10×10 challenge outfit 9+10

10×10 challenge outfit 9+10

10×10 challenge outfit 9+10 900 1200 BedreMode.nu

Så er det sidste omgang outfits i denne udfordring. Den indeholder både et af mine favoritter og det modsatte.

10x10bedremode outfit 9 1

10x10bedremode outfit 9 3

Outfit 9:

Skjortekjole i Lyocell fra H&M Conscious
Sandaler i vegetabilsk garvet læder fra Lilimil

Det her outfit består kun af to ting; sandaler og kjole. Det betyder at det er super let at hoppe i, og perfekt til sløve sommerdage. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om det er pænt nok til at have på på arbejde, men hvis vejret er til det, hvorfor så ikke?

Denne udfordring har virkelig lært mig at bruge skjortekjolen her. Jeg købte den meget impuls agtigt i vinters, da jeg så den på H&M’s hjemmeside. Det var lige efter jeg havde lavet indlægget med den ultimative shoppeliste, og jeg vidste at en lang skjortekjole var på listen. Den så virkelig godt ud på modellen, men da jeg fik den hjem på min egen krop blev jeg lidt i tvivl. Jeg er dog glad for at jeg har beholdt den, for synes den er virkelig sej – især når jeg nu ser den på billeder.

10x10bedremode outfit 9 2

Og så giver den mig altid en god undskyldning for at tage min smukke hat på. Sort på sort på cool.

10x10bedremode outfit 10 1

Outfit 10:

Stribet bluse i Økologisk bomuld fra Zara, fundet i genbrug
Denimnederdel fra genbrug
Sneakers i bæredygtige materialer fra Veja

Dette er et af mine knap så yndlings-outfits i udfordringen, og det hænger igen sammen med den blå bluse, som i mine øjne er for stram. Jeg er bare så vild med løse silhuetter for tiden, at det slet ikke føles komfortabelt. Det kunne min fotograf godt se, så derfor bad hun mig om at smile ekstra, og fjolle lidt da vi tog disse billeder.

Blusen bliver dog ikke sendt videre, for de strammere stribede bluser er perfekte til vinter, hvor cardigans og jakker kommer uden over.

10x10bedremode outfit 10 2

10x10bedremode outfit 10 3

Jeg har virkelig nydt at lave denne udfordring, og lært en masse om mit tøj og hvilke silhuetter jeg har det bedst i. Det var egentlig meget fedt at medtage både favoritter og ting jeg var i tvivl om, fordi nu er jeg mere afklaret omkring nogle af de ting. Jeg vil opsummere i et indlæg for sig selv.

God mandag derude…

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
4 kommentarer
  • Jeg er SÅ fan af den skjortekjole! Og af nederdelen, men den har jeg heppet på før (men sig lige til den at den er cool alligevel). Pyh, nu har du fået mig til at sidde og glo på H&Ms hjemmeside. Det er dig der har fået mig til at falde for lyocell som materiale. Det kan altså noget.
    Jeg glæder mig til at læse din opsummering og høre lidt mere om hvilke tanker du har gjort dig.

    • Sorry, not sorry. Jeg synes virkelig at lyocell er et godt materiale, og det skønne er jo at man kan finde det i de fleste butikker. Det er min redning i et stor-center hvis jeg endelig skal shoppe sådan et sted (selvom jeg ofte kommer tomhændet hjem alligevel)

  • Jeg synes virkelig sættet med cowboynederdel og stribet bluse, er et af de flotteste i udfordringen! Sommerligt og smart! Mht skjortekjolen og job, jeg tænker den godt kunne gå, hvis man satte et bælte/bånd i taljen? Så den ligesom fik lidt mere facon og ikke så så afslappet ud. 🙂

    • @Ida – hvor er det sjovt, men sådan er smag jo forskellig. Måske er det også bare når jeg har det på det ikke virker.
      Jeg tror du har ret i et bælte til kjolen vil gøre det godt. Det har jeg faktisk brugt før 🙂