Igen i dag har vi besøg af dygtige Rachel Kollerup til at fortælle om vand og bæredygtigt tøj. Hvis du synes det hun skriver om er spændende, så kan du møde hende til bæredygtighedsfestival i Lynby i starten af juni.
At producere tøj er en langstrakt kæde af led og hvert led kræver ekspertise af forskellig art. Det kræver et vældigt vidensspænd fra bæredygtigt landbrug til energioptimering og miljøansvarlighed i forarbejdningsprocessen – til overvejelser i designfasen til brugsfase og afskaffelse. Derfor kan det virke uoverskueligt for en enkelt person at gennemskue miljøaftrykket ved tøjs livscyklus.
Generelt måler man miljøeffekten af tøj i vandforbrug og CO2 udledning og i hvert led af tøjets livscyklus har man muligheden for at justere på de to.
Vand som knap resource
Af Rachel Kollerup
Forestil dig, at vand var en ligeså knap ressource i Danmark, som den er i Asien, hvor vores tøj oftest produceres… Ville du så bruge vand til at lave mad eller vaske en måske lugtende bluse?
Så ville vores tøj formentligt kun blive vasket, når det var synligt beskidt eller virkelig lugtede fælt.
I dag skal det handle om vand som resource, og hvordan vi passer godt på den.
Jeg har brugt en del år på at finde win-win scenarier ved at være miljøansvarlig, og at holde mit tøj fint og frisk længe ved ikke at vaske det ihjel, er et af dem. En anden win-win, som jeg rigtig godt kan lide er, at det føles bedre at købe ét stykke tøj som man virkelig elsker, end 10 stykker man er sådan lidt lunken på. 10 lunkne stykker tøj forbruger ni gange mere vand i produktionen end et elskeligt stykke.
For at at vise omsorg for vandressourcer, kan man således arbejde på flere planer
- Vandreduktion i produktionsfasen
- Vandreduktion i brugsfasen
- Undgå vandforurening
1: Vandreduktion i produktionsfasen
Som forbruger er der meget lidt du kan gøre for produktionsfasen, men det største er at vælge dine materialer med omhu. Her handler det primært om at skære ned på sine indkøb af bomuldstøj. Bomuldsplanten er den tørstigste plante til tekstiler og bruger mest plads ift udbytte. Det til trods, er det stadig bomuld, som er den absolut populæreste plantefiber til tøj og boligtekstiler. Mere paradoksalt er det, at bomuld kun kan gro i egne på kloden hvor vand i forvejen er en mangelvare.
Hør, hamp og den kinesiske ramie er alle bedre alternativer. Herefter kommer cellulosefibrene viscose (som dog har andre problemer), modal og lyocell, som er lavet af træer, fordi de klarer sig med det regnvand der er.
2: Vandreduktion i brugsfasen
Forsøg kun at vaske tøjet når det virkelig trænger. Gradvist bliver du mere hærdet, og så vil du kunne nøjes med at fjerne en plet med en fugtig klud i stedet for at komme hele tøjstykket i vaskemaskinen. Det virker også godt at lufte tøjet natten over, og det frisker det rigtig godt op.
3: Undgå vandforurening
Det første du kan gøre her, er den gode gamle traver med at reducere tøjindkøb generelt. At fremstille stof er en vandkrævende proces. Jeg vil ikke gå i detaljer med forarbejdningsprocessen. For vi kan ikke vide helt hvordan. I stedet så lad os bruge vores sunde fornuft. Hvor der er penge at spare for de helt store tøjgiganter, der vil man gøre det. Derfor er det sandsynligt, at der er investeret i anlæg der både er vand- og energibesparende. Det er også sandsynligt, at der er vandrensningsanlæg ved fabrikkerne. Vi har nok allesammen set billeder af forurenede floder og mennesker der står i farve og kemikalier til hoften for at forarbejde stof på primitiv vis – det foregår – og det er ligeså sandsynligt at samme processer foregår andre steder under sobre og kontrollerede forhold. Det er et meget uigennemsigtigt område, men man kan øve sig i at risikovurdere. Det kan man gøre ud fra materiale, pris, mærke, produktionssted, lugt fra tøjet og tøjets synlige efterbehandlinger.
En anden ting at være opmærksom på er at undlade at købe syntetiske “uldtrøjer”. Fnullerne kan let rive sig løs og så er det mikroplastudledning.
Den tredie er at reducere udledning af vaske- og skyllemidler ved ganske enkelt at vaske mindre, og bruge miljøvenlige vaskemidler.
Som designer kan man først og fremmest skære ned på materialer, som er fremstillet af meget vandkrævende ressourcer, så det vil være naturligt at undgå bomuld, også den økologiske. Husk den reelle forskel på konventionel og økologisk bomuld, ikke er udbyttet, landbrugsareal eller vand – men derimod pesticider, som løser (enig, en vigtig) del af miljøproblemet. Udbyttet er lavere ved økologisk bomuld, så nogle steder skal der bruges endnu mere vand for tilsvarende udbytte fra konventionelt bomuldsdyrkning*.
Man kan arbejde med materialer der ikke skal – eller bør vaskes særligt tit. Nogle materialer har så gode overflader, at en plet let kan tørres af med en våd klud. Der er ikke en facitliste over hvilke slags materialer, der er bedst, det er at prøve sig frem ved at teste. Det kan også være at arbejde med materialer, som ikke kommer til at lugte at at blive brugt. Her er uld et genialt materiale.
Hvis du vil læse mere om at vælge vedligeholdelsesfrie materialer, kan du læse en anden artikel jeg har skrevet: “Sådan udvælger du den gode kvalitet”
Tænker du over vandforbrug når du shopper?
* Kommentar fra Johanne: Rachel er kæmpe fortaler for hamp som materiale, og taler derfor ofte dunder imod bomuld. Hamp er dog langt fra lige så udbredt som bomuld, og derfor mener jeg altid at økologisk bomuld er et super godt alternativ hvis man skal bruge bomuld.