#16 Alt det vi skyller ud – mikroplast og kemikalier i tøjet

#16 Alt det vi skyller ud – mikroplast og kemikalier i tøjet

#16 Alt det vi skyller ud – mikroplast og kemikalier i tøjet 1500 1500 BedreMode.nu

Du har sikkert hørt om mikroplast – men hvor kommer det egentlig fra, og hvordan passer vores tøj ind i det? Og hvor skadeligt er det egentlig? Lyt med når vores norske gæst, tøjforsker Ingun Klepp Grimstad deler sin store viden i denne episode, hvor vi også kommer ind omkring alle de kemikalier der findes i tøjet og som vi alt sammen skyller ud. Og måske endder mere af det i naturen end først forventet. Du får også tipd til hvordan du kan udlede mindre mikroplast og færre kemikalier gennem din egen tøjvask i denne episode.

I dag skal du igen høre det smukke norske sprog, for jeg har besøg at forsker Ingun Klepp, som ved en masse om de skadelige ting, der desværre ender i vores natur. Vidste du for eksempel, at polyester er plast? Og at du bør vaske nyt tøj, før du tager det i brug? Det indeholder nemlig kemikalier. Både dem der er brugt til at lave tøjet og dem der er i selve tøjet. Bliv klogere på mikroplast og kemikalier fra vores tøj og fra ander ting, når du har lyttet til denne uges Bedre Mode.

Ingun Grimstad Klepp – Find hendes bøger her

Du kan høre om:

  • Hvorvidt tekstiler er den største synder, når det gælder mikroplasten i havet
  • At der kan være uendeligt mange kemikalier i vores tøj, og da tøj ikke skal have en indholdsdeklaration, ved vi ikke hvad det er for nogle kemikalier
  • Hvem Ingun mener har ”bolden” med hensyn til at agere anderledes, så mikroplast og affald ikke ender i havet
  • De gode råd fra Ingun, som vil gøre, at du udleder mindst muligt mikroplast
  • De  såkaldte vaskeposer, der skulle forhindre mikroplast i at ende i naturen – jeg tester faktisk en sådan vaskepose i denne episode
  • Om genanvendt polyester er godt eller skidt for miljøet

Jeg taler også med Heidi Bugge fra dagens sponsor, Miljømærkning Danmark, om:

  • Tekstiler med Svanemærket eller EU-blomsten – hvad ligger der egentlig i det?
  • At der er en stigende interesse fra tekstilbrands, der ønsker at svanemærke og blomstmærke deres tekstiler, men at det også er svært, fordi der er mange krav, der skal være opfyldt.
  • Hvordan Miljømærkning Danmark også kigger på produktionen i udlandet for at sikre, at de skrappe krav bliver overholdt

Nævnt i episoden:

FØLG MED & GIV LYD

Du kan abonnere på Bedre Mode Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser.

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find Bedre Mode på Facebook eller Instagram eller kontakt mig her.

Jeg vil blive virkelig glad, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver den stjerner. Det hjælper mig til at nå endnu længere ud med det bæredygtige tøjbudskab.

OM BEDRE MODE

Bedre Mode er produceret af mig, Johanne Stenstrup for Sustain Daily. Forsker i design og bæredygtighed på KADK Else Skjold er medtilrettelægger og sammen har vi udgivet bogen “Klæd dig bedre” på Gyldendal. Podcasten er klippet af Anette Hallstrøm.

Er mikroplast noget du tænker over når du køber og/eller vasker tøj?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne