe, så kan festlige anledninger godt være en udfordring. Jeg gider ikke have tøj hængende som jeg kun bruger sjældent, men samtidig er det rart at have noget tøj som bare føles ekstra festligt og lækkert.
Med min nye forårscapsule (som jeg ikke har vist jer endnu, sorry men polyvore gik ligesom ned) har jeg udpeget to outfits som vil fungere til næsten alle de festlige lejligheder jeg skal til. Måske endda inklusiv et bryllup i Juni.
Her er det første outfit. Som alle andre (sådan føles det) var jeg oppe at køre over H&M’s conscious exclusive kollektion, men var for sent til netsalgs-ballet med ca 10 timer, så alt var ikke tilgængeligt. Alligevel faldt jeg pladask for disse bukser, og med hjælp fra svigermor blev de mine.
Jeg støtter disse kollektioner fra H&M, ikke fordi de har brug for min støtte, men fordi jeg godt kan lide når store brands gør noget bedre. Og fordi H&M har gjort det år efter år, hvor det virker til at andre brands som fx Zara og Mango kun gør det stort en gang, og følger så ikke op.
Og hvis jeg selv skal sige det, så fungerer de virkelig godt bagfra 😉
Jeg tror at disse bukser kommer til at være mine go-to fancy pants i lang tid. De er også fine med strømpebukser og sorte spidse støvler. Og så er stoffet lige lidt for sart til at de kan gå over til at være hverdags bukser. De ville hurtigt blive ødelagt af cykel-sadlen…
Jeg har parret dem med en shirt slim fra Aiayu, og stylet den som en slå-om bluse frem for en button-down. Til varmere dage ville jeg nok vælge en kortærmet, men den danske sommer er uforudsigelig.
Hvad gør du med festligheder? Har du seperat fest-tøj eller bruger du ting fra din eksisterende garderobe?
Hvor er slå om blusen fra?