Så er det igen blevet tid til at få besøg af en fredagsekspert, og denne gang er det seje Rachel Kollerup som skal gøre os klogere på tøjproduktion. Hvorfor er den så dårlig for miljøet, og hvad vil det sige når vi prøver at optimere. I dag skal vi først forstå noget om ressourcer generelt, før vi kan hoppe videre til minimering af dem.
Rachel er både designer og forsker, og har blandt andet lavet forskningsprojekter om livscyklusvurderinger på tøj i samarbejde med ingeniører; siddet i partnerskaber stiftet af Miljøstyrelsen. Hun er også kendt for at ville have mere hamp til Danmark. Kort sagt så har hun en bred erfaring indenfor det her vigtige emne, og er en af dem som erkender samt prøver at formidle den kompleksibilitet der er forbundet med tøjproduktion, tøjforbrug, genbrug og genanvendelse.
Tøjproduktion og resourcer
Af: Rachel Kollerup
Ressourcer
Hvad hvis man lavede reglen om, at man først måtte købe nyt, når den gamle var slidt op? Så kan det godt være, at man gjorde sig lidt mere umage i sine køb.
Tag det her eksempel, jeg elsker klip klapper – og skulle bruge et par friske på min rejse til Libanon sidste efterår. På det tidspunkt kunne man kun købe grimme klip klapper, alle de sjove var pakket væk for vinteren og nu ærgrer jeg mig. De grimme klip klapper holder utroligt godt og det er dem jeg efter reglen skal lufte mine tæer i her til foråret. Men jeg indrømmer at jeg hellere ville slide et par sjove op, som jeg virkelig godt kan lide – end vente på at de grimme kapitulerer.
Hvad gik der galt?
Jeg ignorerede mit eget mantra, “Husk at investere i din stil!”.
At udvælge sig tøj og sko med omhu, har stor indflydelse på ressourceaftrykket for mine køb. Jo gladere du er for dit tøj, og længere du bruger det, des mindre bliver ressourcepåvirkningen i produktionsfasen.
Man kan også sige det på en anden måde. Der skal 100 gram materiale til at producere grimme klip klapper – og der også skal bruges 100 gram materiale til at lave sjove og flotte klip klapper. Der skal bruges lige meget materiale, vand og energi for at producere de to par forskellige klip klapper – Derfor gælder det virkelig om at forvalte ressourcen bedst muligt.
Når du investerer i din stil, stiller du høje krav til kvalitet og design i butikken. Det er sandsynligt at du passer bedre på tøjet, rent faktisk BRUGER DET og har det i lang tid.
Udjævn ressourceaftrykket
Produktets har allerede et ressourceaftryk i design og produktionsfasen, men det er op til den fornuftige forbruger, at forstår at føre ressourcen miljømæssigt ansvarligt gennem hele dets livscyklus.
Som designer kræver arbejdet med ressourcereduktion at man er god til at forestille sig brugsfasen. Derfor er det afgørende at arbejde med design og materialer, som kan få en lang holdbarhed. Det er egentligt helt enkelt, hvis vi bruger færre stykker tøj flere gange, så skal kloden levere færre ressourcer til produktion.
Hvis hele verden var lige så forbrugende som danskerne, skulle der på et år bruges 3,4 jordklode til at levere ressourcer nok til de produkter vi køber. Vi kører med røde tal. Indenfor tøj har specielt fast fashion fået os til at se stort på tøjs værdi og det har medført miljømæssige konsekvenser fra overproduktion, overforbrug og dynger af genbrugsbunker, som kloden ikke længere kan konsummere. Bæredygtighed handler om at bringe kloden tilbage i balance og den kan kun ske ved at minimere vores forbrug.
Fornybare og ikke-fornybare ressourcer
Tøj er lavet af stof, også kaldet metervarer, og metervarer er lavet af materialer, materialer er lavet af ressourcer.
Der findes både fornybare og ikke-fornybare ressourcer. De fornybare ressourcer kommer fra planter og dyr og kan genskabes. En ikke-fornybar ressource er råstoffer som olie, kul, naturgas, kalk, sand, ler, grus og metaller.
I modeindustrien forbruges metervarer lavet af materialer, der både kommer fra forny- og ikke fornybare ressourcer. Af materialer lavet af fornybare ressourcer kan nævnes bomuld, hør, hamp, uld, silke og bambus.
De fornybare ressourcer vokser eller lever på jorden. Nogen skal bruge meget plads og nogle kan nøjes med mindre. Det er vigtigt at vi kigger på dette pladsforbrug, for vi bliver flere og flere mennesker på jorden, der først og fremmest skal brødfødes – altså dyrke mad på jorden.
I en branche som modebranchen, hvor der bruges mange planteressourcer, burde det være indlysende at bruge så bæredygtige planter som muligt, men det er langt fra det scenarie vi har i dag. Bomuldsplanten klarer sig dårligst udbyttemæssigt i forhold til ressourcebehov og landbrugsareal, men alligevel, er bomuld stadig den absolut mest populære til tekstilbrug.
Bomuld Vs alt det andet
I følge Textile Exchange Preferred Fiber Market Report 2017 står verdens forbrug af bomuld for omkring 22% af alt tøj. Dog støt faldende fra 27% i 2016. Nu kunne man håbe på at de 5% ville gå til mere udbytterige planter, men sådan er det ikke. Forbruget af de syntetiske fibre, altså polyester, nylon og akryl, som alle fremstilles af olie, stiger år for år. Hovedvægten af ressourceforbruget til tøj i dag kommer altså fra en ikke-fornybar ressource. Når oliedepoterne slipper op, kommer der ikke mere olie.
Hør, hamp og den kinesiske ramie er alle ressourcemæssigt bedre alternativer. Derudover er der træ, på grund af deres store udbytte (træer anvendes til cellulosefibrene viscose, model og lyocell).
Der er desværre en helt enkelt grund til, at man ikke bare har omlagt til at bruge de mindre pladskrævende planter: Investeringer. De største investeringer er gået til optimering i bomuldsproduktion, tilsvarende er optimering til forarbejdning af hør, hamp og ramie kun lige blevet efterspurgt, så vi er langt tilbage i udviklingen i forhold til bomuld. Men der arbejdes på det.
Som følge af ressourceknaphed er en ny kategori af metervarer fra restprodukter blevet populære. Stadig mest på prøvestadiet arbejdes der med at omdanne fjerkræ, fiskeskæl, mælk og ananastoppe til metervarer. At bruge restprodukter fra andre industrier er med til at begrænse ressourceforbruget.
Som det er med hør, hamp og ramie kalder det her område også på massive investeringer i produktionsapparatet, før det kan blive en realitet og en decideret konkurrent til bomuld og polyester.
Hvis du vil læse mere om ressourcepåvirkning kan du læse en anden artikel jeg har skrevet “Er du nøjsom på miljøets vegne”
Jeg må lige se om jeg har forstået det rigtigt.
Så viskose er altså et naturligt materiale.. Og altså et ok valg hvis man fx går op i, at man ikke vasker micro-plast ud fra tøjet i vaskemaskinen?
Og er det ellers et godt valg? (egentlig har jeg bare få stykker af det, fra genbrug, da jeg aldrig helt har kunne placere denne type stof..)
Man ser mere tøj af lyocell eller tencel, men det er måske bare moden?