HUH!? Vegan Leather, siger du? Altså fake leather, eller med andre ord polyestser coating der ligner læder. Også kaldet Leather look. Sådan nogle ord irriterer mig, men jeg tror efterhånden at de fleste kan se gennem fingre med det. Og det er egentlig ikke meget værre end når noget hedder genuine leather, men der ikke står hvilket dyr det kommer fra (spoiler; der er en chance for at det er hundelæder fra kina)
Når det kommer til grøn/bæredygtig markedsføring, så synes jeg dog at firmaer burde tænke sig lidt mere om hvilke ord de bruger, fordi ærlighed og integritet bare er så vigtig i den branche. Derfor har jeg fundet tre ord som jeg fornylig er stødt på, og har stejlet lidt over. Det er ikke decideret falsk markedsføring, men det kan give nogle forventninger hos forbrugeren som ikke er helt rigtige.
Biodegradable.
Oversat: Bio-nedbrydeligt. Det står der ofte på plastikindpakning fra “bedre” butikker eller på nogle stoffer. Og det får mig til at tænke at det så er komposterbart, eller kan nedbrydes i naturen. Det er ikke rigtigt – i hvert fald ikke så enkelt som så. Sandheden er at disse materialer KAN nedbrydes under SPECIELLE OMSTÆNDIGHEDER, hvilket vil sige et industrielt bio-nedbrydnings anlæg. Det er ikke mange steder at man faktisk har disse anlæg, og sorterer affaldet der er “biodegradable” fra. Og det kan ikke nedbrydes i din kompostbunke. Altså så har materialet en iboende mulighed som i realiteten ikke bliver udnyttet.
Cruelty-Free.
Oversat: Ondskabs-frit. Det bliver tit brugt om læder erstatninger eller produkter, hvor man har undladt at bruge læder. (Fx jeans hvor man har brugt et stof mærke i stedet for læder). Dette ord indikerer at alt læder er ondt, og derfor meget et ord der bruges til at brande produkter til vegetarer og veganere. Men jeg synes det er en skævvridning, og et skræmmeord. Læder kan være forfærdeligt, men det er det ikke i grundtanken (min mening). Og samtidig findes der så mange produkter, som er onde ved både natur og mennesker, så i virkeligheden burde alt der var lavet under ordentlige arbejdsforhold vel være “cruelty-free”?
Natural Materials
Oversat: Naturlige materialer. Jep denne er meget brugt, men meget fluffy. Bruges omkring materialer som bomuld, hør, silke og uld. Alle materialer som findes “naturligt”. Men bare fordi de er naturlige betyder ikke at de er produceret med omtanke for miljøet, eller de mennesker som laver dem. I min optik er det en gammeldags tankemåde, at naturlige materialer er den bedste kvalitet, især når man kan få bomulds t-shirts smidt i hovedet der er fulde af kemi.
Jeg er ikke selv imun overfor den grønne markedsføring, men jeg prøver at væbne mig med en vis skepsis.*
Falder I for de her ord, eller er I også begyndt at se lidt for mange tillægsord på grøn markedsføring?
ENG: There are some words used in eco-friendly marketing that make me cringe. Not because they are wrong per definition, but I think they are misleading the customer, or “opinion-based” rather than fact based.
Biodegradable. Many people think biodegradable is the same as compostable. This is very far from the truth. For plastic to be degraded in a bio-system, it has to be big closed system. And in many countries, this is not how biodegradable products are ending their lives.
Cruelty-Free. Mainly used about alternatives to leather, but it tells the customer that leather is always cruel. This is an opinion not always a fact. Besides, how about all the fashion that is not being made by forced labor. Should that be cruelty free too, thus saying all other fashion is cruel?
Natural Materials. “We use natural materials, and sustainable design practices” I don’t know how many times I have read this on a brand’s website. But I know that cotton, wool and silk can be highly toxic and un-sustainable. Step it up people and give us some real info – or do not imply that you are sustainable.
Is it just me who is seeing an overuse of adjective in eco/green marketing?
*Men en gang i mellem sker det at jeg går med en veninde ind i fx H&M og falder over en ting med deres grønne Concsious logo, som både er pæn og billig. Og så ryger den med hjem; case in point, mit nye tørklæde på billederne. Jep I know, judge away (hvorfor jeg prøver at undgå strøget)
Den der med naturlige materialer, synes jeg, at der er mange brands der sælger sig på. Og naturlige materialer er jo næsten dem, der sviner mest… Samtidig med er, der også forbrugere, der tror, at så længe at det er naturlige materialer, så kan de godt gå all-in og shoppe løs. Det er altså lidt “begge veje” ift. ansvaret.
Alt hvad der hedder Vegan Leather eller PU står jeg helt af på. Det er jo bare plastikprodukter, og jeg nægter at tro på, at det kan stå distancen. Så igen – jeg er en af dem, der gerne vil have naturlige materialer. En af dem, der kun må købe lidt, for at det ikke bliver en vild omgang miljøsvineri.
Ord som jeg er træt af… økologisk bomuld. Ikke fordi det ikke gerne må være økologisk, men fordi jeg synes, at vi er stagneret der. Økologisk bomuld er bedre end konventionelt – uden tvivl. Men hver gang der skyder et nyt “bæredygtigt” mærke op, så er det endnu engang en omgang økologisk bomulds basis.