Forårs-capsule – flere farver tak

Forårs-capsule – flere farver tak

Forårs-capsule – flere farver tak 800 1001 BedreMode.nu

Vejret er vist endelig forårsagtigt (chance for fem-ti grader hver dag fra nu af) og fordi jeg bare sådan glæder mig til at være færdig med overgangsfasen.

Overgangsfasen: Fasen mellem to capsule sæsoner hvor de nye spændende ting er begyndt at flytte ind, og du er mega træt af nogle af de gamle, men ikke har fået ryddet helt ud endnu… Den kan være mellem en måned og en uge, og er nødvendig men skaber ikke garderobe glæde.

Så derfor er jeg mega klar til at få styr på forårsgarderoben og komme igang med at bruge den. For real!

Men først: Basis tøjet der ikke skal væk

Jeg havde en snak både her på bloggen, og på instagram om “kernen” i min garderobe. For nogle af jer giver tanken om at skifte fuldstændig ud hver sæson nemlig ikke mening. Det tror jeg sådan set heller ikke der er mange der gør – men derfor kan det godt virke sådan alligevel. For mig giver det mening at tage stilling til alt mit tøj i starten af en sæson, men det gør det måske ikke for dig. Hav det sjovt med det, og gør det som fungerer for dig. Her er min base, som er med hver sæson:

c800x1024

Den består af:

  • T-shirts. Om vinteren er de hovedsageligt sorte, og til sommer flytter der nok nogle hvide/beige t-shirts ind. Men ikke endnu, så derfor mørke t-shirts. Denne sæson har jeg inkluderet en fra The Baand, Organic Basics og Enkel.
  • Bløde bluser. De er uundværlige til lag på lag, og til dage hvor jeg bare ikke gider have fancy tøj på. Siden efteråret har jeg brugt de samme to, nemlig en fra H&M conscious og en fra Tricotage.
  • Blå skjorter. De er hjørnestenen i min stil. Jeg glæder mig til at bruge dem uden strik, og har derfor denne gang inkluderet flere end til vinter, men næsten samme antal som i efteråret. Mine favoritter er fra Aiayu og Skall Studio.
  • Skinny jeans og sorte bukser. Både mine skinny jeans (fra piezak) og sorte bløde bukser (fra another view) bor fast i mit skab. Det er de mest behagelige bukser, og altid dem jeg rækker ud efter når jeg “ikke gider tænke over det”.
  • Strik – og især fra Aiayu. Siden min pratik i sommeren 2016, har jeg været hooked. Jeg går med uld året rundt, og har efterhånden en dejlig samling. Jeg roterer lidt i dem, men fx den røde bliver nu en del af min tredje capsule, og den grå gik jeg fast med siden jeg fik den i efteråret 2016.
  • Frakker i Danmark er et must. Jeg hader at fryse, og derfor går jeg med uldfrakker næsten helt ind i midt maj! De to jeg har er fra hhv Skall Studio og Genbrug.
  • Mit fantastiske mellemlag er jakken fra Patagonia som jeg købte under black friday i 2016. Den er genial under jakker eller alene i forårsmånederne. Det er virkelig et stykke performance wear som gør at min ellers ikke så praktiske overtøjs samling spiller 100%.
  • Det er efterhånden heller ikke nogen hemmelighed at jeg går i de samme sko igen og igen. Og især sorte sko elsker jeg. Denne sæson leder jeg efter nogle i en ny farve, men de sorte sko er og bliver kernen. Til sommer udskiftes de med sorte sandaler.

Har du nogle ting du bare altid går med og som fungerer for dig? Så er det nok kernen i din garderobe, og det er også dem jeg vil anbefale at bruge flest penge på. Jeg ved fx at jeg bruger de samme sko rigtig meget, og derfor skal de være god kvalitet. Jeg ved også at mine t-shirts skal kunne holde til at blive vasket meget, hvorfor high street mærker igen og igen har vist sig at spille fallit.

Min samlede forårscapsule:

forårs capsule

Som man kan se, er der igen nogle spørgsmålstegn. Det fungerer rigtig godt for mig at have nogle tomme huller så jeg stadig kan shoppe lidt… Måske dukker det rigtige op, måske ikke. Men jeg har taget stilling til hvad jeg ønsker mig og hvad der vil passe godt.

Nogle af ønskerne er overførsler fra sidste sæson (den blå sweater) og nogle er nye.

Jeg er denne gang endt på 34 stykker tøj, men foråret spænder også over meget forskelligt vejr, fordi jeg har valgt at det skal være april, maj  og juni.

Jeg glæder mig så meget til at komme igang med at bruge garderoben, og her er nogle outfits jeg især glæder mig til at bruge:

outfits fra hvad jeg allerede har

De første 8 outfits består af ting jeg allerede har i skabet. Jeg synes det vigtigste med capsule systemet er at være ekstra kreativ med hvad man allerede har. Hvilket af de 8 vil du helst se på bloggen først?

drømme outfits

Hvis jeg får opfyldt alle forårets ønsker, så er det disse outfits jeg glæder mig til at prøve. Da jeg sad og lavede disse kollager, så kunne jeg især se at det var de brændte farver jeg glædede mig til at hoppe i. Så den ruskindsjakke må jeg have fundet et sted.

Er din garderobe klar til foråret?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne