Interview med Rachel Kollerup Anden del – drømme og håb for fremtiden mht bæredygtig mode.
Rachel har – udover en inspirerende tilgang til hvordan hun selv laver mode – nogle markante drømme og håb for fremtiden, både hvad angår os forbrugere og virksomheder.
“Jeg tror på, at forbrugerne skal have en anden forståelse for hvordan man køber tøj. Der ligger noget psykologisk i, at når ting ikke koster så meget, så gør det heller ikke noget, at det ikke holder så længe. (Det skal vi væk fra).
Det kunne være fedt hvis der ligesom kunne tænkes, mindre men mere af det gode.
Det vil svare til, at da man begyndte at spise mere med omtanke, lærte vi at man skulle kigge mere efter økologi, og at vi ikke skulle spise så meget oksekød pga. CO² udledning, og alle de der små ting, som alle måske ikke tager til sig på én gang, men de kommer jo alligevel til at snige sig ind, og blive en del af alles bevidsthed, på en eller anden måde.”
Individualiseret mode
En forandring må til, og det var vi begge enige om, men Rachel kunne også godt se de ting, der talte imod, nemlig hele paradokset med om mode og bæredygtighed overhovedet er foreneligt. Nogle vil selvfølgelig stadig væk sige nej, men hendes vision for hvordan modebilledet kunne ændre sig til noget bedre er et stærkt og innovativt bud;
“Jeg kunne forestille mig, at et fremtidsscenarie kunne være, at man bliver endnu mere individuel som forbruger. Man får lavet sine egne kollektioner, som er velvalgte modeller til ens person, og så har man sin helt egen mode, sådan så moden bliver meget mindre tendenser. Man sætter sine egne standarder for hvad der klæder mig, hvad jeg godt kan lide at gå i og hvad jeg synes ser godt ud. (Det vil signalere red.) Jeg er bevidst om at tøj og forbrug sviner miljøet og det er også dårligt for min pengepung, derfor vil jeg gerne gå op i noget tøj, som gavner mig og som klæder mig.”
Visionen om, at folk skal blive så individuelle, at de får lavet deres eget tøj er nok langt ude i fremtiden, men minder faktisk meget om modebilledet for 100 år siden. I tankerne ligger også et stort – og nødvendigt – opgør med alle de kollektioner, som virksomhederne spytter ud hvert år. En forretningsmodel, som der i følge Rachel, kommer et opgør med.
Bedre arbejdsforhold først
Hvad tænker du ellers at sådan en ansvarlig virksomhed burde tage af skridt?
“Det, der taler hurtigst til mit hjerte, det er produktionsforholdene i de fattige lande, hvor de sidder og syer under så kummerlige forhold. Det kan jeg slet ikke have. Mit første spørgsmål ville være: ‘Skal vi ikke overveje at sætte vores t-shirts lidt op i pris, og så forklare vores forbrugere hvorfor vi gør det her?’ For at vi kan give en ordentlig løn, sådan at vores producenter, der sidder i Bangladesh, de har nogle ordentlige forhold. Det synes jeg er vigtigere end alt andet.”