Jeg gik en aftentur med en frisk pige igår, og hun sagde at hun læste med her. Men også at hun havde et spørgsmål “Hvad er egentlig bæredygtig mode? – Er det bare øko eller hvad?”
Jeg er med på at økologi fylder rigtig meget i den her verden, men det er ikke alt. Måske har jeg faktisk aldrig (eller meget lang tid siden) kommet med en round-up af hvad jeg synes er bæredygtig mode, så det vil jeg prøve på. Jeg må gøre opmærksom på at det her er min tolkning, og ikke nogen videnskabelig/brance fortolkning. For sådan en findes ikke, hvilket også er med til at gøre det mere mudret. For mig er det ikke vigtigt at et produkt ligger under alle katagorier, og hvis bare en er opfyldt – og dokumenteret, så er det nok til at få en plads på bloggen.
Dette er nok det kriterie der fylder mest, fordi det er det der er lettest at måle og det som flest tøj firmaer har taget fat på først. Her kommer produktionen af de bedr materialer som fx øko bomuld og tencel ind over; men også farvning og forbrug af vand kan have en betydning her. Men fordi der findes så mange certifikater omkring øko er det netop det der er lettest for firmaerne at starte med. Det er også produktionen af et stykke tøj der står for langt den største miljøpåvirkning.
Arbejdsforhold for de der laver tøjet er nok det jeg selv synes er det mest spændende. Det indebærer at arbejdsmiljøet ikke er farligt, at de får en ordentlig løn og kun arbejder normal arbejdstid. Det kan være super ugennemsigtigt, faktisk næsten umuligt at finde ud af, fordi mange firmaer arbejder på at forbedre arbejdsforhold bag kulisserne, og fortæller ikke så meget om det.
Fast fashion, eller køb og smid væk er det modsatte af bæredygtig mode. Derfor tænker mange designere der arbejder med bæredygtighed i at lave tøj der holder længere; ikke kun rent kvalitetsmæssigt men også udseendes mæssigt. Derfor er meget bæredygtig tøj stadig meget klassisk. Slow fashion hører også her under. Det kan være svært at måle dette, og de fleste firmaer har jo et ønske om at folk har deres ting længe (måske pånær de billigste). Tøj der er multifunktionelt og opfylder flere funktioner for forbrugeren hører også her under.
På et tidspunkt kan vi ikke have tøjet mere, og så skal vi skaffe os af med det. Det bedste er selvfølgelig at aflevere det til genbrug, men når det ikke kan bruges til tøj mere, er der folk der tænker i hvordan det kan genbruges. Her kan det opkradses, omsmeltes eller omsyes. Det er desværre det område som lige pt får mindst opmærksomhed. Men omend et meget spændende område.
Det sidste er lidt en joker, men også et område; lokal produktion. At holde produktionen så tæt på så muligt er også et tegn på at man gerne vil blive ved med at have kontrol over det. Der er flere og flere (desværre ikke i Danmark) som prøver på at holde hele produktionen helt lokalt.
Kjolen her er fra Maska, og de opfylder mange af de her kriterier. Jeg håber det hjalp lidt, jeg havde det i det mindste sjovt med at lave det, for det er altid rart at reflektere over hvilke valg man egentlig tager. Jeg glæder mig til at vise nye brands senere på ugen.