I dag vil jeg gerne vise billeder af søde Sille (som havde fødselsdag igår forøvrigt, Tillykke) i en australsk skjorte. Den er fra mærket Elk som jeg stødte på ved et tilfælde. De sælger ikke deres ting på nettet, helt bevidst. Men de har et lille outlet eller agentur i Danmark hos The Green Suitcase på Nansensgade her i Kbh. Hos dem kan man købe mange forskellige australske brands der alle har det til fælles at de er lidt “bedre”. Jeg var nede at besøge butikken i Maj og vil helt sikkert følge flere af de lækre mærker i fremtiden. Og så var de gode til at fortælle om produkterne.
De var også så søde at sende mig en lang tekst omkring hvad Elk gør; Alle ting er designet i Melbourne, Australien men bliver produceret forskellige steder. Udelukkende på små familie ejede fabrikker, som de besøger flere gange om året, og som sikre ordentlige forhold. Noget af det er blandt andet lægetjek og støtte til uddannelse af arbejdernes børn. Det er den slags ansvar som flere burde tage, fordi minimumslønnen i de fleste asiatiske lande slet ikke ville være nok til netop de ting. Derudover arbejder de sammen med Unicef og sørger for at donere en del til opbygning af lokalsamfund der hvor deres produkter bliver lavet.
Selvom de ikke er certificerede fx økologisk eller fairtrade gør de alt hvad de kan for at sikre at deres produktion er bæredygtig. Fx er alt deres læder fra køer som også bliver brugt til føde. Det kan virke mærkeligt at man overhovedet bliver nødt til at nævne det, men faktisk bliver der ikke lavet læder af alle kød-køer, og der bliver ikke lavet kød af alle læder køer. Det overrasker mig bare hver gang jeg tænker over det?!
Jeps jeg har vist tasken før, men synes godt den kan klare en gang til, den er bare så fin 🙂 Og lækker.
Hej,
er det ikke en lidt snæver fortolkning på bæredygtighed når man henter tøj og tasker hjem fra den anden side af jorden?
Vi har da også lokale bæredygtige designere.
Sidste gang jeg kom med denne bemærkning – på facebook – så blev den censureret bort. Øv!
Hilsen Jeanne