Hej igen

Hej igen

Hej igen 150 150 BedreMode.nu

15.03.05 hej derudeSå blev der lige en uges stilhed her på bloggen. Det var helt sikkert ikke planlagt, og inden jeg kaster mig over en masse lækkert, planlagt, indhold vil jeg lige give en kort forklaring. Også mest fordi jeg ved at en del familie og venner læser med her.

Okay, det lyder jo helt dramatisk, og sådan føltes det også et øjeblik, men sådan føles det altså ikke nu. Jeg har været syg, og i virkeligheden var det vel bare en influenza. Sådan noget kan for “almindelige” mennesker også sagtens slå dem ud en uge. Jeg var bare også lige en tur på hospitalet og blive kigget lidt ind i maven. Da jeg vågnede op var alt okay, min mave havde bare fået et nyt ar, og jeg har siden da (i onsdags hvor det skete*) tabt de 4 kilo jeg egentlig syntes var i overskud.

Når jeg kan tage sådan noget stille og roligt, er det fordi jeg har prøvet det før, og det bliver nok heller ikke sidste gang. At være syg er desværre en del af mit liv, og det samme tror jeg at indlæggelser på kirurgiskafdeling vil være med års mellemrum.

Men det er ikke noget der ændrer så meget ved min kæmpe interesse som jeg viser her på bloggen. Og derfor vil jeg også bare gerne tilbage til normal, hvor maven og sygdom, fylder meget lidt i min hverdag og tankevirksomhed (og her). Der er dog også dele af hverdagen som skal have et eftersyn, især mine motionsvaner som jeg skal forbedre**. Så bær over med mig, hvis jeg falder over mere træningstøj. Det er en måde at udleve den side her inde. Samtidig er jeg ikke færdig med at fokusere på tøj der ikke strammer; hvilket nok siger sig selv.

Hav en god torsdag der ude 🙂 Jeg håber ikke I er faldet fra, for jeg har sådan glædet mig til at kunne snakke om tøj og bæredygtighed igen.

*Indlægget i onsdags var skrevet om mandagen, og sat til at udgives onsdag morgen, hvor jeg faktisk allerede var indlagt.
** Når jeg skriver forbedre, så mener jeg egentlig, at jeg skal have tillagt mig nogle motionsvaner!

 

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne