Økologisk kjole fra high street butik

Økologisk kjole fra high street butik

Økologisk kjole fra high street butik 700 958 BedreMode.nu

15.01.15 vero moda organic cotton515.01.15 vero moda organic cotton3
Mørk stribet kjole, 119,- // Lys stribet kjole, 119,- Begge Vero Moda

ADVARSEL: Dette handler om nogle meget prisvenlige kjoler, som vi ikke ved ret meget om; andet end at de er lavet i økologisk bomuld.

Vero Moda er hoppet på samme trend som mange andre high-street kæder, og har lavet en linje i økologisk bomuld. Den hedder Green Attitude og jeg faldt over den ved et tilfælde. Hvis du selv vil finde hele kollektionen, skal man søge “green” på deres webshop, og så kommer der en lang liste af styles, hvor af NOGLE har en lille grøn cirkel hvor der står green. – Nej det skal sandelig ikke være let at tage det lidt bedre valg hos Vero Moda.

Samtidig er deres hjemmeside heller ikke særlig god, til at fortælle om hvad der gøres, og man smides hurtigt hen til Bestsellers generelle side med “sustainability reports” osv. Men på trods af den absolut sparsomme information, så er det dejligt at se at de er kommet med på bølgen. Som jeg skrev i mine nytårs ønsker, tror jeg at mange flere mærker har brug for at få en økologisk kollektion. Simpelthen fordi forbrugerne efterspørger det. Positivt konkurrence parameter hvis I spørger mig.

Er det her produkt så bæredygtigt? Hmm nej det vil jeg nok ikke begynde at sige, men hvis man har lyst til en simpel stribet kjole, så er det da et bedre valg end andet. Med de forbehold at det er en billig kjole som har begrænset forventet levetid. Den er perfekt til dovne dage på læsesalen, fordi striber bare lige dresser det hele op; selv en komfortabel sweatshirt.

Mange synes samtidig også tit at økologisk tøj kan være dyrt, på samme måde som økologisk mad. Det er helt sikkert ikke et problem her, og jo større udvalget er, jo flere kan jo være med til at tage et lidt bedre valg.

Hvordan har du det med high street butikker der kører økologiske linjer?

15.01.15 vero moda organic cotton1

15.01.15 vero moda organic cotton4

ENG: The high street brand Vero Moda has produces a line of clothes with organic cotton. They call it Green Attitude, and it has two striped dresses. They are fun and easy to wear – as well as cheap. When it comes to information about manufacturing and ethics we know very little about this product and the brand could be better at providing this information (though since it is absent, it’s probably because it is not pretty). I like that we see more and more variety in “better” options, in all price ranges. 

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
6 kommentarer
  • PIXELS OG POESI 15/01/2015 at 11:05

    På den ene side synes jeg det er rart med bedre alternativer hos highstreetbutikkerne, ikke så meget af økonomiske hensyn, men fordi det er nemmere tilgængeligt og jeg efterhånden sjældent gider købe på nettet fordi jeg synes det er besværligt og dyrt, hvis tingene ikke passer eller lever op til forventningerne. Jeg har dog alligevel dårlig samvittighed ovee 60 kroners t-shirten i økologisk bomuld købt hos Gina Tricot, for nok er den måske mere miljøvenlig, men arbejdsforholdene for de, der har lavet den, kan immervæk ikke have været særlig gode.

    • Jeg forstår dig fuldstændig. Det er stadig virkelig billigt, om det så er 60 kr for en t-shirt eller 199 for en kjole. Men man må jo se på det som at; lidt er bedre end ingenting. Eller det er i hvert fald min indstilling. 🙂

  • Eline / My Kind of Fashion 27/01/2015 at 18:38

    Elsker kjolen! 😀

  • WOW!Pæn kjole!