Personlig

10×10 Summer challenge – 10 outfits med 10 stykker tøj

Kan I mærke det? Sommeren er i følge kalenderen landet, men Danmark har givet os solskin et stykke tid, så sommer garderoben er allerede taget i brug. Jeg har givet mig selv en udfordring at skabe 10 sommer outfits ud af 10 stykker tøj – inkl. sko (men uden accessories). Jeg har gjort det en gang før, og synes det er en sjov udfordring.

Det er meget inspireret af to af mine nye yndlingsbloggere, nemlig Style Bee og Seasons & Salt som i slut april/start maj begge kørte 10×10 challenge. Jeg synes det er en god øvelse vil at få gang i garderobe kreativiteten, og samtidig er det super relevant her op til sommerferien, hvor mange nok skal ud at rejse. 10 ting er let at have i en rygsæk eller en lille kuffert, og med lidt planlægning har man tøj til alle feriens anledninger.

Jeg har valgt en blanding af “bedre” stykker tøj og genbrugstøj, for det er sådan min garderobe ser ud.

10×10 Challenge: My 10 items

10x10 bedremode challenge 10 items

1: T-shirt i økologisk bomuld fra Enkel  (Modtaget som gave)
2: Hjemmesyet kimono i uld-blanding
3: Bukser i bomuld/silke blanding fra Tusnelda Block 
4: Denimnederdel fra genbrug
5: Sandaler i vegetabilsk garvet læder fra Lilimil
6: Stribet bluse i Økologisk bomuld fra Zara, fundet i genbrug
7: Jeans med huller fra genbrug
8: Skjortekjole i Lyocell fra H&M Conscious
9: Stribet skjortekjole fra Vila, fundet i genbrug
10: Sneakers i bæredygtige materialer fra Veja

Alle tingene hører blandt mine favoritter, på nær nummer 8, der var et impuls køb jeg lige skal lære at bruge. Jeg har også udvalgt nogle accessories som jeg vil bruge til at skabe lidt mere varriation. Det er ting jeg elsker at gå med, og især halskæde kombinationen er på næsten hver dag.

bedremode 10x10 mit tilbehør

10×10 outfit challenge

Udfordringen er helt simpelt at style 10 outfits – som jeg vil gå med vel at mærke – ud fra kun disse stykker tøj. Jeg kommer til at vise jer resultaterne to outfits ad gangen, og i samme periode vil jeg bruge alle outfits i min hverdag, så jeg kan finde ud af, hvordan jeg rent faktisk har det i sammensætningen.

Jeg håber at blive mere kreativ med mine garderobe sammensætninger, og finde ud af hvor meget man egentlig kan få ud af lidt. Jeg vil samle alle mine outfits på insta under #10x10bedremode. Du kan også finde inspiration via #stylebee10x10, som er bloggeren Style Bee’s, som jeg nævnte, hashtag.

Kunne du leve med kun 10 stykker tøj i en periode?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Hanneke
    01/06/2016 at 09:13

    I am really looking forward to your looks! I was already planning to do a similar thing (also, seen on style bee) for when I am travelling to Copenhagen. Making endless lists, but some tough decisions still need to be made…

    • Besvar
      johanne
      02/06/2016 at 21:54

      @Hanneke Oh great! I’m sure you’ll put together a really nice collection.

  • Besvar
    Louise
    02/06/2016 at 13:44

    Jeg er ikke klar til 10 stykker tøj, men jeg kan fortælle at jeg har vasket det sidste af mit vintertøj, og at det nu hænger til tørre i vejret og venter på at blive pakket væk i en skuffe og putte sommeren over.
    Men jeg er fan af din udfordring, og kunne godt overveje at tage den op på et tidspunkt. Det ville være rart at finde ud af om noget af mit tøj vitterligt ikke fungerer for mig længere, eller om jeg bare undgår dem fordi jeg ikke har opdaget den perfekte kombination der gør at de virker. For et par måneder siden overvejede jeg at skille mig af med både en sort maxikjole med spaghettistropper OG en flaskegrøn rullekrave. I et anfald af genialitet tog jeg dem på sammen til en fest, og det blev mit nye favoritoutfit! Det er det, begrænsninger kan: tvinge lidt kreativitet frem. Nogle gange tænker man “ok, det her stykke tøj fungerer virkelig ikke for mig, og nu ved jeg det med sikkerhed fordi jeg har prøvet det i mange kombinationer”, og så kan man sende tøjet videre, mens man andre gange får en øjenåbner. Min kjole/rullekravekombination fik mig i hvert fald til at lade være med at købe flere pæne vinterkjoler. Og nu er det sommer og jeg kan bruge kjolen for sig selv, og det er helt cool.
    Jeg glæder mig til at se hvad du kommer frem med af smarte idéer med dine 10×10!

    • Besvar
      johanne
      02/06/2016 at 21:52

      @Louise! Dine kommentarer gør mig altid så glad, fordi de er velovervejede. Også i forhold til fashion summit, hvor jeg desværre var dårlig til at svare.
      Dejlig historie med kjolen og blusen! Og du har ret i, at det kan være en god ide at få gennem-testet nogle ting. Jeg kan allerede tease om at nogle ting fungerede bedre end andre. Jeg håber ikke jeg skuffer mht kreativiteten.

      • Besvar
        Louise
        02/06/2016 at 22:48

        Pff! Jeg tror ikke du kan skuffe mht. den her udfordring. Det er også det der er så fedt ved den: uanset hvad du gør, så lærer du noget af den. Hvis du går i det samme outfit hele perioden igennem, så lærer du noget af det, og hvis du laver det mest eklektiske miks der får jorden til at implodere af awesomeness, så får du noget ud af det. Jeg tror faktisk du har overbevist mig om at jeg også skal prøve det af på et tidspunkt.
        Jeg kender faktisk en ret sød og sej kvinde, som lavede et projekt der endte med at blive ret spændende. Hun ville først gå i det samme outfit i en måned, så hun købte to ens skjorter og to ens bukser, og havde så det ene sæt tøj på mens det andet var til vask osv. Da måneden var omme, ville hun ikke stoppe, og endte med at gå i tøjet i et helt år. Hun følte sig altid tilpas og velklædt, og det påvirkede hende på mange måder. Hun bloggede også om det (her: http://jhafberg.blogspot.dk/ )

        • Besvar
          johanne
          04/06/2016 at 06:31

          Meget spændende blog anbefaling. Det der uniform-dressing er ret spændende, og forskning understøtter jo at det kan være sundt for ens mentale overskud, fordi man undlader et valg om dagen.

  • Besvar
    Mette WK
    12/06/2016 at 01:57

    Hej Johanne.
    Lang tid siden jeg har skrevet herinde, men læser alle dine indlæg <3
    Og ja, jeg kunne sagtens leve med en mindre garderobe i en periode. Jeg gør det lige nu, faktisk. Er på ferie og har naturligt lidt mindre med i kufferten. Jeg er blevet bedre til min egen stil og mine egne farver og jeg synes egentligt det meste kan mixes.
    Faktisk er enkelheden noget af det jeg elsker mest ved ferie. Ingen opvask og støvsugning, selvfølgelig. Men også at man har sine to tasker, en overskuelige mængde ting med og meget lidt at rydde op i (dette gælder især også for barnets legetøj!!!)
    Kram.

    • Besvar
      johanne
      12/06/2016 at 11:19

      Hej igen Mette.
      Sejt at du læser med 🙂 Jeg tænker også at denne øvelse er særligt god ift ferier, og kan så meget genkende den enkelthed du beskriver.

    Skriv en kommentar