Der skrives rigtig meget om forskelligt forbrug rundt omkring på nettet, og jeg er personligt langt fra at have et optimalt forbrug. Selvom jeg prøver. Men jeg ser heller ikke at verden endnu er gearet for det. Derfor vil jeg prøve at bygge et lille drømme scenarie for dig (og mig), om hvordan jeg godt kunne se mig selv forbruge mode og tøj i fremtiden.
Udgangspunkt for utopien
Miljøvenlige materialer er en selvfølge, og ansatte i tekstilproduktion får en fair løn. Alle firmaer laver tøj der er skal holde, og planlagt forældelse er ikke eksisterende. Lysten til nyt tøj er ikke nødvendigvis dårligt og er ikke synonym med ny-produceret. Kreativitet og stil er i højsæde, men trends findes selvfølgelig stadig. Min utopiske garderobe kan være i konstant udvikling eller stå helt stille i nogle år, alt efter hvor jeg er i mit liv.
Basis og undertøj
Alt mit basis køber jeg hos forhandlere som er helt åbne omkring produktionen. Det er god kvalitet lavet under ordentlige forhold; og designet er så enkelt og tidsløst, at jeg har lyst til at bruge dette op. Når min yndlings t-shirt er for hullet og fnuldret, og strømperne løber for meget, så kan jeg aflevere det tilbage, og være sikker på at det bliver skaffet af vejen, eller omdannet på en ansvarlig måde.
Kernen i min garderobe
Smukke skjorter, frakker, jeans osv. køber jeg også, og anser dette som kernen i min garderobe. Hos mærker med de samme gode værdier og vilkår for miljø og mennesker. De laver så fedt design, at jeg har lyst til at beholde disse ting evigt. Derfor er der hos mærkerne også itænkt en reparations service, sådan at jeg kan få fixet lynlåsen på min vinterfrakke eller lappet et par jeans. Der er brug for flere forskellige mærker, fordi vi alle sammen har forskellig smag, men de er mere styret af en bestemt stil end af flygtige trends og sæsoner.
En eller to gange om året har jeg måske lyst til at købe en ny kerne ting, fordi min stil langsomt ændrer sig eller jeg ser, at jeg gang på gang mangler en blå kjole.
Special Ocasions
Fest og anlednings tøj lejer eller leaser jeg; Når jeg får invitationen til en speciel anledning (konfimation, bryllup eller bare en festlig familie frokost) så går jeg igang med at scanne mulighederne og et par dage inden, tager jeg ned og får fat i mit outfit/kjole. Den kan så afleveres tilbage nogle dage efter arrangementet. Her kan jeg lege med trends og nye farver. Ting som jeg kun har lyst til at ses i én gang, men hvis vi er 30 kvinder der har det på samme måde, er udnyttelsen så meget bedre.
Billederne af Sille, har jeg valgt fordi vi nok ikke får mere sne, men de var for fine til at ligge gemt på computeren. Kjolen er økologisk bomuld fra Vero Moda.
Når jeg har lyst til at eksperimentere lidt mere, så bytter jeg mig til det. Fx med sommerkjoler som jeg hurtigt bliver træt af, men også ofte har lyst til at prøve af; så bruger jeg kjole bytte butikken; fordi jeg ved at udvalget er forskelligt – og stort. Og vi er mange kvinder der tilsammen har flere 1000 kjoler at vælge imellem.
Sko og Tasker
Hverdags sko købes og beholdes, men med festsko er jeg en del af en ordning i mit nærområde, hvor vi alle har delt os ind i størrelses grupper og er blevet enige om at man kan låne hos hinanden.
Tasker har jeg personligt kun brug for 3; en fast skuldertaske med plads til alt; en lille med plads til pung, nøgler, mobil og en rygsæk til togture. Kan man godt lide at skifte kan jeg forestille mig samme system som nabo-delingen.
Ændring af egen garderobe
Hvis jeg midt i det hele har lyst til noget nyt, eller ændre noget af det jeg har, så findes der steder hvor jeg kan gå hen med mit tøj og få vejledning og hjælp til dette. Omsyning af tøj hvor materialet er fedt, men man er træt af pasformen er normalt, og der findes farve steder hvor falmede jeans kan få en opfriskning.
Generelt er en del af det her muligt, men utopien ligger I at jeg drømmer om at denne form for forbrug er normen. Noget er dog også helt klart ønsketænkning. Hvad tænker du om fremtidens forbrugsmønstre?
ENG: This is my utopia for fashion consumption in the future: Environmental friendly materials are a given, and employees in textile production get a fair wage. All companies are making clothes to last, and planned obsolescence is nonexistent. The desire for new clothes is not necessarily bad, and is not synonymous with new-produced and virgin material. Creativity and style are paramount, but trends still occur. My utopian wardrobe can be in constant development or stand still for a few years, depending on where I am in my life.
I would buy basics, underwear and items I consider the core of my style (pants, shirts, jackets) and everyday shoes. Occasion wear would be rented or leased, and for things where I like to change it up (like summer dresses) I try swapping services. For special shoes and bags I share with people in my size in my neighborhood. And if I want to change things up within my wardrobe, I can seek creative guidance and help, as well as get my things re-dyed.
This was just my fashion consumer utopia; what is yours?
