
Jeg har ikke ferie denne sommer, men derfor kan jeg godt føle at det er sommer stemning og tingene går lidt langsommere. Det tager længere tid før folk svarer på mails, og halvdelen af mit online liv er blevet skåret væk grundet Sustain Daily’s udgivelses pause.
Nogle gange føles det frustrerende, men det lidt langsommere tempo kan også være ganske godt. Især når man længes efter ferie men det ikke er muligt. Derfor vil jeg prøve at vende situationen om, og være mere mindfull omkring at få ferie stemning ind i sommer hverdagen. Jeg har samlet mine bedste taktikker, og tænkte at du måske også kan få glæde af dem.

Feriestemning i hverdagen
1) Gå mere
Når jeg er på storbyferie er noget af det jeg elsker mest at gå rundt i gaderne. Det er nok den letteste del at inkludere i hverdagen – om det er at trække cyklen hjem fra arbejde, gå en aftentur eller en omvej for at købe ind. Det kan også bare være at sikre sig en lang gåtur midt på arbejdsdagen. Gerne uden podcast eller musik i ørene.
2) Finde tid til “mig-tid”
Dette var faktisk et tip jeg fik ovre på instagram – men også noget som jeg selv kan mærke giver mega meget. Ferie er jo for at lade op, og små pauser af mig-tid kan give den samme effekt. Hele søndag eftermiddag og aften lå jeg på sofaen, og det føltes så godt. Mig tid kan se ud på mange forskellige måder, men find det som du nyder mest.

(Mig tid kan for mig også være at sidde i gården bare en halv time. Gerne med et magasin frem for instagram)
3) Spise og drikke kaffe udenfor
Noget af det jeg elsker allermest ved ferie er at bruge tid på fortovscafeer. Og det er jo så let at inkoorporere hvis bare man tænker sig om. Kan kaffemøder holdes udenfor? Ja. Kan frokosten tages med udenfor? Ja ofte. Jo mere jeg er ude, jo mere føler jeg at jeg har mærket sommeren.
4) Tage ferie outfits på
Jeg tænker over hvad jeg ville pakke på en ferie – og så tager jeg det på til hverdag. Lige nu tænker jeg “sommerhus ved en havneby” stilen – og kører derfor store skjorter over jeans, masser af lyseblå og navy og strik hver aften. Jeg er heldig at have et arbejde hvor jeg kan tillade mig næsten alt, men mon ikke de fleste af jer kan klæde jer lidt mere afslappet om sommeren?
5) Have gang i en rigtig god bog
Denne her er jeg ikke kommet igang med endnu, men det er helt klart en af de ting der kan give mig masser af ferie stemning. Hvis jeg fanges af en bog har jeg let ved at tage mange pauser, og glemme tid og sted. I hverdagen synes jeg ikke der er plads til at blive suget ned i et bogunivers, men sommerens langsomme eftermiddage må være tiden. Bonus hvis den læses på et tæppe i solen. Heldigvis har jeg lige hentet to gode fantasy bøger til min kindle. Intet som magi kan få mig væk fra virkeligheden (og instagram).
Hvad er dine bedste tips til at få feriestemning ind i hverdagen?

Outfit detaljer:
Skjorte fra genbrug
Bukser i lyocell fra H&M Conscious
Blomster sneakers fra Veja
Ur fra Triwa (REKLAME: modtaget i gave)
Hvor er det bare gode råd! Jeg har desværre kun haft én uges ferie i år, og selvom den var dejlig, så var den desværre ikke afslappende, så jeg tror jeg vil forsøge at huske lidt af dine tips, og så nyde mine weekender! Jeg kan i øvrigt også anbefale at bruge et par minutter på mindfulness hver dag. Måske en guidet body scan? Det gør virkelig godt for sindet 🙂
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk