Outfit: Lazy afternoons

Outfit: Lazy afternoons

Outfit: Lazy afternoons 700 958 BedreMode.nu

lazy afternoons2

Eftermiddagene er tit stille og rolige her hjemme – med mindre de består af møder eller sociale planer selvfølgelig. Min uge er ca halv/halv med stille eftermiddage og aktive eftermiddage, og netop fordi der er så mange aktive, nyder jeg de stille endnu mere. Som type er jeg A-mennesker og meget effektiv om morgenen. Mit bedste arbejde ligger mellem kl 06.00 og 09.00, og efter kl 18 fungerer min hjerne næsten ikke.

De eftermiddage hvor jeg er hjemme, skifter jeg til mere afslappet tøj. Dog pænt nok til at jeg kunne gå ud hvis det skulle være nødvendigt. Derfor er denne kombi med genbrugsskjorte og cardigan perfekt. Det er også et godt bæredygtigheds tip at skifte til hjemme-tøj. Det betyder nemlig at du ikke behøver at vaske dit arbejdstøj så tit, og kan hænge det i vinduet eller på en stol. Ofte kan en skjorte godt bruges to-tre dage, hvis blot den luftes, og ikke er på i 13 timer i træk. Bukser er en hel anden historie; dem vasker jeg nemlig næsten ikke, og jeg håber også at du holder igen?

Skjorten er et genbrugsfund fra juleferien, som jeg ikke har vist jer endnu. Det er fordi den ikke rigtig er flyttet ind i min hverdagsgarderobe endnu. Den er meget grov i stoffet, og derfor synes jeg let den bliver lidt tung i udtrykket under en strik. Jeg glæder mig meget til forår, hvor den vil være super alene og med opsmøgne ærmer. Endnu mere til sommer, hvor den giver det perfekte maskuline twist til en sommernederdel.

Sådan er det med genbrugsfund. Dem må man købe når man møder dem, også selvom der går nogle måneder før deres perfekte sæson er der. Skjorten er forøvrigt også fundet i herre-afdelingen. Mit absolut bedste genbrugstip er stadig altid at tjekke herreafdelingen, de frivillige ved sjældent helt hvad der er hvad.

lazy afternoons1

lazy afternoons and flow magazineJeg vil også tippe jer om et magasin jeg fandt for nylig. Det hedder Flow Magazine, og handler om mindfullness, kreativtet og kærlighed til papir, og jeg er helt vild med det. Det er fyldt med fine illustrationer, skønne artikler og masser af billeder man kan klippe ud og hænge op. Det er så fedt at finde magasiner som opfordrer til fordybelse, og som endda er super lækre. Det koster godt nok 199 der hvor jeg fandt det (Magasin Kgs. Nytorv) hvilket for nogen er meget, men jeg ser det som en bog.

 

 

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
1 kommentar
  • Nice to see you reading something that’s originally from my country! It has Dutch style written all over it. So now you know what it is, when I referr to it!