I’m back.. Eller alt kan jo ske, men nu skal bloggen have noget tiltrængt kærlighed. Var der overhovedet nogen der lagde mærke til en uges pause? Måske var det kun min dårlige samvittighed der kunne mærke det hver eneste dag.
Det er blevet tid til at gøre status over februar. En måned som har været skøn, hård og faktisk overraskende lang. Som altid er det mere eller mindre random tanker.
10 ting i februar
- Det var min første måned som selvstændig, og hvor jeg i Januar var mere “fuck yeah let’s do this” over det, er jeg nu mere “fuck hvad har jeg kastet mig ud i”…
- Måneden har budt på en stor deadline, og mange små, hvilket desværre fik min krop til at sige “stop” og give mig en uge med ondt og manglende overskud.
- Men det har også været tiden hvor lyset virkelig kom igen. Lyst kl 8 om morgenen? Ja tak!
- H&M har igen gjort sig bemærket ift bæredygtighed. Både på det negative ift deres arbejdsforhold – og det positive ift deres materiale valg. Same story over again, hvad skal jeg efterhånden mene om dem?
- Emma Watson shaker Instagram med en ny konto der basically bare er gennemgange af hvad hun har på. Det er bare bæredygtigt, og jeg elsker det selvfølgelig også.
- Kulde, sne og ikke mindst salt er hårdt for vores sko – husker du at give dem kærlighed?
- Jeg ser meget nyheder, og Trump er med hver dag. Jeg orker ikke den danske dækning af ham, men gutterne fra denne podcast får mig til at smile af det hele.
- Ift det selvstændige liv, så er en af de ting jeg gerne vil have mere råd til, transport – eller dvs friheden til at kunne besøge nogle af de mennesker jeg elsker og som bor langt væk. Hvorfor er en weekend til Ærø lige så dyr som en sviptur til Croatien?
- Når alt er øv, fokuserer jeg på små ting. Som at der findes en European Tree of The Year konkurrence.
- Ligegyldig hvor øv vinteren efterhånden føles, så elsker uldtrøjerne den. Så jeg har luftet masser af bluser i denne weekend. Har du?