Bedre bomuld – hvad betyder det egentlig?

Bedre bomuld – hvad betyder det egentlig?

Bedre bomuld – hvad betyder det egentlig? 700 800 BedreMode.nu

better cotton initiative bedre mode

IKEA er gået helt over til det, og H&M stræber imod det. Med deres egne ord er dét at bruge bæredygtigt bomuld i hele produktionen. Bedre bomuld hedder det, og forvirringen er total når dé sætter lighedstegn mellem bedre og bæredygtig, og jeg plejer at sige det modsatte. Nemlig at bedre er godt, men ikke nødvendigvis bæredygtigt.

Better Cotton Initiative

Hvis man mener at planter skal være økologiske for at være bæredygtige, så kan bedre bomuld ikke leve op til det krav – hvis du hører til i den lejr – hvor jeg selv har et ben – så vil du ikke kalde bedre bomuld for økologisk.

Det er betegnelsen for et program, hvor man uddanner bomuldsbønnerne i at dyrke bomuld, på en bedre og mere bæredygtig måde. Fx bruger de mindre vand, færre pesticider og kan bedre planlægge høsten og få større udbytte. Programmet hedder Better Cotton Iniatiative, og indeholder rigtig nok nogle rigtig store forbedringer for bønderne. Den største er at de får mere uddannelse og kan give tilbage til lokalsamfundet, både i form af mere udbytte og videregive læring.

Jeg ville ønske at alt bomuld i verden var bedre bomuld, og heldigvis vokser andelen hvert år. For det virker, og de implicerede kan både få mere for deres afgrøder og få flere af dem med de samme resourcer. Bedre bomuld er derfor især godt for landmændene og sekundært også lidt godt for miljøet og jorden.

better cotton initiative is

Hvad får man så ikke med?

Som først nævnt, er bedre bomuld ikke økologisk. Det kan godt være økologisk, men det er ikke et krav. Samtidig tager bedre bomulds programmet ikke afstand fra GMO afgrøder, som ellers også er meget udskældt. Slutproduktet er der heller ikke nogle krav til. Det kan stadig være farvet og behandlet med giftige kemikalier, og arbejderne er der ikke nødvendigvis nogle krav til.

Hvorfor er det så godt?

I mine øjne er det godt som et mellem-step, på vejen mod 100% økologisk bomuld. For det virker til at der kun er gode virkninger ved at uddanne landmændende og lære dem at bruge markerne, vandet og planterne bedst muligt.

Samtidig kan det for netop landmændene være godt at komme med i bedre bomulds programmet imens de omlægger deres marker til økologi. Det tager nemlig 5 år fra en mark har været konventionel og holder op med at blive sprøjtet, til den kan bliver certificeret økologisk. I den periode er bomulden det man kalder for “in transition” eller “transitional cotton”. Det er dog en betegnelse som aldrig rigtig er slået til blandt forbrugerne, og derfor er bedre bomuld et rigtig godt skridt på vejen.

Fremtiden

Mit ønske ville være at få et GOTS-better cotton certifikat. Fordi de sociale tiltage som laves omkring landmændene er vitterligt fantastiske, og er ikke omfattet af mit ellers foretrukne GOTS certifikat. Lige ledes har bedre bomulds programmet vist langt større resultater når det kommer til at spare vand på markerne. En kombination af de to ville derfor være super bomuld, som ikke kun er rent for os, men også optimalt for bønderne og miljøet.

Hvad skal du vælge?

Hvis du gerne vil have økologisk bomuld, så synes jeg stadig at man skal forsøge at gå efter dette. Bedre bomulds mærket er som sådan ikke et forbrugermærke endnu, og mere et mål for virksomhederne. Derfor vil jeg som forbruger blot glæde mig over at de to gigant virksomheder tager dette step – og håbe at de snart er klar til det næste.

Har I hørt om bedre bomuld?

 

 

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
2 kommentarer
  • Hej! Spændende indlæg – ved godt det er lidt tid siden du skrev det.
    Jeg går selv meget op i bæredygtighed og har derfor lige et spørgsmål;
    Hvorfor du mener BCI skulle tage mere afstand fra GMO afgrøder?? :))

    Mvh
    Karoline

    • Hej Karoline
      Som du kan se er det over et år siden at jeg skrev indlæget. Jeg er selv blevet klogere på GMO siden, og kan forstå at det ikke er sort/hvidt/godt/skidt – men hører dog stadig på det påpasselige hold.
      Da jeg håber at Better Cotton kan være et skridt imod økologi, tænker jeg dog stadig at det vil give mening at uddanne landmænd i at udfase GMO afgrøder som ikke er tilladt i økologisk produktion. Ligeledes kan det at bruge GMO afgrøder gøre en landmand afhængig af en bestemt frø-producent hvilket ikke er særligt bæredygtigt.