Hvor er alle de pæne bæredygtige sko?

Hvor er alle de pæne bæredygtige sko?

Hvor er alle de pæne bæredygtige sko? 3056 4576 BedreMode.nu

jeans fold

Jeg beklager at jeg har været væk i et par dage en uge.. Læs lidt om hvorfor på instagram. Jeg skal nok komme med en update, men i dag skal det handle om noget helt andet

Hvis der er noget der er svært at finde en bæredygtig version af, så er det sko. Især pæne sko synes jeg.

Der er mange “frustrationer” når det kommer til at købe bæredygtige sko…

  • De allersmukkeste koster en bondegård…
  • Dem man gerne vil prøve kan ofte kun købes på nettet, uden fri frag og retur…
  • Hvis man finder nogle i super bæredygtige materialer, er de måske lavet i Kina…
  • Og hvis man finder nogle der er lavet ansvarligt i Europa, så ved man intet om materialet…
  • De sko som er bedst til at markedsføre sig som “grønne” er ofte dem jeg ikke synes er pæne…

Hvis du kan genkende bare en del af disse frustrationer, så har du sikkert lige som mig været igang med at google “bæredygtige sko” og næsten givet op.

I sommers tog jeg både kampen op, og gav næsten op. Med mine sandaler var jeg ude i mange krumspring men endte med at bestille et par virkelig gode, fra et firma jeg kender og stoler på. Med mine støvler hoppede jeg over hvor gærdet var lavest, da jeg fandt nogle som var lavet i vegetabilsk garvet læder, hvilket nok var det eneste gode man kunne sige om dem…

At jeg så behandler dem meget bæredygtigt, med ekstra kærlighed, læderfedt og omsorg er så en anden historie, og det synes jeg alle sko fortjener.

Her er nogle pæne bæredygtige sko jeg kunne finde

Som altid har jeg gjort fodarbejdet for dig, og du kan derfor finde de sejeste bæredygtige sko på markedet. De fleste passer dog ret godt på frustration nr 1 og 2. Jeg har ikke taget Veja med, for dem kender de fleste af jer nok allerede.

Pæne bæredygtige sko 1

1: Oxford sko i vegansk læder fra Bourgeois Boheme. Ud over at være fair producerede, bruger de ikke PVC i deres “fake læder” men et materiale der faktisk har miljømærket EU blomsten.
2: Hvide slipper i Pinatex fra Pozu. Pinatex er et helt nyt materiale som immiterer læder, og jeg har længe gerne ville prøve det. 
3: Oxford sko i chrome frit ruskind fra Ten Point Shoes. Ten Points shoes laver kvalitetssko på en familie ejet fabrik i Portugal og så har de en lille linje med mere bæredygtigt læder.
4: Flade sko i vegansk læder fra Lylium. Lylium går op i at lave sko med respekt for mennesker og dyr.
5: Blålige oxford sko i kork fra Sorbas. Kork er et slidstærk naturmateriale, som både ofte er økologisk og meget åndbart. Skoene er lavet i Europa.
6: Seje sneakers lavet i eco-læder og genbrugsmaterialer fra eknfootwear. Disse sneakers er ikke kun super cool, men er også lavet i Portugal og af et firma som altid prøver at finde de mest bæredygtige materialer.

Pæne bæredygtige sko 2

7: Endnu et par af de seje sneakers fra eknfootwear. Disse er god uden læder, og derfor veganer venlige.
8: Brune støvler i chrome frit læder fra Ten Point Shoes.
9: Cut out støvler i bedre vegansk læder fra Bhava Studio. Den inderste sål er i kork, den “fake” læder er uden de værste stoffer og så er de lavet på en familie ejet fabrik i Spanien.
10: Chelsea støvler fra Ninetofive. Ninetofive arbejder med mange forskellige bæredygtige processer, og bruger renere læder garvnings processer, og familie ejede fabrikker.
11. Mules i nubuk fra OFKT. De fine sko er håndlavede i England med læder der er rester fra anden produktion.
12. Sorte slippers i Pinatex materiale fra Pozu. Pinatex er et helt nyt materiale som immiterer læder, og jeg har længe gerne ville prøve det. 

Hvad er bæredygtige sko overhovedet?

Jeg har valgt at fokusere på sko som både har en ansvarlig profil når det kommer til materialer OG arbejdsforhold, og som selv skilter med denne profil. Jeg har tidligere fundet ud af, at fx Ecco scorer rigtig højt på arbejdsforhold. Det samme ville man kunne sige om rigtig mange sko der er lavet på små familie ejede fabrikker i Europa. Der findes i Portugal og Italien en virkelig stærk sko og læder tradition, og derfor tror jeg sagtens på at man vil kunne finde lækre, holdbare sko der er lavet under gode arbejdsforhold.

