Jeg tror at folk kan gennemskue hvis man ikke er den mindste smule kritisk, eller i hvert fald gør opmærksom på nogle bagsider.

Samtidig har jeg fuldt ud tillid til at du kan styre det ovre ved dig 🙂 Især nu hvor du i forvejen breder konceptet ud. Nogle folk er automatisk imod det, men jeg har set det blive gjort med stor succes.

Jeg synes virkelig, at det er en styrke ved din blog, at du er så kritisk overfor det tøj, du viser herinde. Det fungerer rigtig godt!

Jeg er i gang med at flytte min blog over på eget domæne og overvejer kraftigt i den forbindelse at lave en konkurrence. Jeg har lidt kontakt med forskellige “bedre og bæredygtige” firmaer, og jeg vil egentligt hellere selv kontakte end kontaktes, for så har jeg mulighed for at vælge ting ud, jeg i forvejen kiggede på. Men det er en sindssygt svært – jeg er så bange for at ødelægge konceptet på bloggen, men samtidig har jeg lyst til at udvide horisonten og vise / anmelde flere produkter samt at give mindre brands mere taleret. Og synes netop, at det at jeg selv har tingen i garderoben gør, at jeg kan sige mere end bare linke til tingene, som jeg så ofte gør.

Det er godt at sætte tingene i det perspektiv ja 🙂 Så er os små jo ret seje egentlig.

Gør det! Mens jeg lige lavede mad gik jeg også og tænkte at der skal jo ikke mere til end et velformuleret, velmenende brev i alles postkasser. Eller over en omgang julehygge.

Chare vender vi tilbage til. Jeg har plan om at prøve det i januar, og har nogenlunde dine bekymringer.

Mht spons har jeg endnu ikke skulle tage stilling til det, men jeg tror ikke at jeg vil være afvisende i udgangspunktet. Jeg har hele tiden gerne ville vise et bredt udsnit af muligheder, og enkelte gange lånt ting for at vise dem, som jeg ikke direkte selv ville have købt. Jeg ville sætte de samme kriterier for at vise noget der var sponsoreret som for ting jeg låner; der skal være et element af noget “bedre” og det skal så vidt muligt kunne dokumenteres.
Men jeg er ikke som du skrev om, blevet kontaktet. Ville ikke selv opsøge det, og indtil videre har det fungeret super at kontakte firmaer for at låne tøj (jeg elsker jo at tage billederne, og bilder mig selv ind at det gør noget ekstra) – de er venlige, og man får lov at vælge hvad man er interesseret i, samt føler jeg ikke at jeg skylder nogen noget hvis jeg skriver at det er en dødkedelig linje de har lavet (er sket)

Jeg kender alt til det med stilheden – der er virkelig også stille på min blog for tiden. Besøgstallene er som de plejer, men kommentarerne er der langt i mellem i denne periode 😉 Det er der, hvor man huske at blogge for sin egen skyld, men det kan godt være lidt demotiverende i længden. Dog skal man kigge hos de store bloggere, og se hvor få kommentarer de egentligt får ift. antallet af besøgene. Det er måske 15 kommentarer til 10.000 followers. Så er det faktisk ok at få ml. 0 og 2 i de stille perioder på en lille blog.

Det kunne være fedt! Vi har julehygge i opgangen om et par uger, så der tror jeg lige, at jeg vil lufte idéen. Det er ikke alle, der er lige engagerede, men alt i alt er det vel 5 ud 8 lejligheder, der kunne være relevante. Synes, at det er meget pænt – særligt når vi bare en opgang med lejeboliger ejet af et random, privat boligselsskab.

Jeg har godt hørt om CHARE – det er en god idé, men det samtidig meget begrænset til, hvad firmaer vil forære til butikken. Det kan nemt bliver meget str. 36 i de modeller, der ikke kunne sælges. Men det har bestemt et potentiale i og med, at det har fokus på designervarer.

Jeg tænkte på noget – hvad er din (og bloggens) holdning til sponsorerede indlæg?

Tusind tak 🙂 Det varmer virkelig – og også dejligt med første kommentar i to uger, du ved selv hvor stille det kan blive, men prøver at blogge mest for mig selv (svært)

Jeg håber I får startet noget, og så glæder jeg mig til at kopiere det. Jeg tror der er stort potentiale i opgange, især i nogle andelsforeninger hvor folk måske er mere indstillet på den tanke.

Du har ret i det med laveste fælles nævner nogle gange desværre. Jeg glæder mig til at prøve CHARE, dansk flygtningehjælps koncept inde i indre by. Det er ikke så meget dele økonomi som det er leasing tanken, men spænde om de formår at holde kvaliteten oppe.

Ja, jeg tror også, at det er ting, der primært med fordel kunne deles; værktøj, elapparater, suppegryder, klapstole, ekstra madrasser og ja, vaskemaskine og støvsuger. Ligesom med biler, Christiania cykler og fx legetøj til børn som fx strandlegetøj og den slags, der ikke bliver brugt ret meget. Overvejer seriøst at starte et eller andet i vores opgang, da vi efterhånden kender en stor del af vores naboer mv. rigtig godt. Men det kræver altså tillid! Og ja, en app til opgange ville være vildt smart!

Jeg er helt enig med dig i Reseconds model. De er så sejt og beundringsværdigt, at de er gået all-in på de deløkonomiske principper. Men skulle jeg joine noget tilsvarende – hvilket jeg egentligt godt kunne finde på – så skulle det klart være i en mere “luksus-version” og så kan det i virkeligheden ligeså godt betale sig at bytte via trendsales eller lignende. Jeg tror ikke helt på den med, at hvis flere giver dyre kjoler, så kommer der også flere til, der gør det. De fleste der afleverer billige kjoler, vil også gerne “bytte opad” til noget dyrere. Det er selvfølgelig fint, men det bliver bare nemt “laveste fællesnævner” i den slags model. Intet ondt om Resecond, men det er mere de deløkonomiske principper, der ikke er sådan lige til.

Glad for at du kan lide det 🙂
Jeg tror også at det der dele økonomi fungerer bedre med “ting”. Min kæreste er fx rigtig god til at låne sit værktøj ud når folk spørger, og det giver mening. Jeg ville også elske hvis vi i opgangen fx havde en liste over køkkenmaskiner som man kunne låne af hinanden (ny app ide der??)
Netop det du siger med standart og smag, er et issue jeg begynder at se med resecond som jeg kommer der mere. Det er skide godt til “retro” pigerne, men ikke lige mig.

Jeg synes specielt, at dit argument med deløkonomi er interessant. Er selv ret interesseret i emnet – også ift. leasingmodeller mv. Jeg synes, at der er mange problematikker ved det ift. tøj. Jeg tror langt hen ad vejen, at mange af os ville være villige til at dele alt fra krøllejern til plæneklippere med naboen (jeg ville elske at vi kunne dele mere i min opgang), men samtidig med er der bare ting, jeg ikke har lyst til at dele og hvor det bliver svært. Det kræver nemlig, at man har samme standard. Hvis jeg skulle være med i et “deleskab”, så skulle det klart være nogen med samme smag og som passer lige så godt på tingene, som jeg selv.

Jeg tror, at du har ret i, at de fleste af os beholder de ting, vi er glade for. Men i virkeligheden er det jo også bedre at man selv bruger færdigt – det må i virkeligheden være det allerbedste. Deløkonomien forsøger vel kun at komme det til livs, at vi ophober en masse, som vi aldrig får brugt færdigt og som vi derfor lige så godt kan dele. Alle de ting, der står stille i en stor del af deres liv.

Ved godt at deløkonomi er meget mere end det, men lige ift. ting er det ofte det, det går ud på 🙂