Den store guide til “bedre” efterårsshopping 2020

Den store guide til “bedre” efterårsshopping 2020

Den store guide til “bedre” efterårsshopping 2020 1707 2560 BedreMode.nu

Jeg burde lave 1000 andre ting, men faldt alligevel ned i et hul – et hul fyldt med lækkert tøj fra bedre brands… Og pludselig havde jeg gemt en masse billeder på telefonen, og så tænkte jeg – måske andre kunne få glæde af mine overspringshandlinger?

I så fald kommer det i hvert fald her. Alle de skønne ting jeg har fundet fra brands jeg elsker. Jeg elsker efterårsfarver, og synes udvalget er særligt skønt i år. Husk at vi alle kun skal købe det vi virkelig kommer til at elske og bruge… Men man kan jo altid kigge.

Pssst…. Det er også min måde at fortælle dig at der er kommet nye brands på min shoppeguide. Fx Klitmøller Collective, Cras, by hand and nature og Nature sko.

Læn dig godt tilbage… Jeg kunne ikke begrænse mig!

1) Skøn ternet kjole fra Skall Studio. Jeg ønsker mig en ternet kjole, og denne er super romantisk.
2) Lækre basisjeans fra Kings of Indigo. Jeg har fundet ud af, at deres pasform bare passer min krop mega godt, og jeg mangler en straigh leg model… Eller mangler og mangler…
3) Brun nederdel fra Laøhle. Egentlig er jeg ikke til nederdele, men denne er virkelig fin!
4) Kort kjole fra Sissel Edelbo. Korte kjoler ud over jeans til vinter er en drøm, og denne er jo næsten et kunstværk. Og der er kun en af hver.
5) Uldfrakke fra KowTow via Res Res. Åh en drømmejakke – jeg har allerede prøvet den to gange!
6) Lama sweater fra Serendipity. De fine detaljer taler til mit hjerte, og min samling kunne godt bruge en lys sweater.
7) Miljøvenlige lædersneakers fra Kavat. Jeg mangler faktisk reelt et par nye sneakers, men kan ikke finde ud af hvilken model. Måske disse?
8) Smuk skjorte med krave fra Laøhle. Dette efterår er præget af store kraver, og denne er virkelig fin. Måske syer jeg en selv, måske ønsker jeg mig denne til jul.
9) Velvet overalls i økologisk bomuld fra People Tree. De er jo så flotte. Jeg drømmer om overalls denne sæson, måske sammen med en af de store kraver og en flot broderet strik?

1) Ternet kjole fra Serendipity via tricotage. Normalt er grøn ikke min farve, men denne kollage taler til mig, og denne kjole falder så flot!
2) Flare Jeans fra pieszak. De ville passe perfekt til min nuværende 70er stil.
3) Merino og alpaca cardigan fra Dilling. Jeps, de er begyndt at lave lidt tykkere strik, og jeg er så nysgerrig på at teste kvaliteten.
4) Smuk hvid uldfrakke fra Lanius. Tyske Lanius laver det flotteste overtøj, og denne hvide jakke er ingen undtagelse.
5) Underkjole i tencel fra Underprotection. Jeg synes dette mønster er så smukt, og en underkjole kan bruges hele året.
6) Økologisk sweatshirt fra Dedicated. Denne sweatshirt taler direkte til mit indre blomsterbarn! Og til dage hvor jeg ikke gider tage tøj på.
7) Dynejakke i genanvendt polyester fra Dedicated. Dedicated kan noget med prints, og denne jakke er next level!
8) Mintfarvede strømper fra Woron. Jeg har allerede en del af dem her, fordi jeg lavede et samarbejde med Woron i foråret. Jeg synes de er så fine sammen med alle de brændte nuancer.
9) Grønt sæt i genanvendt merinould fra Underprotection. Jeg kunne leve i det her hele vinteren! De dage hvor man ikke skal noget, men alligevel kunne tage imod pakkemanden, og handle ind.
1) Qwiltet silkekjole fra Sissel Edelbo. Igen en kort kjole til bukserne. Og med strik under kunne det jo være en perfekt julekjole.
2) Uldfrakke i overskudsmaterialer fra Fjord Ruby via Langsamt. Jakkerne fra Fjord Ruby er investeringer i håndværk, materialer og garderobeglæde. Fordi det er møbelstof holder de sig pæne nærmest evigt. Jeg sparer op.
3) Oversize økoskjorte fra Grobund. Jeg fik faktisk denne skjorte i gave i sommers, og synes den er super skøn. Den bliver også skøn med strik over!
4) Kjole i genanvendt polyester fra Cras. Cras laver virkelig spændende og farverige kjoler, og selvom jeg ikke finder mig allerbedst i polyester, så kan de altså noget!
5) Ruskinsjakke fra Better World Fashion. Jeg er så glad for min egen ruskinsjakke fra Better World Fashion. De er lidt små i størrelsen, men virkelig god kvali. Og alle unikke.
6) Smuk hvid skjorte fra Skall Studio. Her er endnu en version med en stor krave, og jeg ved at Skalls smukke skjorter bare bliver skønnere år for år.
7) Hvide forrede støvler fra Nature. Disse er fra deres øko-linje, og har taget mig med storm. Jeg drømmer allerede om alle de outfits jeg kan skabe med de fine hvide støvler.
8) Alpaca sweater fra Serendipety. Denne er fin til en som mig der ønsker mig en lys sweater, men også elsker farver.
9) Orange fløjsjakke fra Klitmøller Collective. Ja du kan vel godt se det – brændte farver og fløjl er lige mig.
1) Buksedragt i økologisk fløjl fra Thought. Kan man få for mange buksedragter? Og for meget fløjl?
2) Rullekrave i økologisk merinould fra Dilling. Jeg lever i rullekraver fra Dilling hver vinter, og denne er lidt tykkere, og i den helt rigtige farve!
3) Lamasweater fra Aiayu. Denne model har jeg kigget på i flere år nu, og jeg kan næsten se på min egen inspiration, at en lys sweater må være næste uld-anskaffelse.
4) Ternet skjortekjole fra People Tree. Endnu en ternet kjole, men denne med et mere struktureret snit.
5) Lammeuldssweater fra Klitmøller Collective. Denne sweater er både lys og brændt. Og sindsygt blød.
7) Bomulds/uld sweater fra Armedangels. Hos Armedangels finder du bæredygtigt tøj til virkelig gode priser, og denne sweater er beviset.
8) Ecovero nederdel fra Armedangels. Endnu en nederdel der tiltaler mig. Og jeg har stadig til gode at prøve ecovero materialet.
9) Orange dunjakke fra Maium. Mærket bag min elskede hvide regnjakke har lavet et nyt produkt, en dynjakke også i genanvendte materialer. Og denne farve ville virkelig lyse op i mørke Danmark.

Jeg synes efterhånden udvalget blandt de bæredygtige mærker er rigtig godt. Og jeg har endda kun valgt mine favoritter. Men hvad synes du? Er der en stil du mangler, eller ikke kan finde?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne