Som I kan se er jeg begyndt at træne. En lang historie gjort meget kort; jeg har fået mig en personlig træner, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv og min krop. Britt er uddannet psykomotorisk terapeut, og jeg har valgt hende fordi vi klikkede godt, men mest pga hendes uddannelse. Det er ikke meningen at jeg skal blive slank og tonet, men stærk i min krop og bedre til at klare hverdagen. Så ja, mine arme og mave er stadig bløde, men jeg kan meget mere end da jeg starede.
Men det er slet ikke min træning som sådan det handler om, det er alle de ting man lige pludselig får “brug” for når man får en ny aktiv livsstil. Jeg havde, før vi gik igang, et sæt træningstøj og det viste sig hurtigt at det slet ikke var nok, når jeg træner hos hende en gang, og hjemme hver dag. Derudover går jeg i svømmehallen en gang om ugen, og fandt hurtigt ud af at min badedragt viser tydelige tegn på at være 6 år gammel. Jeg prøver også at komme ud at gå/lunte en tur om ugen, og lige om lidt er planen at jeg skal gå til yoga to gange om ugen. Det er et helt nyt liv, og det kræver helt nyt gear. Der med ikke sagt at jeg er gået ud og har købt det hele på en gang, men det her indlæg fungerer lidt som en ønskeseddel til mig selv, og en inspirations liste til jer. Jeg ved slet ikke hvordan I motionerer, men dette gear er valgt ud fra hvad jeg tror jeg nogenlunde får brug for de næste måneder.
Tøj
Før jeg begyndte at træne “rigtigt” tænkte jeg at jeg bare kunne dyrke motion i mit normale strechy tøj. Jeg blev dog hurtig opmærksom på at det var rart at have noget der sad stramt, støttede og som jeg kun bruger til træning. Det sæt jeg fik af re-sources var helt fantastisk, og især toppen med indbygget barm-support var jeg vild med – jeg gider nemlig ikke bruge en sports-bh. Derfor har jeg nu erhvervet mig endnu et sæt, og en ekstra trøje. De laver tøj der er GOTS certificeret økologisk, og fokuserer på aktivt og yoga tøj, og jeg synes virkelig kvaliteten er i top. (Følg med for mere om dem, og en lille treat til jer). Ellers har jeg fundet mærket Asquith, som jeg ikke har prøvet, men det ser også super lækkert ud, og er også økologisk yoga tøj.
Sko
Jeg har helt ærlig ikke kunne finde nogle bæredygtig sko-mærker der lavede trænings sneakers. Der findes masser af sneakers-mærker men ingen som laver egentlige sports sko. Mine Amerikanske eco-blogger kolleger fremhæver New Balance fordi de er lavet i USA, og det er da også sådan et par jeg selv bruger, fordi det var dem jeg havde. Ellers skulle adidas ligge forrest i forhold til at have implementeret grønne og kemikalier besparende tiltag. Mit udgangspunkt her er at fokusere på hvad der er vigtigst; og det er at vi får dyrket noget motion og ikke får nogen skader. Og især hvis man løber, så skulle skoene vist være ret vigtige. Selv kunne jeg godt overveje et par Nike fly knits, som også har sine egne eco-argumenter fordi det er en næsten zero-waste sko, da hele overdelen er strikket og der derved ikke er noget fra-klip. (og fordi man ikke behøver strømper i dem). Så for en gang skyld synes jeg den konventionelle løsning er bedst, så længe du finder det der er bedst for dig, og holder længe.
Udstyr
Til de aktiviteter som jeg har på paletten er det begrænset hvad det kræver af udstyr, men der er alligevel lidt; en yoga måtte, håndklæde, badedragt, vandflaske samt taske til at rumme det hele. Hjemme har vi en tyk måtte, men den vil være træls at slæbe med når jeg begynder at gå på hold et andet sted. Derfor overvejer jeg denne fra eco-yoga som er lavet af natur-gummi, eller denne fra manduka som er lavet i et bæredygtigt skum-materiale. Min badedragt får lov at holde lidt endnu, men ellers overvejer jeg denne bikini fra Houdini, som både kan bruges på stranden og i svømmehallen. Af håndklæder er der mange at tage af, jeg har før fremhævet dem fra Rent tøj, eller The Organic Company, det sidste ligger på ønskelisten og kan godt vente til jeg har fødselsdag. Af taske tror jeg bare jeg skal have fat i en fra re-sources fordi jeg ved at de er ved at lave et stort net med plads til det hele, eller selv sy et stort net.
Jeg vil lige nævne det med vandflasken. Jeg har allerede i et år brugt genanvendelige vandflasker som jeg slæber med alle steder, men de har et problem. De begynder at lugte, og vandet smager ikke godt efter nogle måneder (og ja jeg fylder nyt i hver dag). Derfor vil jeg gerne prøve en med kul i, da det skulle filtrere vandet og holde bakterie niveuet nede. Og vand skal der til når man træner!
Jeg håber I kunne bruge min lille gennemgang til noget, og kom endelig med jeres egne tips, da jeg jo tydeligvis er ny i det her med at have et aktivt liv. Hvordan træner I selv, og hvilket gear bruger I?
ENG: I have started to seriously work-out, and that requires some equipment. As always I am trying to find the most eco-friendly alternatives, which is why I have tried to give a little run through of the products I am considering. For clothes I really like the danish label re-sources. I have two pair of leggins and three tops from them. All the tops have support build in, so I don’t have to worry about a bra. And they are made from certified organic cotton. I am going to start yoga-classes very soon and for that I need a yoga-mat. I have two in mind; here and here. For shoes I have no eco friendly suggestions; I know that new balance is made in the US, and that adidas is in the lead when it comes to eco-initiatives. But I would just recommend getting what works for you; in this case it is more important that you can work out without injuries. Please share if you have any recommendations for eco-friendly sports wear.
Indlæg lavet i samarbejde med re-sources
Min primære træning er lige nu gåture og herunder indkøb med temmelig tunge indkøbsposer, der skal bæres mellem 800 m og 1 km. Min biceps og bagsiden af mine ben er temmelig rå:-)
Men jeg burde bruge vores Waterrower (romaskine) meget mere og når jeg bruger den, er det om morgenen, hvor jeg meget primitivt træner i mit nattøj (der bagefter ryger til vask) og et par indendørs træningssko.
Det virker virkelig mærkeligt at klæde om i træningstøj for at træne hjemme, men det er nok bare mig, der ikke gider at vaske mere end de relativt mange maskiner tøj, som vi allerede vasker hver uge.