Så du mit moodboard i mandags? Jeg synes nogle gange godt det kan være svært at forestille mig hvordan “rigtige” mennesker vil bruge stilinspiration som består af de allerbedste billeder af tynde modeller fra pinterest.
Jeg ser i den grad mig selv som et “rigtigt” menneske, med kurver (er efterhånden en str 40), dobbelthage og et begrænset budget. Derfor synes jeg at det fremover er lettere at finde inspiration i mine egne outfits. Derfor har jeg stylet 5 outfits, som jeg vil bruge til at guide mig igennem sæsonen. Og ved du hvad det gode er? Jeg har lyst til at style det hele på kryds og tværs i en uendelighed! Det synes jeg er et succeskriterie for en god, sammenhængende garderobe.
Outfit 1:
Jeg har ikke så meget at sige til hvert outfit, men det her er nok det mest “klassiske” af dem. De her jeans er SÅ behagelige, og jeg ser mig selv gå i variationer af det her outfit flere gange om ugen.
Shop looket:
Økologiske jeans fra Weekday
Tencelskjorte fra H&M Conscious (gammel, min anden yndlingsskjorte er fra Aiayu)
Sliders fra Marokko
Jakke fra genbrug (find lignende her)
Støvler fra Ecco
Hat fra genbrug
Outfit 2:
Egentlig er jeg ikke til skinny-jeans, men denne skjorte har så meget volumen, at det godt kan give mening. Det her outfit er nok det mest “business” jeg kommer til at se ud i foråret, men jeg er vild med det. Måske tager jeg det allerede på nu på søndag, hvor jeg skal være vært for en hel dag med fokus på bæredygtig mode i Herning?
Shop looket:
Lyocellskjorte fra Underprotection
Svanemærkede jeans fra Piezak
Blazer fra genbrug
Sliders fra Marokko
Outfit 3:
Næsten alt i det her outfit er fra min efterårs/vinter garderobe, men jeg glæder mig SÅ meget til at bruge denne skjorte uden en strik over! Og så er farverne bare spot-on ift mit moodboard.
Shop looket:
Økologisk bomullsskjorte fra Grobund
Økologiske jeans fra Weekday
Læderjakke fra Better World Fashion
Sliders fra Marokko
Strandtaske fra Marokko
Outfit 4:
Jeg kalder det her for sorbet looket, og det giver mig vildt meget lyst til at drikke sangria og danse. Ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det. Jeg købte bukserne her brugt, og kan godt se at de er ved at være godt slidte, især på knæene. Så hvis jeg finder en udskiftning i genbrug, så slår jeg nok til.
Shop looket:
Lyocellskjorte fra Underprotection
Bukser fra genbrug
Sliders fra Marokko
Tørklæde fra genbrug (du må selv ud og lede i kasser i genbrugsbutikkerne)
Outfit 5:
Nogle gange har jeg bare lyst til at gå i løst-i-løst, og så er det jo genialt at have løse bukser samt en kimono på. Den her kimono har jeg selv syet, men den har boet hos min veninde i et par år. Nu er hun færdig med den, og jeg er vild med den igen!
Shop looket:
Hjemmesyet kimono
Økologisk bomuldsskjorte fra H&M Conscious
Økologiske jeans fra Weekday
Kære Johanne, du ser brændgodt ud! Virkelig nogle fine sammensætninger :-))
Jeg vil smaddergerne høre, hvad dine oplevelser so far har været med weekday jeans? De har nogle virkelig fine vaske og fits, men jeg har endnu til gode at prøve dem, så vil meget gerne høre, hvad du synes.
Rigtig god weekend!
Kh Mie