Hvis man forelsker sig i en sko, vil mit bedste råd være at kontakte firmaet. Det snakkede Mette og Lisbeth også om i kommentarfeltet forleden, og hvis du ligesom dem får et svar der tilfredsstiller dine kriterier, så go for it – og køb de sko du allerhelst vil gå i.

Hvad leder du efter, når du køber sko?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
13 kommentarer
  • Virkelig fed guide, jeg er blevet helt indspireret og der er mange lækre mærker jeg ikke kendte før – tak! 😀

  • God guide! Den vil jeg bogmærke.
    Jeg ville sådan ønske at store firmaer som fx Nike og Adidas “bare” ville taget springet og blive bæredygtigt. Nu har jeg i midlertidigt kastet min kærlighed på flere modeller fra Veja, så sneaker er dækket ind. Jeg har nemlig haft samme problem som dig, at de grønne / bæredygtige sko, ofte er meget langt fra min stil og æstetik!

    • Dejligt 🙂
      Ja det ville jeg virkelig også ønske, men sådan har jeg det om mange store firmaer 😉
      Faktisk skulle både Nike og Adidas være nogle af dem som driver innovationen inden for deres felt, også når det kommer til det miljømæssige. Men der er lang vej til at jeg vil kalde dem bæredygtige desværre.
      Dejligt at du er blevet varm på Veja – de er også til at prøve forskellige steder

  • Det undre mig at du ikke har nogle sko med fra angulus, der ellers laver chrom frit læder eller er der noget jeg ikke ved om dem eller måske er de ikke din smag?

    • Hope, er alle Angulus sko – også til voksne og endda også til voksne mænd, fri for krom? Og hvor fortæller Angulus det?

      Jeg skal hilse fra min kromallergiske mand:)

    • Hej Hope – Jeg vidste ikke at Angulus brugte chrome frit læder. Det er ikke noget de skilter med generelt på deres hjemmeside, og jeg har aldrig hørt det. Kan dog godt se at de skriver de på enkelte børnemodeller ift inderforet. Jeg har aldrig haft deres sko på min radar, men nu hvor jeg var inde at kigge har de da nogle fine ting.
      Ligesom mange andre, skriver de meget om deres familie ejede fabrik i Portugal, men som jeg beskrev så var det i denne omgang ikke “nok” for at komme med på guiden. Selvom jeg sagtens kan forstår hvorfor man ville tilvælge dem ad den grund.

  • Franske Good Guys laver veganske sko – i Portugal, ja 😉 Mht. ansvarlig produktion kan jeg ikke finde meget andet end at de er lavet “sweatshop free” i Portugal. Materialevalget kan man læse lidt mere om her: http://goodguys.bigcartel.com/why-choosing-gg
    Det var i hvert fald nok til at overbevise mig, og jeg har netop modtaget mit første par, “Nina” støvlerne. De er rigtig lækre at gå i!
    P.S. Tak for en god, grundig blog, jeg har faktisk for nyligt gjort god brug af din guide til bæredygtigt tøj – fedt at sko-delen kommer nu.

    • Jeg har godt luret lidt på good guys, men af en eller anden grund røg de ikke med. Jeg er dog også mistænkelig over for denne sætning omkring deres materialer
      “BECAUSE OUR MICROFIBERS ARE 100% RECYCLABLE
      they have no enviromental impact because it is made from a polyester and can be easily recycled.”
      Der er ingentind som har nul miljøpåvirkning, men derfor kan det jo godt være bedre alligevel.
      Men hvis du er glad for dem, og de lever op til dine krav, er det jo skønt. Jeg vil ikke afvise at de kan komme på en lignende guide i fremtiden.
      Ps tak for de fine ord. Det er dejligt at du kan bruge det 🙂

  • Jeg er en gammeldags mand på trods af mine kun 41 år… jeg sætter bæredygtighed højt og har derfor Duckfeet Bornholm sandaler (andefødder) – i læder med rågummisål, og elsker dem højt, jeg synes godt de kunne være med her? Når remmene er justeret rigtigt sidder de bare, og holder rigtig mange år, og giver (synes jeg) et fedt retro look
    link: http://www.duckfeet.com/da/duckfeet-dame-kollektion/duckfeet-bornholm-detail

  • Marie-Louise Hove Bjørn 21/11/2017 at 10:26

    Hej;

    Hvor er skoene på det øverste billede fra? 🙂

    • Det kan jeg faktisk ikke huske længere. Det er nogle jeg selv har haft for evigt føles det som

  • Ecco’s Dritan produkter er bæredygtig, så vidt jeg er orienteret.
    Jeg ved godt at man siger Ecco er kedeligt, men der er sket meget de seneste år.