Jeans: Nudie Jeans – Shirt: Secondhand – Bag: Naked Society.
Jeg tog til mode-uge igår, og fandt ud af at striber bliver moderne. Men nu skal de være virkelig oversize. Sådan er moden så sjov, den ændrer sig ikke så meget, men alligevel nok til at det vi har i skabet bliver en lille smule outdatet. Ja konventionel mode altså, for der er flere og flere der udforsker fx slowfashion, hvor trends har mindre betydning og personlig stil og godt design er i højsæde.
Mit outfit bestod af en herreskjorte i hør/bomuld, købt i en rumænsk genbrugsbutik. Den var sat sammen med mine nye økologiske boyfriend jeans fra Nudie Jeans. Selvom jeg nok ikke var i fare for at blive spottet af en street fotograf, så følte jeg mig godt tilpas. For det var nemlig så meget MIG.
Men hvad lavede jeg så til fashion week?
Jeg var inviteret til et event inde på bredgade. Jeps så så man lige mig som super vigtig blogger der bliver inviteret til modeuge ting. Ahem, sådan tror jeg måske ikke lige det er. Det har taget mig 1,5 år at komme her til, hvor der komme en enkelt eller to invitationer i min indbakke, hvor de fleste større bloggere sikkert ville kunne finde de første 20.
Eventet var for at lancere et produkt som jeg dog synes er super sejt; nemlig Økologiske hygiejne produkter. Altså bind og tamponer. Brandet hedder Ginger Organic og laver helt rene produkter som er certificeret både af ECOCERT og Svane mærket. Websiden åbner i dag for bestillinger, så jeg har selvsagt ikke prøvet det endnu, men som udgangspunkt er jeg fan. Lad os få økologi ind i flere dele af vores liv og hjem.
Helt ærligt så havde jeg aldrig overvejet hvad der var i mine bind, men det gør jeg så nu.
Derefter tog jeg ud i Bella Centret for at kigge lidt på mode messen. Det var her jeg spottede at der var utrolig mange striber. Men også man kimonoer og løse jakker. Det er jeg heldigvis rigtig glad for, og det kan være at jeg skal have mig en kimono. (den jeg syede blev hapset af min lillesøster) Andre overskrifter må være flere farver, noget der helt sikkert skiller vandene. Den største ting må dog sige at være formen på bukserne. Der er snakket om det længe, men næste sommer tror jeg ikke vi kan komme udenom de vide bukser. Både som “flare jeans” og de helt brede bukser.
Slow Fashion Show
I dag skal jeg også afsted. Dog være det samme sted hele dagen; nemlig sammen med Unfair Fashion, hvor jeg er blevet frivillig. Det er en organisation som støtter unge bæredygtige designere. Og det er super sejt forøvrigt, for dem har vi brug for endnu flere af! Hele dagen skal vi sætte op til fest og show, og i aften kl 20.00 åbnes dørene til et super fedt slow fashion show og en fed fest. Hermed også en åben invitation til alle der har lyst til at komme! Eventet kan findes her.
ENG: I went to Fashion week and discovered that stripes were in Fashion. Only now they have to be super oversize. In Fashion, some things stay the same, and some things change a little. I also spotted tons of kimonos and loose jackets, as well as the very discussed wide pants and flare jeans. But just because (fast) fashion changes, doesn’t mean that your personal style has to. Like the outfit I wore – it is not super in style, but it is far from out of style. It is just very me!