Tøj-fælleskaber: Mine erfaringer

Tøj-fælleskaber: Mine erfaringer

Tøj-fælleskaber: Mine erfaringer 150 150 BedreMode.nu

15.04.07 dele økonomiske tiltag74

15.04.07 dele økonomiske tiltag73

Se min kjole, den er… nemlig en jeg har byttet mig til. Og måske den første kjole fra kjole-bytte butikken Resecond som jeg har lyst til at beholde.

Jeg har nævnt de her nye tøj-fælleskaber mange gange, og jeg tænkte at det var på tide at gøre status. Eller i hvert fald midtvejs status, for jeg er helt klart ikke færdig med at udforske det her, og vi er ikke færdige med at se nye koncepter springe frem.

Hvad har jeg prøvet
Resecond, som er en butik hvor du bytter dine kjoler 1 til 1. Dvs du efterlader en kjole og går hjem med en kjole (eller et tilgode bevis). Medlemsskabet koster 140 pr måned og du ejer de kjoler du går der fra med.
Share Your Closet, som er en side på netter hvor du kan uploade dit tøj for at bytte det med andre. Man får “Byt” alt efter hvor meget ens eget tøj bliver lånt, eller hvor meget man selv lægger op. Det koster ikke noget at være medlem, men medlemmerne skal selv sende tøjet mellem hinanden.
CHARE, som er en fysisk butik i København hvor man kan låne designertøj i to uger for et lille beløb, mellem 20 og 40 kr. Her er man også medlem og betaler 150 pr måned. Butikken står selv for at vaske/rense tøjet når man kommer med det igen.

Hvorfor overhovedet dele tøj med andre?
Ideen bag mange af de her tiltag er at vi i fælleskab kan udnytte resourcer bedre. Kjoler der hænger i skabet og ikke bliver brugt osv. Det kan defor spare samfundet for nogle resourcer hvis vi deler det her tøj – tøjet får en længere levetid og vi nedsætter vores forbrug. Det er i hvert fald tanken. Jeg tror det er helt umuligt at måle om det overhovedet ender sådan, eller om forbruget og resourcespildet bare flytter et andet sted hen. Men tanken er god. Og værd at støtte. Især fordi sådan nogle tiltag kun bliver bedre jo flere der bruger dem.

Hvad har været godt?
Jeg synes det har været sjovt at prøve en del forskelligt tøj som jeg ikke ville gå ud og købe i butikkerne. Det er også fedt at være med i sådan nogle forsøg, fordi stemningen omkring det er så god. Især i de to fysiske butikker; det er altid dejligt at komme ned i Resecond (som lige nu har butikker i Købehavn og i Århus), og det samme med de to gange jeg har været forbi Chare. Samtidig er det fedt at glæde sig til at skulle have “nyt” tøj på til et arrangement, som er sådan jeg mest har brugt det.

Hvad har været knap så godt?
I Resecond synes jeg det er svært at finde kjoler der falder i min smag. Stilen er meget vintage og farverig, og kvaliteten er utrolig svingende. Nu har jeg været medlem i et halvt år og det betyder nok også lidt at det har været vinterhalvåret, hvor jeg ikke er til farver og spræl på tøjet. Derfor har jeg tænkt mig at forblive medlem i hvert fald hen over sommeren, fordi jeg forventer at jeg bliver mere modig når temperaturerne stiger. (og strømpebukserne ryger af)
Hos Share Your Closet har det været lidt op ad bakke fra begyndelsen. Jeg synes det er svært at overskue tøjet på siden, som egentlig er okay bygget op, men folk lægger ikke gode billeder ud. Derudover synes jeg at det er besværligt at skulle sende tøjet frem og tilbage på tidspunkter jeg ikke selv har valgt. Fx har jeg lige fået afsendt en pakke som jeg burde have afsendt for 2 uger siden (hermed offentlig undskyldning). Desuden synes jeg heller ikke om at tøjet er mit “ansvar” indtil der er en ny der skal låne det. Hvis jeg fx låner noget hjem som jeg desværre hurtigt bliver træt af, så skal jeg passe på det ind til en anden låner det.

15.04.07 dele økonomiske tiltag72

Fremadrettet
Jeg har kæmpe optur over CHARE men jeg er også let at begejstre i starten, og måske synes jeg det bliver dyrt i længden hvis jeg ikke bruger det nok. Men umiddelbart er det dét koncept som passer bedst til mig, udelukkende pga kvaliteten af det tøj de har.

Jeg synes virkelig godt om konceptet Resecond, men jeg bliver lidt skuffet hver gang jeg går der fra, for jeg finder sjældent noget jeg har optur over. Faktisk føles det mere som at gå på kompromis med stil, og det hader jeg. Nu giver jeg det nogle måneder mere når nu vi får forår og sommer, og så ser vi på det, men hvis jeg bliver ved med at have det sådan her, så er det ikke det værd.

Share Your Closet, og det at dele direkte med andre på nettet tiltaler mig ikke. Jeg får ikke samme gode oplevelse som jeg gør i de fysiske “fælles butikker” og jeg synes det er lidt besværligt at jeg har ansvar for tøjet når jeg ikke bruger det mere. Men samtidig er det dét koncept som koster mindst og er mest tilgængeligt for folk der bor uden for hovedstaden (som jo bare ikke er mig)

Konklusion
Jeg er heldig at bo i København hvor disse nye fælleskabs butikker springer frem. Derfor synes jeg også det er vigtigt at støtte dem, men jeg vil i løbet af de næste måneder finde ud af om jeg skal betale medlemsskab hos Chare eller Resecond for min SU økonomi synes ikke at to kan retfærdiggøres. Og så vil jeg bare være in-aktiv på Share Your Closet, og vente på at tingene bliver lånt, og så ikke låne mere selv.

Jeg tror generelt at brugt-tøjs koncepterne får svært ved at nå den kvalitet som jeg gerne vil op på, fordi folk nok skal finde ud af at sælge det de har, som har værdi. Og når jeg generelt prøver at hæve kvaliteten i min hverdags garderobe, så vil jeg helst være medlem et sted hvor jeg kan supplere til særlige lejligheder, og i samme gode kvalitet og stil. Derfor hælder jeg pt mest til at det nok er Chare jeg forbliver medlem af.

ENG: A lot of new ways to chare clothes have emerged over the last years and I have explored three of them. This dress is from a dress swap-shop here in Copenhagen. I have also tried renting clothes or swapping with people online. 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne