Blomster og bæredygtighed

Blomster og bæredygtighed

Blomster og bæredygtighed 700 958 BedreMode.nu

Det sker ikke så tit at jeg skriver om noget der ligger uden for mode, men jeg håber I vil finde dette interesant alligevel. Jeg har en svaghed for blomster. Jeg elsker dem, og elsker at have dem i mit hjem hele året rundt. Ofte er de afskårne, en gang i mellem kommer de i form af blomsterløg eller en lille plante. Men egentlig har jeg lidt dårlig samvittighed over det, for jeg ved ikke om blomster er godt eller dårligt i forhold til at leve mere bæredygtigt. Generelt mener jeg jo, at man som bevidst forbruger har et ansvar, om at holde sig selv oplyst, og tænke over de valg man tager. Valget om at have blomster, tager jeg udelukkende fordi det gør mig glad, og så har jeg hidtil lukke øjnene for alt andet.

Blomster er ikke et behov, men det er nydelse og hverdagsluksus, og det synes jeg er helt okay. Det vælger jeg, at der skal være plads til i mit liv; andre har måske noget andet – før i tiden købte jeg tit et magasin eller to hver måned, det gør jeg fx næsten aldrig mere.

Men er nogle blomster mere bæredygtige end andre, og er der noget jeg skal tænke over næste gang jeg leder efter en buket til min stue?

Samvirke har lavet en liste over 10 ting vi ikke skal købe så tit, og her ligger blomster på:

Specielt hollandske roser har et slemt miljø-fodspor på 35 kg CO2 for 12 stykker. Deres vækst har nemlig krævet kemikalier, sprøjtegift, vand, et opvarmet drivhus og en lastbil, der har kørt dem til Danmark. Roser fra fjerne lande som Kenya, Columbia, Indien og Israel bliver fløjet ind, så deres spor er også store. Men vil du gerne glæde din gamle mor eller kæreste med en buket afskårne blomster, så vælg de Fairtrade-mærkede blomster. Allerbedst er det, hvis du køber blomster i potter eller selv plukker en buket i skoven, haven eller i grøftekanten.

flowers and sustainability2Afskårne blomster eller potteplanter?

Potteplanter holder længere, men afskårne blomster har bare en helt anden luksus over sig. Potteplaner er ofte dyrket i Danmark mens afskårne blomster ofter kommer fra udlandet.  I forhold til holdbarheden vil potteplaner jo nok vinde. De kan nogle gange stå næsten en hel måned, og hvis man har grønne fingre, kan man sikker får dem til at komme igen, eller de kan plantes ud.

Lokalt eller ikke lokalt?

Som med de fleste ting ville jeg gå ud fra at se lokalt så muligt vil være bedst, men en artikel fra Information siger det stik modsatte, fordi Europæiske blomster tit er dyrket i drivhuse og Afrikanske blomster er dyrket i det fri. Samme artikel siger også at transporten i det samlede CO2 regnskab er meget lille.  Altså kan jeg ikke gå efter lokal i denne sammenhæng.

Økologisk?

Nu bor jeg på Nørrebro og plejer som regel at købe mine blomster hos den lokale på hjørnet eller i Føtex. Jeg jeg har aldrig set hverken økologiske, men det er jo ikke ensbetydende med at det ikke findes.

Jeg har gennem research fundet ud af at der især i forårs- og sommerperioden er mange økologiske markeder rundt omkring, og her kan man finde økologiske afskårne blomster. Et stort argument for økologiske blomster er at der ikke er nogle krav til sprøjtemidler når det gælder ikke-spiselige-planter. Derfor kan de være tilsølet i pesticider.. Det er jo egentlig ikke så rart at tænke på. Det kan være værd at spørge en rigtig blomsterhandler om han kan skaffe økologiske blomster, både som afskårne og potteplanter.

flowers and sustainability3

Andre certifikater?

Denne artikel fra forbrugerkemi.dk fortæller meget fint om de alternativer der findes inden for mere miljøvenlige blomster. Fx findes der et mærke der hedder “Fair Flowers Fair Plants”. De har forskellige krav pr land, men mere fokus på miljø og sprøjtemidler. En anden mulighed, hvor der burde være styr på arbejdsforholdene. Dog er fairtrade sjældent et stempel for miljøvenlighed, og min research viser også at der tilbage i 2012 var stor debat om hvorvidt fairtrade blomster egentlig var særlig godt. Hverken “Fair Flowers Fair Plants” eller fairtrade mærket er noget jeg nogensinde er stødt på, men man kunne jo igen spørge blomsterhandleren.

Holdbarhed

Der findes uendelige tips til at få blomster til at holde længere. Mit universal tip er at de kun får meget lidt vand, så de kan nå at drikke det. Derfor får mine blomster tit lidt vand hver dag, og hvis de holder op med at “drikke” så skærer jeg lidt af stilken og omarangerer dem. På den måde kan jeg få de fleste blomster til at holde 1-2 uger. Et andet tip som egentlig også er smart, men som jeg ikke altid husker er at stille dem koldt om natten, især vinterblomsterne. Og så kan jeg netop læse at påskeliljer og tulipaner ikke må stå sammen. Godt jeg ikke har gjort det.

Det er godt nok lidt forvirrende det hele, men jeg er da blevet lidt klogere, og hvis du er nået her ned, så håber jeg også du er. 

Hvad vil jeg gøre?

Jeg vil købe færre blomster her om vinteren, og prøve på at købe nogle flere blomsterløg eller andre potteplanter som kan være længe. Så vil jeg prøve at se om jeg ikke kan finde steder i københavn hvor jeg enten kan købe økologiske eller “fair flowers fair plants” mærkede blomster. Til sommer vil jeg gøre noget ud af at opsøge de økologiske markeder – ikke kun for blomster, men generelt fordi jeg gerne vil have mere indsigt i hvad der er i sæson. Men blomster forsvinder ikke helt ud af mit liv, det elsker jeg dem for meget til.

blomster på instagramJeg elsker også at fotografere mine blomster, noget I ved, hvis I følger med på instagram. Det er vel også en måde at få dem til at holde længere, right?

 

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
8 kommentarer
  • Hej Johanne

    Jeg er enig i, at blomster er flotte, men jeg køber aldrig afskårne blomster fordi jeg bliver så deprimeret over at smide dem i skraldespanden når de står og dør i en vase… Men jeg tænkte på at du har givet grønne planter en chance? De blomstrer jo ikke hele tiden og jeg går ud fra, at det er det du mener med at de kan stå næsten en måned? Man kan bare få et helt andet forhold til grønne planter – jeg har planter i mit hjem, som er ældre end noget andet jeg har med mig… Bl.a har jeg en sukkulent, som jeg tog med fra min farmors køkken efter hendes bisættelse da jeg var 9 år gammel – den er i dag en stor plante som kun har blomstret én gang imens jeg har haft den (jeg blir snart 32 år) men den sommer den blomstrede, var den sommer min datter blev født og det gør jo den plante til noget endnu mere særligt i mine øjne 😉
    Desuden giver det noget særligt, at se planter gro og blive store – plante om og lave nye planter af afstikkere og ikke mindst at gendyrke grøntsager… Det varmer et hjerte, der ønsker mere bæredygtighed! Folk som ikke kender mig særlig godt kan stadig finde på, at komme med afskårne blomster i ny og næ og de ER flotte! Det må jeg medgive – nu har jeg købt hus med have og glæder mig til at kunne nyde blomster igen, i deres “naturlige” habitat ude i min have – en ting jeg jo ikke har haft i mine 12 år på Nørrebro.
    Til gengæld vidste jeg ikke at der fandtes en øko mærkning for blomster – så det vil jeg holde lidt øje med fra nu af 🙂

    • @Pernille
      Tusind tak for din kommentar og fine historie. Den lyder ganske speciel din farmors plante.
      Jeg har skam masser af grønne planter i mit hjem, og elsker dem alle sammen. Specielt et “træ” der er ved at gro op til loftet. Det er så dejligt at følge dens eksplosive vækst. Men blomster kan noget helt andet for mig, netop den luksus jeg snakkede om. Dem der kan holde næsten en måned tænker jeg mere fx blomsterløg eller lignende.
      Min kæreste har en orkide som blomstrer hvert år, og ofte flere måneder fra den første gren sætter knupper til den sidste står af. Sådanne stærkt blomstrende planter ønsker jeg mig flere af 🙂

  • Tak for en virkelig fin post! Det er altid rart, når der er nogen der har lyst til at lave lidt af researchen for en selv – fra nu af vil jeg nok være mere opmærksom, når jeg kigger efter blomster/planter 🙂

    • @Anne Det var så lidt. Jeg har selv kigget lidt den anden vej, og tænkte at det var på tide jeg fik nogle svar 🙂

  • Et rigtig spændende indlæg, dejligt at du sætter sig så grundigt ind i de emner du skriver om 🙂 Jeg elsker også blomster, jeg er så heldig, at jeg en stor del af året kan plukke dem i min have, men da vi boede i lejlighed (og godt nok også havde kolonihave) plukkede jeg ofte grene og blomster i naturen og tog med hjem. Jeg er som så mange andre også rigtig glad for at have mange grønne planter i mit hjem, og sukkulenter lever godt hos mig. Derimod klarer de blomster, som ofte skal vandes, sig ikke så godt. Når jeg skiller mig af med døde potteplanter opstår et dilemma: skal de i komposten i køkkenhaven, eller skal de i den skaldespand vi har til haveaffald? Da jeg ikke ved, hvordan planterne er dyrket, men jeg har dog en kraftig mistanke om en noget med en del kunstgødning og kemikalier, har jeg valgt at lægge dem i skraldespanden. Vores kompost, som bl.a. skal bruges til grøntsagerne i køkkenhaven, skal være “ren”.

    • @Gitte – Tusind tak, og skulle det være en anden gang 🙂
      Det lyder dejligt med en have hvor man kan kigge på blomster. Jeg har også mindre blomster længsel om sommeren, hvor man kan gå i parken eller skoven. Sukkulenter er rigtig nok skønne, men andre grønne planter holder sig også fint herhjemme, fordi jeg har en mand der husker dem.
      I min research fandt jeg ud af, at planter er sprøjtet ret kraftigt, så du gør nok klogt i at smide dem ud, hvis du vil holde din køkkenhave øko-ren..

  • Tak for et fint indlæg. Jeg ville høre, om du i mellemtiden har fundet frem til butikker der sælger øko? Og om du evt vil dele navnene på de markedet, du omtaler? Bh Tanja